At-Tahawiy’s troslære En redegørelse for Ahlus-Sunnah wal Djama^ah’s troslære af den store lærde Abu Dja^far At-Tahawiy (d. 321 e.e.) At-Tahawiy’s biografi Han er Abu Dja^far; Ahmad søn af Muhammad, søn af Salamah, søn af Salamah, søn af ^Abdul Malik, søn af Salamah, søn af Salim, søn af Sulayman, søn af Djanab Al-Azdiy Al-Hadjriy Al-Misriy. Han var en troværdig, hæderlig, nobel Faqih (retslærd) og imam. Han blev født året 229 e.e., nogle sagde 239, og døde i år 321 i en alder af ca. 90 år. Han ledsagede Al-Muzaniy og blev undervist og belært af ham. Dog forlod han Al-Muzaniy’s retsskole (Shafi^iy) og fulgte Hanafiy retsskole. Han blev belært af Abu Dja^far; Ahmad, søn af Abi ^Imran Musa, søn af ^Isa. Han drog til Ash-Sham og der mødte han Abu Khazim; ^Abdul-Hamid søn af Dja^far1 og blev belært af ham. Blandt hans værker er bogen Ahkam Al-Qur´an, som består af mere end tyve bind, bogen Ma^ani Al-Athar, Bayan Mushkal Al-Athar, Al-Mukhtasar i Fiqh (retslære), Sharh Al-Djami^ Al-Kabir, Sharh Al-Djami^ As-Saghir, bogen Ash-Shurut Al-Awsat, An-Nawadir wal-Hikayat, der består af mere end tyve bind, At-Tahawiy’s troslære og mange flere bøger. Ibn ^Abd Al-Bar sagde i sin bog Al-^Ilm: ”Han var en af de mest vidende angående Kufiy’s historier og fortællinger udover hans deltagelse i samtlige retsskoler”. Om ham berettede flere lærde, herunder Ibn Al-Mudhaffar Al-Hafidh, Al-Hafidh Abu Al-Qasim At-Tabaraniy, Abu Bakr Ibn Al-Muqri og andre. Den store lærde; Islams bevisfører, ægypteren Abu Dja^far Al-Warraq At-Tahawiy, må Allah være ham nådig, sagde: Dette er en redegørelse for Ahlus-Sunnah wal Djama^ah’s troslære ifølge Islams lærde ; Abi Hanifah An-Nu^man Ibn Thabit Al-Kufiy , Abi Yusuf Ya^qub Ibn Ibrahim Al-Ansariy og Abi ^Abdillah Muhammad Ibn Al-Hasan Ash-Shaybaniy , må Allahs nåde hvile på dem alle og af hvad de besidder af Islams doktriner og tror på. Med Allahs vejledning og hjælp siger vi om Allahs Enehed i fuld overbevisning, at: Allah er Èn uden en partner og intet er Ham lig. Intet kan gøre Ham magtesløs, og der er ingen anden guddom foruden Ham. Han er Qadim (Evig) uden begyndelse og Da´im (Uophørlig) uden slutning. Han går ikke til grunde og dør ikke, og intet kan finde sted undtagen med hvad der er Hans vilje. Forestillinger når Ham ikke, forstanden rummer Ham ikke, og Han ligner ikke menneskene. Han er Hay (Levende), der ikke dør og Qayyum (Uophørlig), som ikke sover. Han er Khaliq (Skaber) uden nogen behov og Raziq (Forsyner) uden nogen anstrengelse. Han er Mumit (Den der bringer død) uden nogen angst og Ba^ith (Den der får de døde til at genopstå) uden nogen besvær. Han har i al evighed været beskrevet med Sine egenskaber, også før Hans skabninger blev til. Han fik derved ikke tildelt nogle nye egenskaber, som Han ikke havde før disse. Ligesom Han i al evighed har været beskrevet med Sine egenskaber, vil Han i al evighed være det. Ikke efter Han skabte skabningerne tillagdes Han navnet Al-Khaliq (Skaberen), ej heller efter Han frembragte kreaturerne, tilføjedes Han navnet Al-Bari´ (Skaberen). Ham tilkommer egenskaben Ar-Rububiyyah (Ejerskab), inden de ejede blev til, og Ham tilkommer egenskaben Skaberevne, inden de skabte blev til. Ligesom Han er Den, der kaldes for ”Den der genopliver de døde”, efter Han gav dem liv, ligeså fortjente Han navnet Skaberen, før Han frembragte dem. Thi Han har magt over alting, og alt og alle er afhængige af Ham, alting er nemt for Ham, og Han behøver intet. I Surat Ash-Shurah vers 11, står der: لَيْسَ كَمِثْلِهِ شَىْءٌ وَهُوَ السَّمِيعُ البَصِيرُ hvilket betyder: ”Intet er Ham lig og Han er Den Althørende og Den Altseende”. Han skabte skabningerne i overensstemmelse med Sin Viden, afsatte deres skæbner og fastsatte tidspunkterne for deres død. Intet var skjult for Ham, inden Han skabte dem, og Han vidste, inden Han skabte dem, hvad de ville gøre. Han beordrede dem til at adlyde Ham og forbød dem synd og ulydighed mod Ham. Alt foregår i overensstemmelse med Hans skæbnebestemmelse og vilje. Hans vilje gennemføres, således har Hans skabninger ikke nogen vilje, undtagen hvad der var Hans vilje for dem. Det, som Han ville have skulle ske for dem, sker, og det, som Han ikke ville have skulle ske, sker ikke. Han retleder, hvem Han vil og værner om og beskytter dem ud af Sin gavmildhed, og Han vildleder, hvem Han vil og afviser og afprøver dem ud af Sin retfærdighed. De svinger alle (imellem retledning og vildledning) i henhold til Hans vilje mellem Hans gavmildhed og Hans retfærdighed. Han er højt hævet over at have rivaler eller lige. Ingen kan modstå, hvad Han skaber, og ingen kan overvinde Hans skæbnebestemmelse. Vi tror på alt dette og er urokkeligt overbevist om, at alt er bestemt af Ham. Ligeledes at Muhammad er Allahs kårede skabning, Hans udvalgte profet, skabningernes Herres godtagne sendebud, profeternes segl, de retskafnes imam, budbringernes mester og skabningernes Herres elskede. Ethvert udsagn om profetien efter ham er en stor vildledelse og forkastelig stræben. Han er den udsendte til alle djin og samtlige mennesker med sandheden, retledning, med lys og udstråling. Endvidere (tror vi på) at Al-Qur´an er Allahs tale, som kom fra Ham uden lyd eller bogstav, og Han lod den stige ned til Sit sendebud via åbenbaring, og den blev i sandhed modtaget af de troende, som er sikre på, at det virkelig er Allahs tale, og at den ikke er skabt som skabningernes tale. Så den, som hører det og derefter hævder, at det er menneskers tale, begår blasfemi. Ham har Allah misbilliget, dadlet og truet med Saqar (Helvede). Allah sagde i Al-Qur´an i Surat Al-Muddath-thir vers 26: سَأُصْلِيهِ سَقَرَ hvilket betyder: ”Ham (ikke muslimen) vil Jeg (Allah) udsætte for Saqar (Helvede)”. Og eftersom Allah i Surat Al-Muddath-thir vers 25 truede den, der siger:$ hvilket betyder: ”Dette er ikke andet end menneskers tale”, med Saqar, da vidste vi og blev overbevist om, at det er menneskernes Skabers tale, og at den ikke ligner menneskers tale. Den, der tillægger Allah menneskelige egenskaber, begår blasfemi. Så den, der indser dette, vil da tage ved lære af det og blive kyst mod det, der er mage til ikke muslimers tale. Da får han rede på, at Allah, med de egenskaber Han har, ikke ligner menneskene. Synet af Allah er en ret for paradisets folk uden indkredsning eller legemliggørelse (da dette er umuligt), som det lyder i Al-Qur´an, Surat Al-Qiyamah vers 22-23: وُجُوهٌ يَوْمَئِذٍ نَّاضِرَةٌ {22} إِلَى رَبِّهَا نَاظِرَةٌ hvilket betyder: ”Nogle ansigter er den dag glansfulde og ser deres Herre”. Dette fortolkes med hvad Allah, være ophøjet, ville og vidste. Og alt, som er berettet om profeten, må Allah ophøje hans rang, i de autentiske udtagelser, er sandt, og der menes med det, hvad sendebuddet ville. Således må vi ikke gå ind i dette og drage egne fortolkninger baserende på egne holdninger og indbildt af egne forestillinger. Ingen vil være i sikkerhed i sin religion undtagen den, der underkaster sig Allah, være ophøjet, og Hans sendebud, må Allah ophøje hans rang, og henviser viden, der er én uklart, til den der besidder viden herom. Fastsættelse til Islam kan i sandhed ikke realiseres undtagen med overgivelse og underkastelse til Allah, så den, der stræber efter at skaffe sig kendskab til det, hvis viden er ham forbudt og hvis forstand ikke nøjes med underkastelse, hans mål vil sløre ham fra den rene monoteisme og det klare kendskab til den sande tro. Han vil derved svinge frem og tilbage mellem vantro og den rette tro, mellem overbevisning og fornægtelse, mellem anerkendelse og modvilje; vildfaren, usikker, fortabt og tvivlsom hverken en fast troende eller en afvisende fornægter. Synet (af Allah) for Fredens hus´ folk fås ikke af den, som anser det som illusion eller fortolker det forkert. Man skal i stedet fortolke synet og enhver egenskab som tillægges Guddommen sådan, at man afstår fra uretmæssige fortolkninger og holder sig til underkastelse, hvilket er muslimernes metodik. Så den, der ikke afværger benægtelse og sammenligning, kommer på afveje og rammer ikke At-Tanzih (at hæve Allah fra at ligne nogen eller noget). Vor Herre, være ophøjet, er beskrevet med Eneheds egenskaber og tillagt uforligneligheds beskrivelser. Ingen skabning kan ligestilles med Ham. Han er hævet over grænser, ophør, begrænsninger, lemmer og små dele, de seks retninger rummer Ham ikke, som det ellers er tilfældet med samtlige skabninger. Al-Mi^radj (profetens himmelfart) er ret. Profeten, må Allah ophøje hans rang, blev sendt på en natlig rejse (Isra´), og han steg op ved fuld bevidsthed til himlen og dernæst videre op til hvor Allah, være ophøjet, ville. Allah beærede ham med, hvad Han ville og åbenbarede ham, hvad Han ville. Allah siger i Surat An-Nadjm vers 11: مَا كَذَبَ الْفُؤَادُ مَا رَأَى hvilket betyder: ”Hjertet løj ikke med hvad det så”, så må Allah ophøje hans rang og beskytte hans nation mod det han frygtede for den både i dette liv og i det hinsides. Al-Hawd (Søen) som Allah beærede ham med som undsætning for hans nation, er ret. Ash-Shafa^ah (Forbønnen) som han gemte til dem, er ret, som det er berettet i fortællingerne. Al-Mithaq6 (Løfte) som Allah tog fra Adam og hans afkom, er ret. Allah vidste, som Han i al evighed gjorde, antallet af de, der vil komme i paradis og de, der vil komme i helvede som helhed, så antallet vil hverken forøges eller formindskes. Ligeså kendte Han til deres handlinger, som Han i al evighed vidste, at de ville udføre. Således føres man igennem til det, man er skabt til. Det afgørende ved handlingerne er afslutningerne. Dermed er den lykkelige den, som med Allahs Qada´ (Skabelse) er gjort lykkelig og den elendige er den, som med Allahs Qada´ (Skabelse) er gjort elendig. Grundlaget for Al-Qadar (Skæbnebestemmelsen) er en af Allahs hemmeligheder ved, hvad Han skaber. Den har Han ikke gjort nogen ophøjet engel eller nogen afsendt profet bekendt med. At søge uddybelse i det eller spekulere på det er årsag til svigt og trappe til berøvelse og en sti, der fører til uret. Vær advaret til den yderste grænse mod dette, som kan opstå via tænkning, spekulation eller hvisken fra satan. Allah holdt viden om skæbnen fra Sine skabninger og forbød dem at søge den, som Han, være ophøjet, sagde i Surat Al-Anbiya´ vers 23: لا يُسْأَلُ عَمَّا يَفْعَلُ وَهُمْ يُسْأَلُونَ hvilket betyder: ”Han udspørges ikke om hvad Han gør, men de (mennesker og Djin) bliver alle udspurgt”. Så den der (i protest) spørger: ”Hvorfor gjorde Han (det)?”, har tilbagevist Al-Qur´an’s dom og den, der tilbageviser Al-Qur´an’s dom, begår blasfemi. ________________________________________ 6 Efter Adam blev sendt ned til jorden, frembragte Allah ud fra hans ryg, skikkelserne af hans afkom, formede dem, samlede dem og spurgte dem, om Han ikke var deres Herre, og da sagde de alle: ”Vi har ingen anden guddom end Dig”. ________________________________________ Dette var alt, hvad den, hvis hjerte er belyst blandt Allahs Awliya´ (Retskafne), har behov for. Dette er statussen af de rodfæstede i viden, idet viden er af to typer; Viden der foreligger skabningerne og viden der er utilgængelig for skabningerne. At benægte den foreliggende viden er blasfemi, og at påberåbe sig den utilgængelige viden er også blasfemi. Den rette tro fastslås ikke uden at acceptere den foreliggende viden og at holde sig fra at stræbe efter den utilgængelige viden. Vi tror på Al-Qalam (Pennen) og Al-Lawh (Tavlen) og på alt hvad der er nedskrevet derpå. Skulle alle skabninger samles om noget, som Allah allerede har skæbnebestemt og lod nedskrive derpå, for at ændre det, så det ikke skulle ske, ville de ikke magte det. Skulle de ligeledes samles om noget, som Allah ikke lod nedskrive derpå, for at ændre det, så det skulle ske, ville de ej heller kunne magte det. Pennen har færdigskrevet, hvad der skulle ske indtil dommedag. Det, der går forbi skabningen, vil aldrig ramme ham, og det, der rammer ham, vil aldrig gå forbi ham. Det er pålagt skabningen at vide, at Allah i al evighed har vidst om alt, som vil ske for Hans skabninger, og at Han har skæbnebestemt dette og afgjort og stadfæstet det uden nogle modsigelser, tillæg, slettelser, forandringer, tilføjelser eller formindskelser angående Hans skabelse i Hans himle eller på Hans jord. Dette hører til det fundamentale i troen og den elementære viden samt en erkendelse af Allahs Enehed og Herredømme. Allah, være ophøjet, sagde i Al-Qur´an i Surat Al-Furqan, vers 2: وَخَلَقَ كُلَّ شَىْءٍ فَقَدَّرَهُ تَقْدِيرًا hvilket betyder: ”Og Han skabte alting og skæbnebestemte det” og sagde også: وَكَانَ أَمْرُ اللهِ قَدَرًا مَّقْدُورًا hvilket betyder: ”Og det som Allah skæbnebestemte er fastsat”. En streng straf vil hvile på den som pga. skæbnen er blevet Allahs fjende og har anvendt et sygt hjerte til at spekulere på den. Denne opsøgte via sin illusion, at udforske det uvisse en fortiet hemmelighed. Han vil pga. sine udtagelser derom blive til en løgner og en stor syndig. Al-^Arsh (Tronen) og Al-Kursiy (Tronestolen) er ret, og Han er uafhængig af Tronen og af alt under den, Hans viden omfatter alt og Han har magt over alt, Han gjorde Sine skabninger ude af stand til at omfatte dette. Vi siger ud af fuld overbevisning, tro og underkastelse: Allah valgte Abraham som Sin elskede (Khalil) og talte til Moses med Sin særlige evige tale. Vi tror på englene, profeterne og bøgerne, som blev åbenbaret sendebudene, og vi bevidner, at de alle var på den uomtvisteligt rette sti. Vi kalder folk af vor Qiblah (bederetning) muslimer og troende, så længe de anerkender alt, hvad profeten, må Allah ophøje hans rang, kom med og tror på alt, hvad han sagde og fortalte om og ikke benægter noget af det. Vi funderer ikke over Allahs Selv, og vi diskuterer ikke stædigt angående Allahs religion. Vi fører ikke meningsløse diskussioner om Al-Qur´an, og vi bevidner, at den er Allahs tale, som den troværdige engel (Gabriel) steg ned med og lærte den til sendebudenes mester; Muhammad, må Allah ophøje hans rang. Den er Allahs tale, være ophøjet, som ikke ligestilles med nogen anden af skabningernes tale. Vi siger ikke, at den er skabt, og vi viger ikke fra muslimernes flertal. Vi dømmer ikke nogen blandt Al-Qiblah’s folk (muslimer) som ikke muslim pga. en synd med mindre, han anser den som værende tilladt. Ej heller siger vi, at ingen synd vil skade en, så længe man besidder den rette tro. Vi håber for de retskafne7 blandt de troende, at Allah vil tilgive dem og ud af Sin gavmildhed og nåde lade dem indtræde i paradiset. Vi vil aldrig være sikre for dem, og vi vil ikke bevidne paradiset for dem, og vi beder om tilgivelse for de syndige af dem og vil bevare frygt for dem og aldrig opgive håbet om tilgivelse for dem. Opgivelse af håbet om tilgivelse samt betryggelse over for straf får en ud af religionen Islam, og den rette sti er da den midterste herimellem. Skabningen kommer ikke ud af den rette tro undtagen, når han fornægter det, der fik ham deri. Den rette tro er erklæringen med tungen og den faste overbevisning i hjertet. Alle autentiske beretninger fra profeten, må Allah ophøje hans rang, af lovgivning, vejledning og redegørelse er ret. Al-Iman (Den rette tro) er én og samme, og ud fra dens fundament er dens folk identiske. Forskellen mellem dem afgøres af retskaffenhed, gudfrygtighed, at afvige fra egoet og at fastholde sig til det fordelagtige. De (fuldkomne) troende er alle Ar-Rahman’s (Den Nådiges) Awliya´ (elskede), og den højest beærede af dem er de, der adlyder mest og følger Al-Qur´an mest. Al-Iman (Den rette tro) er at tro på Allah, Hans engle, Hans bøger, Hans sendebude, dommedag og at skæbnen på både godt og ondt, det søde såvel som det bitre er fra Allah, være ophøjet. Vi tror på alt dette og gør ikke forskel på Allahs profeter8, og vi tror på dem alle i hvad de blev sendt med. ________________________________________ 7 Vi siger ikke, at den ene eller den anden med sikkerhed tilhører paradisets folk, for vi kender ikke deres indre. Dog tror vi på, at når man virkelig er retskaffen, så hører man til paradisets folk. 8 Vi gør ikke forskel mellem dem mht. troen på dem, men i status, for profeterne varierer i status. ________________________________________ De store synders folk blandt Muhammad’s nation, vil ikke forblive evigt i helvede, hvis de døde som monoteister, selv hvis de døde uden at have angret deres synder, så længe de døde som troende. De er underlagt Hans vilje og dom. Om Han vil, tilgiver Han dem og ud af Sin gavmildhed benåder dem, som Han, være ophøjet, sagde i Sin bog i Surat An-Nisa´ vers 48: إِنَّ اللهَ لاَ يَغْفِرُ أَن يُشْرَكَ بِهِ وَيَغْفِرُ مَا دُونَ ذَلِكَ لِمَن يَشَاء hvilket betyder: ”Allah tilgiver ikke, at der tilføjes Ham en partner, men tilgiver alt under dette for hvem Han vil”. Om Han vil, straffer Han dem i helvedet ud af Sin retfærdighed, og dernæst får Han dem ud derfra af Sin nåde samt pga. de troendes forbøn blandt Hans lydige folk. Efterfølgende lader Han dem komme i paradiset. Thi Allah beskytter de, der tror på Ham, og gør dem hverken i dette liv eller i det hinsides lig med blasfemikerne, som var berøvet Hans vejledning og ikke opnåede Hans beskyttelse og nåde. Herre Gud, Du som støtter Islam og dens folk, hold os fast ved Islam indtil vi dør og stilles til regnskab af Dig. Vi dømmer bønnen bagved enhver retskaffen eller syndig muslim som værende gyldig ligeså bønnen for de af dem, der dør. Vi placerer ingen af dem i paradis eller helvede og vi erklærer ingen af dem som ikke muslim, ateist eller hykler, så længe de ikke viser noget af det, og vi overlader deres indre til Allah, være ophøjet. Vi løfter ikke sværdet imod nogen fra Muhammad’s nation, må Allah ophøje hans rang, undtagen de som gjorde sig fortjent til det. Vi udviser ikke ulydighed mod vores imamer og regenter, selvom de handler uretfærdigt, vi beder heller ikke Allah mod dem, og vil aldrig vige fra dem og anser lydighed til dem som en pligt og en del af lydigheden til Allah, så længe de ikke beordrer til synder, og vi beder Gud om retledning og fromhed for dem, og om at Han værner om dem. Vi følger As-Sunnah og Al-Djama^ah (flertallet af Muhammad’s nation) og undgår afvigelser, stridigheder og splittelser. Vi elsker de retfærdige og de troværdige folk, og hader de uretfærdige og forræderiske folk og siger: ”Allah ved bedst om hvad, der er os uklart”. Vi tror på, at det er tilladt at stryge på Al-Khuf (fødtøjet) både ved rejse og i residens, som det er blevet tilkendegivet i de autentiske beretninger. Udøvelsen af Hadj (pilgrimsrejse) er gældende til dommedagen og bliver aldrig afbrudt eller ophævet. Vi tror på de beærede skrivere (engle), for Allah gjorde dem til vogtere over os. Vi tror på dødens engel, som er pålagt at udtrække skabningernes sjæle. Vi tror på gravens pinsler for de, der gjorde sig fortjent til det. Samt på Munkar og Nakir’s udspørgning af en i graven om ens Herre, religion og profet. Alt dette er i overensstemmelse med berettelser fra Allahs sendebud, må Allah ophøje hans rang, samt fra hans ledsageres, må Allahs nåde hvile på dem. Graven er enten en af paradisets haver eller et af helvedets huller. Vi tror på opstandelsen, gengældelsen for handlingerne på dommedag, forevisningen af handlingerne, regnskabet, oplæsningen af bogen, belønningen, straffen, As-Sirat (Broen) og Al-Mizan (Vægten). Paradis og helvede er skabt, de går ikke til grunde eller bliver tilintetgjort. Allah, være ophøjet, skabte paradis og helvede før mennesker og Djin, og Han skabte disses folk. Så de af dem, som Han ville skal i paradis, er pga. Hans gavmildhed, og de af dem, som Han ville skal i helvede, er pga. Hans retfærdighed. De handler alle i overensstemmelse med hvad, der er skæbnebestemt for dem og havner i det sted, de er skabt til. Godhed og ondskab er prædestineret for skabningerne. Skabningernes skjulte kunnen9 hvormed handlingen bliver til, såsom retledning som på ingen måde må tilskrives skabningen, falder sammen med handlingen, hvorimod den ydre kunnen set ud fra kræfter, magt, formåen og at kropsdelene er intakte, kommer før handlingen, og pålægning af ansvaret afhænger heraf. Allah, være ophøjet, sagde i Surat Al-Baqarah vers 286: لاَ يُكَلِّفُ اللهُ نَفْسًا إِلاَّ وُسْعَهَا hvilket betyder: ”Allah pålægger intet ego hvad det ikke kan tåle”. ________________________________________ 9 Denne refererer til den kunnen, som Allah skaber, så den falder samtidig med handlingen. Skabningen er i enhver handling og i ethvert sekund afhængig af Allahs hjælp og retledning. For hvad angår de gode handlinger hedder den retledning, og for hvad angår synder vildledelse. ________________________________________ Menneskernes handlinger er skabt af Allah og indtjent af menneskene. Allah har ikke pålagt dem, hvad de ikke kan tåle, og ingen må kræve af dem, hvad det ikke er dem pålagt. Dette er egentlig fortolkningen af ”La hawla wala quwwata illa billah” (Der er ingen magt eller styrke undtagen med Allahs hjælp). Vi siger: ”Ingen kan gøre, bevæge eller undgå at synde undtagen med Allahs hjælp, og ingen har styrke til at adlyde Allah og holde sig fast til det undtagen med Allahs retledning”. Alt foregår i overensstemmelse med Allahs vilje, viden Qada´ (skabelse) og Qadar (skæbnebestemmelse). Hans vilje overgår alle viljer, Hans skabelse besejrede alle magter. Han gør, hvad Han vil, og er aldrig uretfærdig, Han er hævet over enhver ufuldkommenhed og begrænsning og er fri for enhver mangel og fejl. Allah sagde i Surat Al-Anbiya´ vers 23: لا يُسْأَلُ عَمَّا يَفْعَلُ وَهُمْ يُسْأَلُونَ hvilket betyder: ”Allah udspørges ikke om hvad Han gør, men de (mennesker og Djin) bliver udspurgt”. De døde får gavn af de levendes bønner, almisser og gode handlinger. Allah er Den, der bønhører bønnerne og opfylder behovene. Han ejer alting og ejes ikke af nogen eller noget. Ingen kan undvære Allah for et øjeblik og den der tror, at han kan undvære Allah selv i et øjeblik, begår frafald og bliver en af fortabelsens folk. Allah beskrives med egenskaberne Al-Ghadab (Utilfredshed) og Ar-Rida (Tilfredshed), men helt anderledes end nogen af skabningerne. Vi elsker Allahs sendebuds ledsagere, men går ikke yderligere i vor kærlighed til nogen af dem og erklærer os ikke fri for nogen af dem. Vi hader hvem end, der hader dem eller omtaler dem med noget ondt. Vi omtaler dem udelukkende med godhed. Kærlighed til dem er en (del af vores) religion og tro samt en godhed, mens had til dem er blasfemi, hykleri og uret. Vi stadfæster ret til Kalif embedet efter profeten, må Allah ophøje hans rang, til Abu Bakr As-Siddiq, må Allah være ham nådig, som præference og udmærkelse af ham over hele nationen. Dernæst til ^Umar Ibn Al-Khattab, må Allah være tilfreds med ham, derefter til ^Uthman Ibn ^Affan, må Allah være tilfreds med ham, og derefter til ^Aliy Ibn Abi Talib, må Allah være tilfreds med ham. Disse er de fire hæderlige kaliffer og de retledte imamer. Vi bevidner indtrædelse i paradis for de ti, som var nævnt af profeten, må Allah ophøje hans rang, og fik gode varsler af ham om paradis. Eftersom profeten bevidnede det for dem, for han taler kun sandheden. Disse er: Abu Bakr, ^Umar, ^Uthman, ^Aliy, Talhah, Az-Zubayr, Sa^d, Sa^id, ^Abdur-Rahman Ibn ^Awf, Abu ^Ubaydah Ibn Al-Djarrah, som er den betroede af denne nation, må Allahs nåde hvile på dem alle. Den der taler godt om profetens ledsagere, må Allah ophøje hans rang, hans ærbare hustruer, der er frie for alle urenheder samt hans efterslægt, der er fri for enhver ondskab, fralægger sig herved al hykleri. De første muslimske lærde fra Salaf10 og de, der derefter fulgte dem blandt Tabi^in11, folk af godhed, viden og anskuelse, må ikke nævnes med andet end godhed og taknemmelighed, og den, der omtaler dem med noget dårligt, er med sikkerhed ikke på den rette sti. Vi sætter ingen af Al-Awliya´ over nogen af profeterne, må Allah ophøje deres rang, men siger, at en enkelt profet er bedre end samtlige awliya´. Vi tror på hvad, der er hændt af deres Karamat (beæringer) samt på deres beretninger, som er bekræftet af de troværdige. Vi tror på dommedagens tegn, heriblandt: Ad-Dadj-djal’s12 komme, Jesus´, søn af Maria, nedstigen, og vi tror på, at solen vil stå op i vest13 og på kommen af jordens væsen14. Vi tror ikke på nogen astrolog, spåmand eller på den, der hævder noget, der strider imod Al-Qur´an, As-Sunnah (profetens udtagelser) eller nationens Idjma^ (konsensus). Vi anser nationens konsensus som ret og sandt, og afvigelsen derfra som vildledning og (årsag til) straf. ________________________________________ 10 Muslimer fra de første tre århundrede efter emigrationen. 11 Muslimer som fulgte ledsagerne. 12 En enøjet mand som vil vise sig; han vil komme med nogle undere og påstå, at han er Gud. 13 Et af dommedagens store tegn er, at solen vil stå op i vest og anger vil ikke godkendes herefter. 14 Kommen af jordens væsen er også et af dommedagens store tegn. ________________________________________ Allahs religion er én på jorden såvel som i himlene, og denne er Islams religion. Allah, være ophøjet, sagde i Surat Al ^Imran vers 19: إِنَّ الدِّينَ عِندَ اللهِ الإِسْلاَمُ hvilket betyder: ”Den eneste godkendte religion for Allah er Islam”. Allah, være ophøjet, sagde ligeledes i Surat Al-Ma´idah vers 3: وَرَضِيتُ لَكُمُ الإِسْلاَمَ دِينًا hvilket betyder: ”Jeg godtager Islam som jeres religion”. Islam er en middelvej mellem ekstremisme og forsømmelighed, mellem sammenligning af Allahs egenskaber med Hans skabninger og benægtelse af Hans egenskaber, mellem Al-Djabr’s ideologi15 og Al-Qadr’s ideologi16, mellem opgivelse af håb på Allahs nåde og at føle sig helt sikker for Allahs straf. Dette er vores religion og vores tro indvendigt såvel som udvendigt. Vi erklærer os frie for enhver, der modsiger, hvad vi nævnte og redegjorde. Dermed beder vi Allah, være ophøjet, om at holde os fast på den rette tro, og at forsegle vores liv med den, værne om os mod de modsigende ideologier, afvigende idéer og elendige trosretninger som Al-Mushabbiha17, Al-Mu^tazilah18, Al-Djahmiyyah19, Al-Djabriyyah, Al-Qadariyyah og andre, som afveg fra Ahlus-Sunnah wal Djama^ah og holdt sig til vildfarenhed. Vi er frie for dem, og for os er de vildledte og elendige. Beskyttelse, vejledning og succes opnås alene med Allahs vilje. Og Allah ved bedst ________________________________________ 15 At nægte at skabningen udfører sine handlinger med egen vilje. 16 At påstå at skabningen, skaber sine handlinger uden Allahs vilje. 17 Dem der legemliggør Allah og sammenligner Ham med Hans skabninger som Wahhabiy sekten i dag. De tror, at Allah er et legeme, der sætter sig på Tronen, hvilket strider basalt med den islamiske tro og er gudsbespottelse. 18 En vildfaren sekt, som fandtes for mere end 1300 år siden og fik denne betegnelse, fordi de isolerede sig fra den muslimske nation. De påstod, at Gud ikke er skaberen af menneskets frivillige handlinger. Muslimske lærde dømte dem dermed som vantro. 19 En vildfaren sekt, som fik betegnelsen efter stifteren Djahm Ibn Safwan. Han hævdede, at Allah findes i alting og over alt, hvilket er gudsbespottelse
Posted on: Sun, 21 Jul 2013 05:49:59 +0000
Trending Topics
Recently Viewed Topics
© 2015