Astmatisk bronkitis. Symptomerne ved astmatisk bronkitis er forkølelsessymptomer med hoste, slimdannelse og astmatisk, pibende vejrtrækning, hvor det er sværere at komme af med luften end at trække den ind i lungerne. Gentagne tilfælde af astmatisk bronkitis ses hos cirka en fjerdedel af børn i alderen 0-3 år. Mellem en trediedel og halvdelen af disse børn får senere konstateret astma. Risikoen for dette er størst ved hyppige og svære episoder af astmatisk bronkitis, hvis der er tilbøjelighed til astma i familien, hvis symptomerne begynder efter 2-3 års alderen, hvis der også er børneeksem, allergi mod fødevarer, høfeber eller anden allergi. Risikoen for både astmatisk bronkitis og astma stiger også kraftigt, hvis børn bliver udsat for tobaksrøg. Udsættelse for tobaksrøg er en veldokumenteret årsag til astmatisk bronkitis og astma hos børn, så det er vigtigt ikke at udsætte børnene for tobaksrøg. Glem ikke at tage gæster og dagpleje/børneinstitution i ed. Forklaringen kunne godt ligge her. Man behandler oftest med inhalationer med bronkieudvidende medicin 4-5 gange dagligt i 1-2 måneder, samtidig med at symptomer og behandling registreres i en symptomdagbog. Herved fastlægges behovet for bronkieudvidende medicin. Man vil også ved vedvarende symptomer behandle med inhalation af binyrebarkhormon i 6-8 uger for at fastlægge den bedste mulighed for at få kontrol over sygdommen. Herefter nedtrapper man dosis med ca 6 ugers mellemrum til den laveste effektive dosis. De helt små børn behandles med forstøverapparat, og de lidt større med en spacer, hvor dosis pustes ind i en boble, hvorfra barnet indånder stoffet gennem en ansigtsmaske. Det er vigtigt at gå til regelmæssig kontrol, evt. hos en børnelæge eller ambulant på en børneafdeling. Bivirkningerne af Bricanyl og de andre bronkieudvidende stoffer som fx Ventoline eller Salbuvent er først og fremmest hjertebanken og rysten. Kommer det, er dosis i reglen lidt for stor. Ved behandling med binyrebarkhormon til indånding er der ikke sikkert konstateret bivirkninger ved den anbefalede lille dosis, mens større doser kan påvirke kroppens egen produktion af binyrebarkhormon og kan give påvirkning af knoglevævet. Der kan også komme væksthæmning. Der er ikke altid allergi, men oftest er der tale om ændringer i immunsystemet som ved allergi, og astmatisk bronkitis og børneeksem ses ret hyppigt sammen. Ved tilbagevendende infektioner hos børn skal man også tænke på, om der kan foreligge mangler på visse enzymer, der har med modstandskraften mod infektioner at gøre (komplementsystemet, der er en gruppe proteiner i serum, der virker som en selvregulerende kaskade af enzymer, der binder sig til bakterier, som så bliver optaget og ”spist” af ædeceller (phagocytter). Den hyppigste mangel er MBL – mannosebindende lektin).Man skal være opmærksom på, om der er ting, der forværrer symptomerne, evt. fremkalder dem. Der kan fx være noget i dagplejen eller børnehaven, som barnet ikke får hjemme, eller noget andet som barnet bliver udsat for, fx hunde- eller kattehår – eller tobaksrøg. Mange børn i alderen fra et halvt år til 2-3 år tåler ikke komælk, selvom der måske ikke er tale om egentlig allergi. I en del tilfælde er det min og andres erfaring, at en mælkefri periode kan få tilbøjeligheden til astmatisk bronkitis og mellemørebetændelse samt hyppige forkølelser til at forsvinde. Der sker intet ved at undgå mælk i nogle måneder, så man kan blive klar over, om årsagen ligger her. Man skal foruden almindelig komælk også undgå fødevarer med indhold af kasein, laktalbumin, vallepulver og valleprotein. Fx kiks. Mange af disse børn vil senere igen kunne tåle mælk, når man begynder langsomt igen. Nogen børn tåler uhomogeniseret, økologisk mælk og surmælk. Gedemælk, som smager godt og kan fås som pulver, er en anden mulighed. Det bedste er at føre en kostdagbog, fx i symptomdagbogen. Man noterer så ned, hvad barnet har spist eller være udsat for, lige før anfaldene er begyndt. Man må også tænke på tilsætningsstoffer og farvestoffer. Tarmbakteriefloraen kan også have betydning. En sund og normal bakterieflora er med til at holde immunsystemet sundt. Behandling med antibiotika kan ødelægge den normale bakterieflora i tarmen. Sunde mælkesyrebakterier kan genopbygge den og derved gøre immunsystemet normalt igen, så der ikke udløses allergiske reaktioner. Man kan anvende youghurt naturel, evt. med tilsat frisk frugt. Eller man kan købe mælkesyrebakterier i kapsler og drysse indholdet af kapslerne i en drik eller maden. Et særlig godt produkt er Vita Biosa, som er flydende. D3-vitamin har stor betydning for immunsystemets normale funktion og for langt de fleste af kroppens organer og funktioner, da D3-vitamin ikke kun er et vitamin, men snarere et hormon. I månederne maj,. juni og juli danner man selv D3-vitamin i huden, hvis der kommer sol på den, og der ikke er brugt solcreme. Resten af året er det vigtigt med tilskud. Jeg vil anbefale 35 mikrogram til mindre børn, 70 mikrogram til større børn og mindst 100 mikrogram til voksne. Det er aldeles ufarligt. En times sol på kroppen om sommeren medfører dannelse af mindst 250 mikrogram D3-vitamin. Jeg kan anbefale bogen ”Urolige unger og skrantende børn” af Jonna Deibjerg. Borgens Forlag. De fleste læger og hospitaler har også gode brochurer til udlevering. En meget god bog om emnet er ”Astma og Allergi” af læge Jørgen Lund. Forlaget Høst & Søn. Jeg kan også anbefale ernæringsterapeut og sygeplejerske Trine Holm-Jensen’s bog ”Astma”. Forlaget Hovedland.
Posted on: Tue, 22 Oct 2013 05:46:06 +0000
Trending Topics
Recently Viewed Topics
© 2015