Sjovt som tiden ændrer sig. Da borgerskabet gik amok over konge og adel, var det revolutionære slagord: "frihed, lighed, broderskab". Tanken var vel, at den opkomne borgerklasse ville kræve ordnede andele i overklassens rigdom, så derfor krav om økonomisk og magtmæssig lighed og et inkluderende broderskab for den royale magtelite, der havde "frihed". Nu har samme borgerskab som hærget kontinenter - og har tænkt sig at fortsætte. Ny-borligerheden slår stadig på "frihed", men tilføjer et element af "kaos", fordi man benægter lighed med liberalistisk apartheid. Der er heller ikke tale om noget inkluderende broderskab, da enhver er sin egen lykkes smed, som derfor ekskluderer andre: hvis der er tale om et broderskab, er det i bedste fald et lukket, ekskluderende selskab bestående af selvpromoverende anarkister. Ny-borgerligheden ser sig gerne poetisk som sommerfuglen, der skaber økonomiske tornadoer på den anden side af en onlinerepræsentation af Jorden. Mens det gamle borgerskab ønskede social retfærdighed overfor de feudale herrer under de borgerlige revolutioner, stræber nyborgerligheden efter asocial uretfærdighed i det arrige forsvar for en grænseløs vækst i egenrettigheder på bekostning af andre. Der er nemlig to afgørende forskelle på det middelalderlige samfund, som borgerskabet tvang i knæ, og samtidens senmoderne informationssamfund: (1) Arbejde har kun fysisk karakter for en verdensomspændende slavestand, og er ellers grænseløst. Der er stort set ingen arbejdsfri tid, intet privatliv og ingen rettigheder for den store sammensatte gruppe af internationale slaver. (2) Samfundet har ingen klar afgrænsning i klasser: Man melder sig selv ud af civilsamfundet grundet økonomisk formåen. Det betyder at privatformue svarer til grad af retssikkerhed, privatliv, rettigheder og dermed også grad af magtandel til at hævde sig overfor andre, hvis økonomiske situation er dårligere end din. Det er af disse grunde at samfundsøkonomi er blevet gjort til noget gammeldags og utidigt. Der er ikke råd til at være svag, syg, uarbejdsdygtig eller fattig. Så melder man sig ud af sommerfugletilværelsen, der kunne formå at skabe økonomisk ruin for andre - og altså spinde guld, silke eller andre former for ufattelig rigdom for "mig". Den forpuppede fattige kunne i princippet kaotisk bare "tage sig sammen" og skabe sin egen tornado: Herregud - det handler blot om at udvikle sine sommerfuglevinger og så bakse rundt med dem, indtil man lige basker på den rigtige måde. Ny-borgerlighed har lært af økonomiske kaos-teorier, der fornægter enstrengede løsninger på fremskrivning af modeller. Netop fordi "frihed" er randomiseret og derfor tilfældigt handler det om udbudsøkonomisk efterspørgsel: Der er ikke forskel på om du køber en eller en million lottokuponer: uanset hvad, så bliver gevinstnummeret udtrukket. Det er her "frihed" bliver kaotisk og ansvar opfattes anarkistisk. Ved en simpel omflytning i den amoralske logik kan man gøre gældende, at den etiske lovløshed udsiger at kaotisk frihed består i anarkistisk ansvarsunddragelse. En af bivirkningerne af nyborgerlig frihedsopfattelse er at man gør et demokratisk reguleret samfund til et fjendebillede. Nyborgerskabet kan ikke længere overleve med modernitetens etiske regelsæt med "frihed, lighed og broderskab". Hertil er der alt for megen omsorg, ansvarlighed og inddragelse i civilsamfundet. Borgerskabet har flyttet sig fra blodigt at banke på magtens døre, til blodigt at forsvare udfoldelsen af rettighedshævdelse i magtens korridorer. Derfor må samfundet annulleres. Det står i vejen for sommerfugles kaotiske bask med vinger, der skal medfører økonomiske tornadoer, der får halve eller hele samfund til at synke i grus. "Hvor kommer alle pengene fra?" er et klassisk kritisk spørgsmål. Svaret kan findes i USA: Når under 1% ejer 90% af delstaters formue, så skyldes det et grænseløst tyveri, der har medført omfattende fattigørelse af 99% af befolkningen. Når "working poor" betyder at man i USA arbejder 18 timer dagligt i tre jobs uden at kunne leve for det, man tjener, så giver det et meget godt billede af at ingen faktuelt regner med hverken "frihed", "lighed" eller tror på nogen form for "broderskab". Så er der afrikanske, asiatiske - særligt indiske og kinesiske, syd- og østeuropæiske slavetilstande, der supplerer indtrykket med kulturel varians, men det ender med samme kaotiske formel: Det er selvforskyldt - De kan bare tage sig sammen og baske med sommerfuglevingerne. Matematiske kaosteorier er knyttet sammen med matematiske katastrofeteori. Mens førstnævnte opstiller beregningsgrundlag for flerstrengede udviklingstendenser udsiger sidstnævnte at konstruktioner og modeller kan udsættes for tryk eller pres til en vis grænse: Så begynder konstruktionen eller modellen at slå revner for til sidst at bryde sammen. Modellerne har medvirket til at øge jordskælvssikring af f.eks. huse og broer, og således tjent til at man opretholdt samfundsmæssig infrastruktur. Nu kan det vise sig at kaotisk økonomisk pression kan danne grundlag for beregninger over hvor meget man kan presse den minimalstat, som nyborgerskabets liberale hader, inden samfundsstrukturen bryder sammen. Det vil sikkert medfører at den nye normal vil komme til at optræde i revolutionær form, og det er kaotisk set tvivlsomt at det bliver andet end katastrofalt, altså langt udenfor rækkevidden af strengt logiske grænser indenfor matematik. Det bliver en slags ny-fransk revolution, og der vil sikkert være rolleindehavere for en ny Robespierre, senmoderne udgaver af guillotiner, og så vil der rulle hoveder, magtelitens hoveder. De gamle royalister har ligesom været der, så det bliver kun i begrænset omfang dem, der hovedløst kommer til at blive draget til ansvar for det, som ordet "an-arki" betyder: at noget er uden hoved. Det er som regel også uden hale. Der står sikkert et eller andet proletariat klar: slaver, working poor og whistleblowers: det er - trods alt ikke kaotisk, men magtelitært bestemt, at Edward Snowdon ikke er en af nyborgerskabets helte, men en af dem, der har forrådt den kaotiske frihed.
Posted on: Sat, 07 Sep 2013 17:57:49 +0000
Trending Topics
Recently Viewed Topics
© 2015