Motion, leg og sved på panden er godt for psykisk syge. Det viser - TopicsExpress



          

Motion, leg og sved på panden er godt for psykisk syge. Det viser et projekt i Sønderborg Kommune, hvor bo- og værestederne det seneste års tid har haft stor fokus på aktiv livsstil. - Borgerne kan mærke på egen krop, at den har godt af at blive brugt. De har mere energi i kroppen og beskriver, at de er i bedre humør, siger Mette Bruun Pedersen, projektleder og sundhedspædagogisk konsulent i Sønderborg Kommune. Åbent hus skal skabe opmærksomhed I dag er der åbent hus på værestedet Kik Ind. Formålet er at gøre opmærksom på tilbuddet, have det sjovt og få pulsen op. Det er både til gavn fysisk og socialt. - Vi laver forskellige typer aktiviteter, så det er ikke kun det, vi kender fra idrætten som fodbold og håndbold. Vi mikser lidt med opvarmning, nogle lege og så bruger vi også tit redskaber i en eller anden form, fortæller Mette Bruun Pedersen. Værestedet Kik-Ind i Augustenborg åbner i dag dørene for alle interesserede mellem 12.30 og 13.30.
Posted on: Fri, 12 Jul 2013 06:47:57 +0000

Trending Topics




© 2015