Debatindlæg af Niels Kjær, Bestyrelsesmedlem hos Radikal Ungdom, Kolding I dag rammes flere og flere danskere af stress og depression i en skala man ikke hidtil har set, og som de færreste er klar over. Ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik er antallet af danskere der søger psykologhjælp mere end fordoblet fra 2006 til 2012. I 2006 henvendte 43 087 danskere i alderen 20-29 år hos psykologen. I 2012 er tallet steget til svimlende 136 613 danskere i aldersgruppen 20-29 år der må søge psykologhjælp. Og tendensen ses i alle aldersgrupper i alle lag af samfundet. Flere søger psykologhjælp og flere og flere rammes af stress og depressioner. Samtidig er antallet af brugere af anti-depressiv medicin steget eksplosivt inden for de seneste 10 års tid. Ifølge tal fra Statens Serums Institut var der i 2001 ca. 290 000 danskere der brugte anti-depressiv medicin. Det tal er steget til hele 460 000 brugere i 2011. Det er altså en stigning på ca. 60 procent. Vi ser altså at antallet af psykiske diagnoser er stigende og ligeledes danskere på psykofarmaka. Det giver anledning til dyb bekymring og bør tages yderst alvorligt. Det er dybt uacceptabelt at vi ikke har set nogen større politisk vilje eller politisk strategi for at løse problemet. Den politiske debat har siden krisen handlet om stort set tre ting; økonomi, nedskæringer og krise. Desværre har det betydet at man har overset vigtige emner inden for sundhedsvæsnet samt psykiatrien og danskernes psykiske velbefindende. Hvorfor rammes så mange af disse sygdomme? Det er et spørgsmål der imidlertid er svært at give et detaljeret svar på. Visse forskere taler om en såkaldt stressepidemi som breder sig til alle samfundslag. Vi ser hvordan helt unge får stresssymptomer samt voksne danskere der må sygemelde sig fra arbejdsmarkedet. Derudover er der flere ældre der rammes af en såkaldt aldersdepression. Der hersker mange teorier og forklaringer om stress. En sociologisk forklaring er at vi lever i senmoderniteten hvor det kræves at individet er utrolig omstillingsparat i en verden under konstant forandring. En tid hvor vi ikke længere er begrænset af vores arv, men hvor vi lever efter mantraet - Du kan i princippet opnå alt, du har alle muligheder foran dig, du skal bare vælge den rigtige mulighed. For nylig blev danskerne kåret som det lykkeligste folkefærd i verdenen, men kan det nu passe eftersom så mange danskere rammes af stress? Uanset hvad kan vi ikke overse det faktum at vi lever i en globaliseret præstations - og konkurrencekultur. Hvor det gælder om at komme først og det er -every man for himself-mentalitet der er karakteristisk for kulturen. Samfundet har bevæget sig væk fra 70ernes flippede hippie fælleskabstænkning til en moderne individualiseringskultur der delvist er blevet hjulpet på vej af 90ernes og 00ernes økonomiske opsving. Jeg tror der eksisterer en klar sammenhæng mellem den øgede individuelle konkurrence og den øgede stress vi ser i samfundet. Vi konkurrerer i præstationskulturens navn både om at være den bedste på arbejdsmarkedet og i skoleklassen, derudover skal vi ifølge visse markedsøkonomiske kræfter også være det bedste land i verdenen med den bedste konkurrenceevne osv. Men selvom vi lever i et globaliseret vækstsamfund er det vigtigt at vi tager menneskelige og psykiske hensyn med i vækstambitionerne. Uanset hvor forklaringen ligger på dette komplekse problem er det vigtigt at problemet bliver adresseret fra politisk side. Og at tallene bliver taget seriøst. Det er vigtigt at vi tør tage debatten og får udryddet de tabuer der eksisterer omkring stress og depression. Det er på tide at tage problemet op til overfladen i stedet for at feje det ind under gulvtæppet. Vi er nødt til at finde løsningen i fællesskab og stille krav til landets øverste politikere om at adressere problematikken. For det er vigtigt at vi knækker kurven af antallet af stressramte, og sikrer at vores efterkommere ikke bliver en del af statistikken.
Posted on: Mon, 17 Jun 2013 15:53:46 +0000
Trending Topics
Recently Viewed Topics
© 2015