En regnvejrs dag med Kaizer. Der var intet der tydet på fra dages - TopicsExpress



          

En regnvejrs dag med Kaizer. Der var intet der tydet på fra dages start, at det ville blive tørvejr - så suk på forhånd. Først gik det ud over Figge, han måtte tage morgenrunden - så pels og alt muligt andet røg rundt. Derefter var vi ude og gå tur. Så ville han ud i haven, hvor han så formåede at grave et nyt hul og vælte et hegn (der er dobbelt hegn af samme årsag, så han kan ikke komme helt ud) Ind og få en gulerod, så fik der 4 sek. med det. Jeg tænkte at noget skal vi lave, så vi gik et lille spor - okay, det tog 3min. Herefter kørte jeg i byen - med ham og købte noget nyt legetøj, det har jeg så fået lov at samle op igen - det var blevet til 100 stk. spredt ud over det hele. Så fik han mad og vi gik igen tur - og jeg tænkte, nu tager han nok en lille lur. Hvor naiv er du Pia???? Han lagde sig ned og jeg gik ud for at sætte en maskine tøj over - imellemtiden har han så nået, at læse 2 aviser - de var åbenbart kedelige, for de var lavet om til småstykker, som igen var spredt over det hele. Han tog så også lige en papkasse med på vejen. JA! og jeg har trænet med ham indendørs - det tog også sådan ca. 20 sek. så havde han lavet sit, dæk stå - osv. Jeg tillod mig at gå på toilettet - der havde han han så fået fat i kosten, som jeg var ved at bruge til at feje alle avis stykkerne op med - mens jeg prøver at redde kosten fra at ramme en vase, styrter han udenfor med kluden. Jeg går så ud efter kluden - som nu skal til vask, og nu har han fat i et stykke brænde, som ikke er helt rent. Men tak alligevel Kaizer - det er aldrig kedeligt med dig, og den nøddetærte jeg lige kom til at spise, den har simpelthen ikke nået at sætte sig.
Posted on: Tue, 12 Nov 2013 14:14:07 +0000

Trending Topics



Recently Viewed Topics




© 2015