Efterreaktion på lørdagens løb. Vejen parkrun har forståelse - TopicsExpress



          

Efterreaktion på lørdagens løb. Vejen parkrun har forståelse for at løbere er seriøse, ambitiøse og konstruktivt stiller krav gennemførelsen af vores ugentlige løb. Lørdag blev en frivillig hjælper genstand for mere end dette, nemlig en løbers vrede, idet han mente starten på dagens løb var gået for tidligt. Vi er nu i gang med at undersøge, hvorvidt løbet er gået i gang før kl. 09.00, i så fald er det selvfølgeligt meget beklageligt og den frivillige hjælper ønsker at give sin uforbeholdne undskyldning for dette. Afviklingen af den pågældende løbedag, kan dog ikke ændres på. Uanset hvad ser vi ved Vejen parkrun et problem i at dårlig stemning kan medføre at det kan være svært at rekruttere frivillige hjælpere og nye løbere. Vejen parkrun ønsker at fremstå, som et arrangement, der er til for at fremme bevægelsesglæde på mange planer og her er den positive stemning før, under og efter dagens løb en væsentlig del. Ligesom den konstruktive efterrefleksion af dagens løb, hvor vi selvfølgeligt gerne lytter til dagens oplevelser og forslag. Samtidig vil vi benytte lejligheden til at bemærke at velkomsten normalvis starter ca. 3 min i 9 og starten går kl. ni eller kort tid derefter afhængig af praktiske omstændigheder. Vejen parkrun drives af frivillige og rammerne findes gennem den indsats som frivillige byder ind med. På gensyn næste lørdag.
Posted on: Sun, 18 Aug 2013 09:57:30 +0000

Trending Topics



Recently Viewed Topics




© 2015