3F-formand, ”Comeback Kid”, M. Løkkegaard og trafikdebat i - TopicsExpress



          

3F-formand, ”Comeback Kid”, M. Løkkegaard og trafikdebat i Cordua & Steno torsdag ”Danmarks Stærkeste Fagforening” hedder det i reklamerne for fagforeningen 3F har fået ny formand. Han hedder Per Christensen og han kommer forbi kl. 10.05 i Cordua & Steno torsdag på Radio 24 Syv til en snak om fagbevægelsens udfordringer. Hvad virker? Trafikinvesteringer eller gadelukninger og betalingsring? Vi blænder op for kommunalvalget i Cordua & Steno med en debat om løsningerne på trafikproblemerne i Storkøbenhavn. I panelet sidder overborgmester Frank Jensen, Enhedslistens Morten Kabell og Lars Berg Dueholm fra Liberal Alliance. Anders Samuelsen har netop udgivet en erindringsbog ”Comeback Kid” om et liv i rutsjebanen politisk og personligt. Vi har LA-lederen i studiet til en snak om bogen, og hvad der ledte frem til, at LA er den politiske succes, som partiet er i dag. Det er kl. 11.05 Morten Løkkegaard var engang mr. News, men for nogle år siden skiftede han kurs og blev Venstre-politiker og blev valgt ind i Europaparlamentet. Hvad har han fået ud af det? Og hvordan ser han på den krise som EU, står i dag, og de ændringer som man p.t. diskuterer i EU om bl.a. direkte valg af EUs præsident? Det er kl. 11.30. Luk op for Cordua & Steno torsdag kl. 10-12 på Radio 24Syv og følg med i programmets tilblivelse og i debatterne på Cordua & Stenos Facebookside, hvor man også kan nominere en kandidat til Ugens Fidusbamse til en person, der har markeret sig på fornuftig vis i dansk politik.
Posted on: Wed, 30 Oct 2013 09:49:20 +0000

© 2015