At være naiv Naiv kommer oprindeligt fra det latinske ord - TopicsExpress



          

At være naiv Naiv kommer oprindeligt fra det latinske ord nativus. Som betyder medfødt. Vi bruger det blandt andet om barnlige mennesker. Troskyldige. Ofte bruger vi det dog som et lidt nedladende udtryk. Som noget negativt. Det er en værdi, vi har tillagt ordet gennem tiden. Den negative. Men er det, at være naiv ikke også godt. Smukt. Og endda befriende. At tro på det gode i andre. Uanset hvor mange skuffelser, vi har været udsat for gennem tiden. Og at møde enhver situation og mulighed helt åben og uden fordomme. Beginners mind. At tænke, at i ethvert nyt møde er der en helt ny mulighed. En helt ny chance for noget godt. Et mirakel. Tænk, hvis vi allesammen var lidt mere naive. Hvis vi allesammen kunne glemme alle vores historier, mønstre og indre stemmer. Glemme mistroen. For en stund. Og møde hinanden med åbne øjne. Med naivitet. Som et barn. Oprindeligt var det medfødt. I ordets betydning. Naiv. Lad os prøve at møde verden på denne måde i dag. Og se, hvad der sker. Kærligst, Flora og Jørgen
Posted on: Sat, 14 Sep 2013 06:42:13 +0000

Trending Topics



Recently Viewed Topics




© 2015