Nu er det dagen før dagen. I april 2012 søgte Carsten Eriksen og - TopicsExpress



          

Nu er det dagen før dagen. I april 2012 søgte Carsten Eriksen og jeg om værtskabet til DM i 24 timersløb 2013. 1 måned senere fik vi bekræftelse fra Dansk Atletik Forbund at Grenaa Motionsløbeklub fik værtsskabet. Der er sket meget siden dengang, Carsten har flyttet interessen over på cykling, meget naturligt når hans søn cykler meget, jeg selv har også flytte interesse, dog ikke væk fra løb, men jeg har det sidste år haft gode løbeoplevelser med min datter Line, så fremadrettet bliver det mere fokus på ultraløb for mit vedkommende og flere oplevelser for Team Fatter & datter. Allerede tidlig forår var Carsten og jeg derfor enige om, Grenaa Løbefestival bliver vores sidste store løb som arrangører, vi vil begge prioritere egne interesser fremover. John som har været os en kæmpe hjælp de sidste 3 år sagde os ikke imod :-) Det bliver en spændende weekend med 6 forskellige løb, det kunne ikke lade sig gøre uden en kæmpe opbakning fra hjælperne. Jeg glæder mig, det bliver hårdt, sjovt og spændende, jeg glæder mig til at se de seje løbere kæmpe time efter time til de forskellige løb og se trætheden men også glæden i deres ansikter over stor personlig succes. Det bliver også lidt vemodigt på mandag når det hele er slut, men jeg vil så fremover glæde mig over flere ting: Vi har givet mange løbere fra hele Danmark store oplevelser, mange har gennemført deres første ultraløb i Grenaa, jeg vil også huske at være taknemmelig over de mange frivillige der gennem årene har været en kæmpe hjælp til vores succes. De har deres store andel i dette. Kig forbi Grenaa Løbefestival i weekenden, hep på de mange løbere, de får brug for al den opbakning de kan få. Vi starter lørdag kl. 8 og slutter først søndag kl. 12 når de danske mestre i 24 timersløb skal kåres.
Posted on: Thu, 12 Sep 2013 22:35:37 +0000

Trending Topics




© 2015