Er der mere i stil end blot tøj og udseende? Det spørgsmål har - TopicsExpress



          

Er der mere i stil end blot tøj og udseende? Det spørgsmål har luret i mit baghoved siden jeg for omkring 1½ år siden begyndte at interessere mig for stil - sådan på en systematisk måde. Mens jeg i foråret 2013 tog en uddannelse som stylecoach på Stylewise Academy ved Tini Owild i København, og da jeg i august 2013 startede mit firma Stilspot som personlig stylist - eller i daglig tale "sadan en, der hjælper folk med at finde deres stil og få styr på garderoben". Nu har jeg stået på hovedet i både min egen og andres garderober i utallige timer. Jeg har mødt en lang række kvinder, der stillede deres garderobe og sig selv til rådighed, så jeg kunne øve mig. Jeg har set deres reaktioner og hørt deres tilbagemeldinger. Jeg har oplevet på egen krop, hvad der sker, når man begynder at interessere sig for sin personlige stil. Nu kan jeg svare mig selv. Ja! Hvis man giver plads til det, er der meget mere end blot tøj og udseende i det her. Der er skæg og ballade og mulighed for leg. Der er mulighed for at spare penge og blive en mere bevidst forbruger. Der er en chance for at turde bliver lidt mere sig selv og vise det. Der er en indgang til at finde ud af, hvad man virkelig godt kan lide. Og til at tage sig selv alvorligt og få det bedste ud af det, man har. De ting kommer selvfølgelig ikke af sig selv, bare fordi man rydder op i garderoben. Det er muligheder. Det er, hvad jeg har set. Og hvis du går i gang, kan det være, du ser noget andet. Men er du blevet nysgerrig og har fået lyst til at høre mere, så skriver jeg lidt mere de næste par uger. Så følg med, kommenter og del......
Posted on: Tue, 01 Oct 2013 08:34:59 +0000

Trending Topics



Recently Viewed Topics




© 2015