Der er mange, der knokler ekstra meget på arbejde, før de går - TopicsExpress



          

Der er mange, der knokler ekstra meget på arbejde, før de går på ferie. Og en del af dem starter ferien med at være helt stressede ud og må bruge den første tid på at lande, geare ned, sove ud. Måske endda med en forkølelse eller andet oven i. Hvis du er én af dem, så synes jeg, at du skal overveje, om du tager mere ansvar for dit arbejde, end du bør. Om du føler, at du skal - eller om arbejdsgiveren forventer - at du giver den en ekstra skalle for at gøre dig fortjent til at holde fri nogle uger. Og måske forebygge, at der ikke ligger for meget, når du kommer tilbage? Tager du for stort ansvar? Tager din arbejdsgiver for lidt? Eller begge dele? Hvis der er alt for meget at lave før og efter en ferie, så er der noget galt med planlægningen et sted, for sådan bør det ikke være. Det kan ikke komme bag på nogen, at der er nogle ugers ferie om året, og arbejdet skal tilpasses derefter. Jeg ved godt, at mange er pressede i dag, og at arbejdsmarkedet er usikkert, men tænk nu alligevel på dig selv og dit helbred. Gør hvad du kan for ikke at byde dig selv mere, end du magter. Og for at gå på ferie med glæde og ro. Selv ikke det bedste job i verden er værd at ødelægge sig selv (eller ferien) for.
Posted on: Thu, 04 Jul 2013 08:49:31 +0000

Trending Topics



Recently Viewed Topics




© 2015