Brev til Mette Frederiksen og 166 andre folketingsmedlemmer I - TopicsExpress

Brev til Mette Frederiksen og 166 andre folketingsmedlemmer I har slået et slag for at genindføre stavnsbånd, økonomisk afhængighed af en anden person, fattigdom og almindelig elendighed i Danmark. Mange af jer er så unge, at I har fået alt forærende, fordi jeres forældre, bedste- og oldeforældre kæmpede for at skabe et land, hvor ingen skulle være trælbundet, ingen skulle lide nød, men hvor alle skulle have lige muligheder. Den mulighed nægter I nu den allersvageste del af Danmark. Den svageste del af Danmark vokser dag for dag, og kan som i historiens mange fortilfælde blive den stærkeste. Mette Frederiksen har (formodentlig) en spindoktor, som hun lytter omhyggeligt til, inden hun går ud med sit hjerteløse spin. Næsten uden at rødme siger denne erfaringsbefriede minister, at ingen må parkeres på kontanthjælp. Hun siger også, at det er de nærmeste, der skal sørge for underhold og livets opretholdelse for de syge og arbejdsløse, der i forvejen har mistet det meste. Hun undlader at komme ind på faktuelle sider, såsom at det er hendes lovgivning, der har parkeret alvorligt syge på kontanthjælp, og at det er hendes og de tre små grises (Rasmussen, Rasmussen og Rasmussen) regeringer, som har banet vejen for, og er skyld i den krise, der i øjeblikket fattig- og elendiggør flere og flere danskere. Politikerne har valgt side, og belønner de der profiterede på den katastrofale økonomiske deroute, og sidder nu bedrevidende og gør alle ofrene ansvarlige. At de gerne vil skjule deres egne fejl er vel menneskeligt. De fleste af hos nægter som oftest smertelige kendsgerninger, og de mest vedholdende påstår, at det ikke er dem selv, der har skidt i egne bukser, men at det er nogen andre, som sneg sig ind og gjorde det. Således også Mette Frederiksen. Hendes åndsfæller og politiske idoler sidder og klumper sig sammen på de bænke den politiske flygtning og forfulgte verdensmand Lars Seier Christensen har købt til dem, mens de ser den myteomspundne Asger Aamund fare rundt for licenskroner og dokumentere de arbejdsløses dovenskab gennem en stribe dumheder og løgne. Alle er begejstrede for Mettes store arbejde. Senest har Mette sagt om en angstramt ung piges desperation, at hun ikke skal parkeres på kontanthjælp, og at arbejdsmarkedet skal være mere rummeligt. For at hjælpe denne unge kvinde, tager Mette hendes kontanthjælp og umuliggør videre selvbetalt behandling. Men Mette gør i det mindste som hendes spindoktor siger. Mette og regeringen og de øvrige 166 heksejægere gør intet for at gøre arbejdsmarkedet mere rummeligt, eller for den sags skyld for at gøre det muligt at overleve på én indtægt i en familie. Intet. Lad os nu bare antage, at de 167 folketingsmedlemmer, som vil udrydde fattigdom og sygdom ved at slå syge og fattige ihjel eller i det mindste få dem gjort usynlige, rent faktisk mener, hvad de prædiker, så ville det være nærliggende, at de skabte mulighederne. Skal man forsørge et andet menneske i nød, så skal man have muligheden for det, og man skal belønnes for sin indsats. Så, havde den ægte vilje været der til at lave reformer, ville arbejdsgiverne blive pålagt pligt til at ansætte psykisk svage/sårbare, og ikke få tilbudt arbejdskraft, de ikke behøver betale for. Den partner/ægtefælle, som forsørger sin partner vil få øget skattefradrag og en bonuspræmie på 25.000 pr. familiemedlem vedkommende forsørger. De mødre og fædre, der ikke kan arbejde, men må forsørges, kan belønnes for ikke at sende børn i børnehaver, vuggestuer og SFO, men i stedet passe dem sammen. Altså være med til at skabe kontakt mellem børn og forældre, mellem børn og nabobørn, i nogle samfundsnyttige tiltag for at fjerne fremmedgørelse og angst. Mulighederne er legio. Men hverken Mette Frederiksen, eller hendes 166 ånds- og kampfæller i folketinget vil løfte en finger for at løse problemerne. De vil med stor menneskeforagt skide alle en hel hatfuld, hvis ikke der er en personlig gevinst at hente. De 166, som mener man ikke skal parkeres, er selv parkerede, og når deres lukrative position er truet tildeler de sig selv flere penge, så de er fri for at gøre en indsats på egen hånd. Hvert år koster partistøtten skatteborgerne den nette sum af cirka 105.000.000 kroner. Sådan cirka det samme, som det vil koste at give alle langtidssyge sygedagpenge i stedet for kontanthjælp. Det som gør syge og arbejdsløse dovne, er underligt nok det samme som gør politikere flittige og arbejdsomme. Danmarks vælgere stemte med hiv og sving Socialdemokraterne til magten for to år siden. Mandatet var ikke at føre Venstres katastrofeøkonomi videre. Mandatet var ikke at fjerne magten endnu mere fra folket. Mandatet var ikke at kæmpe med Saxo Bank Alliancen om at komme med de værste uhyrligheder. Mandatet var at skabe en social- og solidarisk forandring, hen mod et social og økonomisk bæredygtigt samfund Ingen af de væsentlige løfter er holdt. Og på essentielle områder er det endda gået stik modsat. Med god ret kan man kalde socialdemokraterne for en flok løgnhalse, der kun har en eneste dagsorden: At redde deres egen røv, og undgå at skulle arbejde for føden. SF og Socialdemokraterne fik mandat til at forandre samfundet, at finde velfærd og harmoni frem igen, mandatet er svigtet. 100 procent svigtet. Der er ingen formildende omstændigheder. Intet at takke for. Danmark er styret af frygt og selvfedme. De som har, vil have meget mere. De mest dovne, uproduktive og uegnede sidder i folketinget, hvor det store flertal i dag alene sidder for at have det bekvemt. Blottede for visioner og ambitioner, men alene udstyret med en vilje og indædt kampgejst for at mele egen kage. Mærsk, der har trukket penge ud af den danske undergrund, sad i 2012 med et overskud på 45,5 milliarder kroner, og betalte så til gengæld hele 50 millioner i skat. Det svarer til en skatteprocent på lige knap 1,2. En bankmand, der er bosat i skattely i Schweiz, har købt nogle politikere og skaffet dem stole i folketinget, hvorfra de bræger om nasserøve, mens de uden at lave noget som helst bare rager til sig. Omfordeling af værdierne er på sin plads. Mærsk skal ikke nøjes med at betale 1,2 procent i skat, og slet ikke når et postbud skal betale 50 %. Mærsk skal på lige for med de øvrige selskaber betale solidarisk, uden de behøver miste deres rigdom. Det er opgaven for en social regering. Ikke at sparke syge ud af operationsstuerne. Mette Frederiksen har den uartighed at sige, at arbejdsløse i a-kasser betaler til en forsikring, og derfor skal stilles bedre end folk der ikke betaler. Der er måske det eneste sted, hvor jeg er nogenlunde enig med hende. Men kun nogenlunde. Den forsikringsaftale jeg har indgået i akassen er nemlig barberet voldsomt ned til det ubrugelige og uigenkendelige gennem det ene overgreb efter det andet… foretaget af folketinget… og man kan uden overdrivelse sige at den kontrakt/aftale jeg lavede med Dansk Arbejdsmand og Specialarbejderforbund i 1970 er blevet udhulet til det ukendelige. Men Mettes reklame for a-kasserne er heller ikke andet end afledning fra det egentlige og så lige en kvittering for de millioner fagforeninger kritikløst kaster efter hende og partifællerne. Det samme gør sig gældende på en anden front: Mit medlemskab af det danske samfund. Via mine jobs har jeg måned efter måned indbetalt store beløb i skat. Faktisk har jeg i 2013-kroner indbetalt over 8,5 millioner kroner i skat. Pengene er blevet hævet på hver måned inden jeg fik min løn udbetalt, og en del af pengene skulle bruges på det som min bedsteforældre med glæde ofrede meget for: Velfærd og sikkerhed i sygdom og alderdom. Sikkerhed for ikke at gå til grunde af arbejdsløshed i krisetider. Garanti for ikke at blive sat på gaden som husvild på grund af virksomheders fejlvurderinger og politiske, økonomiske katastrofer. Alt det jeg har indbetalt til a-kasserne og al den skat jeg har betalt er ikke længere til rådighed. Pengene er brugt til at holde Mærsk skattefri, holde ministre med løn længe efter de har mistet jobbet og sende dem jorden rundt på 1. klasse. Det spin Mette Frederiksen kører med nogenlunde held og succes, kan sagtens slås ud af kurs – og vi er ved at nærme os et punkt, hvor det ligner en pligt at tvinge hende og hendes kolleger ud i det virkelige liv. Mette Frederiksen og regeringens indædte vilje til at lukke øjnene for kendsgerningerne gør det svært at trænge igennem. Det bliver ikke bedre af et der kun er 12 folketingsmedlemmer, som taler for bevarelse af velfærdsstaten… men desværre også på en måde, som heller ikke er anvendelig samfundsmæssigt. Regeringen og resten af folketinget, med undtagelse af Enhedslisten må påtage sig det fulde ansvar for at Danmarks fremtid inden længe ligger i hænderne på desperate, der intet har at miste, og et parti der ud over sit sociale og juridiske engagement også rummer en revolutionsromantik, der ikke længere er anvendelig. Kilde : avisen.dk/blogs/johnnylarsen/oplaeg-til-debat-med-mette-frederiksen_42926.aspx