Dagens evangelietekst handler om ”Den gyldne regel”: ”Du - TopicsExpress



          

Dagens evangelietekst handler om ”Den gyldne regel”: ”Du skal elske Gud af hele dit hjerte og dine medmennesker som dig selv” Alle kender den sidste del om at elske sin næste som sig selv. Den første del bliver som regel sprunget over eller helt overset, men de to dele hænger strengt taget nøje sammen. Det er jo ganske logisk, at man jo ikke så godt kan elske andre, hvis ikke man elsker sig selv. Men sådan er det ikke tænkt. Nærmere som en ordre: ”Du SKAL elske din næste!” Uanset hvordan du har det med dig selv. Lige som: ”Du skal passe dit arbejde, selv om du er utilfreds med dig selv” Så det er 2 forskellige ting. Som vi er tilbøjelige til at slå sammen til ens forhold til sig selv. En helt anden ting er udtrykket: ”Som dig selv”. De fleste oversætter det uvilkårligt til noget i stil med: ”Du skal elske andre lige så højt, som du elsker dig selv”. Eller: ”Elsk andre på samme måde som du elsker dig selv”. Og i så fald vil det jo komme helt an på, hvordan man selv har det. Men den oprindelige mening er mere ligesom: ”Vogt pengene med dit liv!” Altså: ”Så godt du overhovedet kan” Og strengt taget betyder udtrykket: ”Som dig selv” mere i retning af: ”Enormt højt” eller: ”Elsk andre monster meget”. Man kender det fra kærlighedssange: Man siger til sin elskede: ”Du er det dyrebareste, jeg har” eller: ”Du er solen i mit liv”. Det betyder jo ikke, at han eller hun har betalt 25.000 kroner for sin elskede eller er astronom. Nærmere at fyren eller pigen sætter sin elskede langt højere end 25.000 kroner. Og på samme måde med at elske sine medmennesker: de er værdifulde uanset om man selv føler sig værdiløs. For de er skabte af Gud i hans billede. Og elsker man Gud, vil man også elske sine medmennesker. Både de søde og rare og de dumme svin. Noget i den retning tror jeg, Jesus mener. Det er moderne – ikke mindst blandt præster – at søge ensomhed og ro for på den måde at meditere over livets uretfærdighed og lære at føle kærlighed for andre. Og det er da en smuk tanke - og ærlig talt også lidt krukket. For du kan sg´u da bare tage en vagt en St. Nikolajtjenesten eller sætte dig på en bænk på byens torv eller besøge dine gamle forældre. Så vil han eller hun helt automatisk møde mennesker, der trænger til kærlighed. Bare min mening. Mere om det – og alt muligt andet – kl. 16.00 i Vordingborg Kirke…
Posted on: Sun, 29 Sep 2013 11:04:27 +0000

Trending Topics



Recently Viewed Topics




© 2015