Cylking i Thailand Med rolige idylliske veje, der bugter sig - TopicsExpress



          

Cylking i Thailand Med rolige idylliske veje, der bugter sig igennem maleriske landskaber, plantager, rismarker og små lokale landsbysamfund, er Thailand et fantastisk sted at cykle. I virkeligheden er der vel ingen bedre måde at opleve det virkelige Thailand på, end ved at tage en cykeltur igennem det. Størstedelen af de besøgende, som Thailand modtager hvert år, flyver fra den ene turistmagnet til den næste og hen over kulturen, den autentiske oplevelse af livet på landet, den ægte thailandske gæstfrihed og alle de andre skjulte skatte. Efter min mening burde man bruge flere dage på den samme rejse, og så cykle igennem den uspolerede thailandske natur, langs jungleforede veje og et landskab af rismarker og storslåede naturskønne områder, som er ukendte og uspolerede af turisthorderne og møde de ægte og venlige lokale, der vil vise dig, hvorfor Thailand er kendt som "Land of Smiles". Man bør rejse i et tempo, der giver mulighed for virkeligt at komme ind på livet af den thailandske sjæl, opleve skikkene og traditionerne, udforske thailands identitet, komme ind bag facaden, til der hvor de store og uforglemmelige menneskelige oplevelser venter og have tid til at absorbere og værdsætte alle de vidunderlige ting, man oplever. Cykling i Thailand er kort sagt fabelagtigt. Man kommer væk fra de store byer, ud på de lokale veje, der er rige på oplevelser og relativt fri for trafik og hvor bilisterne er meget mere hensynsfulde end du er vant til. Det er normalt muligt at finde et alternativ til de store, men hvis din rute går via en større vej, kan du forvente en bane dedikeret til cyklister og knallerter. Terrænet afhænger af den valgte rute, men der er noget, der passer til alles evner og niveau, fra lette og flade ruter igennem landdistrikterne til stejle og snoede bjergveje. Cykling er specielt godt i det nordlige Thailand, især omkring Chiang Mai, som bruges af mange professionelle asiatiske cykelhold, som base for træningslejre. Men cykling er rigtig godt i hele Thailand. Ruter: Chiang Mai til Bangkok (eller omvendt). Dette er en rimelig flad rute med alle klatring i begyndelsen eller slutningen af rute. Du cykler igennem thailands smukke landdistrikter og frodige risskål i det centrale Thailand, og kan besøge historiske steder såsom Sukhothai, Ayyuthaia og Kampaeng Phet undervejs. Mae Hong Son Loop. Dette er en meget udfordrende, men spektakulær og naturskønne tur, som fra Chiang Mai og tager dig gennem det nordthailandske højland tæt på grænsen til Myanmar og undervejs besøger du steder som Pai, Mae Hong Son og Mae Sariang, før turen går forbi det højeste bjerg i Thailand, Doi Inthanon og derefter vender tilbage til Chiang Mai. Den Gyldne Trekant. Strengt taget er det ikke en rute, men det område hvor Laos, Myanmar og Thailand mødes. Der er flere mulige ruter, som starter eller ender i Chiang Mai eller Chiang Rai og giver dig mulighed for at udforske kulturen, rismarker, teplantager, mekong floden, landsbyerne og grænseområderne i det gamle Lanna kongerige. Bangkok til Phuket: Dette er formentligt den mest etablerede af alle ruter. Den tager dig fra Thailands hovedstad, langs kysten af den thailandske golf, indtil du krydser landtangen Kra, tæt på grænsen til Myanmar og derefter følger kysten af andamanerhavet til Phuket. For alle med en eventyrlig ånd, der har tid og lyst til unikke og autentiske oplevelser, en aktiv ferie og til at opleve det rigtige thailand i øjenhøjde, med et åbent sinde, som tit bliver belønnet med specielle oplevelser, er en cykeltur en absolut fantastisk måde at se thailændernes Thailand på. Derudover er det en sjovt, miljøvenlig og sund måde at holde ferie på. Cykling giver dit hjerte, lunger og blodkar en god træning og du forbrænder masser af kalorier På turene er alt arrangeret for en, udstyr, overnatninger, måltider. forfriskninger og bagagetransport er tage hånd om, følgebil er til stede, hvis man har brug for et hvil og turene forgår i et adstadigt tempo, hvor alle kan være med og hvor man har rigelig mulighed for at koncentrere sig om at opleve og udforske alle de fantastiske ting man oplever undervejs. Vi ses på landevejen
Posted on: Thu, 03 Oct 2013 03:16:09 +0000

Trending Topics



Recently Viewed Topics




© 2015