Sådan er livet. Op og ned går det. Når jeg ser mig over skulderen, kan jeg se toppe og dale med forskellige højder og dybder. De tider, hvor jeg er igang med at skabe en af mine højder, kommer kræfterne fra en vid åben dør, der er blæst op og min person står sådan, at vindende suser med gunstige retninger gennem mig og skaber flow og fantasi. Når jeg står på toppene, er det meget let at se hele billedet .. min rummelighed over for mig selv virker uendelig og der er øjeblikke, hvor jeg kan finde på at sige: "Lad bare det hele komme! Jeg kan klare hvad som helst!". Jeg glemmer samtlige forbehold og gennemlever med smil på læben. I et uopmærksomt øjeblik .. hvor jeg egentlig burde have sat mig ned, mens tågen drev forbi min top .. snubler jeg over en af mine medbragte skrøbeligheder, der uden held har kaldt på min omsorg og nu er jeg på vej ned i en dal. Hvordan bliver denne dal? Bliver det et hastigt fald? Med et ordentligt knald? .. eller bliver det en langsom nedadgående vandring ned i dybet, der er belyst så overdådigt, at jeg på lang afstand kan se alle mine udfordringer, der gnider sig i hænderne og glæder sig til, at jeg kommer og prøver kræfter med dem? .. Jeg har siden jeg var barn undret mig over, hvorfor mennesket har fået evnen til at æde sig grådigt gennem så mange leveår, når andre arter kun har kort tid på Jordklumpen. Den simpleste og mest iøjnefaldende teori, der stiller sig op foran mit ansigt er, at vi er så længe om at lære .. .. hvilket så udmærket forklarer, hvorfor jeg skulle blive hele 46 år, inden jeg i nogle vågne minutter i nat italesatte for mig selv: "Rosa, når du står dernede i dalen, må du forstå, at hele din person er dit redskab til at være hernede i dalen .. på en god eller dårlig måde .. " .. Min måde at være på livets bølgende streg er op til mig selv og nu vil jeg gå ud og belyse en udfordring .. hvis den er hændergnidende, pacificerer jeg den med et smil til den smelter.
Posted on: Fri, 05 Jul 2013 04:30:51 +0000
Recently Viewed Topics
© 2015