Del denne her eller lad være, jeg er faktisk ligeglad, jeg skrev det her fordi jeg lige har set en film om mobning, hvilket jeg stor-tuede til, og blev klar over at der er mange der stadig bliver mobbet. Hmm ved ikke rigtig hvor jeg vil hen med det her, men jeg skulle bare ud med det. Læs den hvis i vil eller lad vær. _____________________________________________________________ Jeg husker som var det i går, den første dag jeg starte på en ny skole i 5 klasse. Jeg var nervøs og kunne ikke rigtig finde ro, og på en eller anden måde havde halvdelen eller måske lidt mere af klassen og hele 6 og 7 årgang, besluttet at jeg var freaken, med andre ord mobbeofret, jeg ved ikke hvad jeg havde gjort galt, om det var min skyld. Okay, tilbage til 5 klasse, som i læste så var jeg blevet mobbeofret og dermed den særling der ikke skulle skånes for de brutaliteter, de ”populære” havde at byde på. Jeg havde en religion der gjorde at jeg måske var anderledes i deres øjne og dermed ikke havde et liv der var værd at leve. Åh jamen helt ærligt, jeg blev jo kaldt for mange ting såsom, Jehova freak, busser og klammo, var bare nogle af de ord de brugte, tja Jehova freak kan i nok godt regne ud hvad handlede om, ja jeg var et Jehovas vidne engang, busser var fordi jeg uheldigvis havde fået en lille bitte vorte på min næse, men som senere faldt af, og klammo ved jeg ikke hvad handlede om, jeg tror ikke engang at det er et rigtigt ord i den danske ordbog. Jeg husker på et tidspunkt at der blev skrevet en sang om mig, og jeg kan endda huske noget af teksten, det sjove af det hele var at de sagde at jeg ikke måtte blive fornærmet over den, hvorfor er det at folk siger at man ikke skal blive fornærmet, når de faktisk står og fornærmer en. Nå men teksten lød nogenlunde sådan her: ”Busser hvad laver du her, busser du lugter af ler” eller sådan noget i den retning, ja jeg ved det, ikke særligt opfindsomt vel, men igen det var i 5 klasse, så hvad kunne man engenlig forvente. Hmm der var også på et tidspunkt hvor de lidt ældre klasser smed sten efter mig, og de spærrede også for hovedindgangen til skolen så jeg ikke kunne komme ind. Jeg havde en rigtig lorte årgang for at sige det rent ud, det værste af det hele var vel at mine forældre prøvede at standse det, men der blev ikke gjort noget, jeg ved ikke om det var fordi at lærerne måske syntes at det var min egen skyld, efterhånden begyndte jeg selv at tro på det. Nå men da jeg kom op i de lidt ældre klasser, altså 7 klasse, så startede vi på en ny skole, med nye klassekammerater, der tænkte jeg, nå nu må det der mobberi da stoppe, men tro om igen. Jeg var stadig særlingen og den udskudte i klassen, og det handle stadig om at jeg troede på noget som de ikke gjorde. Hvorfor er det at religion skal give grund til at mobbe, man har vel lov til at tro på det man vil, hmm måske fordi de ikke selv troede på noget dengang, jeg aner ikke om de gør det i dag, men det skulle ikke undre mig hvis de ikke gjorde. Tilbage til den udskudte, altså mig, tja jeg var begyndt at blive træt af det hele, mange gange når jeg kom hjem fra skole tænkte jeg over hvordan jeg kunne slå mig selv ihjel, hvad der var den mest kreative måde at gøre det på, jeg begyndte også at lave nogle tegninger som illustrerede den måde jeg ville gøre det på. Men jeg turde ikke gøre det, fordi jeg vidste at mine forældre elskede mig for den jeg var, efterhånden prøvede jeg faktisk bare at undgå at sige noget i timerne, og ikke rigtig hører efter hvad der blev sagt, jeg tegnede for det meste og hørte mit metal og rock musik, det er faktisk sjovt, jeg blev også mobbet en lille smule med det, at jeg hørte metal musik og havde lidt for meget sort makeup på, altså set med deres øjne, men nu er det ikke alle der gider følge modebladene slavisk og købe en T-shirt til 600 kr. Den sidste del af min skolegang blev jeg mere indelukket, jeg var bange for at sige eller gøre noget forkert. Jeg forstår det altså ikke, hvorfor skal folk mobbe andre, er det fordi, det er sjovt for dem, får det deres selvtillid op at såre andre og drive dem til næsten selvmord eller selvmord. Jeg tror det er fordi at de selv har så lavt selvværd at de skal træde og stampe på andre, så de selv kan føle at de er bedre end andre. Problemet er bare at mange bliver så såret at de, begynder at skærer i sig selv, tage piller og til sidst trykke det så langt ud at de slet ikke vil eksistere mere. Men jeg kæmpede min vej op, jeg lever et normalt liv, jeg har verdens dejligste søn, en vidunderlig kæreste, det skal dog siges at han ikke er faren til mit barn. Jeg tror på det jeg selv vil tro på, hmm min overbevisning eller om du vil, religion, går nok ud på at være i et med naturen, føle hvordan alting har liv og alting kan blive såret. Men faktisk vil jeg gerne takke dem som mobbede mig, jeg er blevet mere bevidst omkring hvorfor de har gjort som de har gjort. Jeg er blevet mere kreativ, jeg tegner og skriver digte på engelsk, får mine frustrationer ud gennem papir. Men en ting skal alle vide: Stop med at mobbe, i ved slet ikke hvor meget i såre andre, vil i virkelig gerne tage et andet liv, have uskyldigt blod på jeres hænder, okay ja det var lidt dramatisk sagt, men nogen gange er det altså det der skal til, før i forstår hvor ondt det gør.
Posted on: Fri, 27 Sep 2013 21:18:45 +0000
Trending Topics
Recently Viewed Topics
© 2015