Formastede mig til at blande mig i en debat på b.dk. Mads Kastrups klumme. Et sted hvor ellers kun landsbytosser skriver, men siden både Anders Lund Mattesen, Uffe Elbæk og andre skrev, kastede jeg mig ud i det virtuelle affaldsrum. Jeg responderer her på, at Uffe Elbæk er blevet mobbet fordi han stiller spørgsmålstegn ved vækstideologien: Uffe Elbæk får måske ikke formuleret sit partiprogram så verbalt korrekt og hårdtslående, som man måske kunne forvente, nu når medierne forventeligt går til ham. Men måske Uffe ser noget, som Mads ikke ser: Mange unge mennesker, mig selv inklusive, er trætte helt ind til marven af politikere, der bruger hele debataftener på småbeløb og fnidder, medens 2 ud af 3 fisk i havene omkring os er overfiskede. Politikere, til højre og venstre, der åbenbart blinde for alternativer bifalder mere vækst – flere plastikdimser i indkøbskurven, medens vi på verdensplan drukner i skrald. Politikere, der med arrogance, som var de paver, fortæller os, at de fattige bliver rigere af, at de rigere bliver rigere, hvilket må siges, at være en sandhed med modifikationer, for det siger da mere om virksomheders magt i det politiske apparat, end det siger om samfundsøkonomi. Selv jeg, som psykolog, kan da se, at den ikke holder vand som en generel sandhed. Denne politikerlede illustreres glimrende af fænomenet Russel Brand, der med, vel nærmest foruroligende popularitet, opildner folk til at droppe demokratiet, for ikke, med deres stemmer, på indirekte vis, at støtte det enormt træge politiske system, der med rette kan klandres for at være stærkt påvirket af virksomheder, egennyttigt og ikke mindst blindt, døvt og stumt ift. de store udfordringer den gode moder jord og de fremtidige slægter står over for. Og hvis vi holder os til vores andedam, og kaster blikket på den, set i dette lys, halvautistiske højrefløjs lystige brug af VIP Mercedesbiler med 6 liters motor, der fragtede notabiliteter rundt til COP15 i Købehavn og ser DF ved samme lejlighed prøve at gafle vælgere ved at benægte menneskets indflydelse på klimaet, må man konkludere at systemet ikke bare virker egennyttigt og handlingslammet, men til tider direkte idiotisk og skruppelløst. Det er da et problem, der er til at føle på. Et problem, der er til at f o r s t å. Et problem, der – lad os være kedelige og korrekte, i et historisk perspektiv kan gå hen og blive alvorligt såfremt demokratiet ikke kan levere et minimum af tilfredsstillende resultater jf folkets, flertallets – oven i købet, krav på forandringer og de politiske organisationers stadige falliterklæringer og enerverende og halvkorrupte fedtspil. Selvom det jo, tørt nok, er bedre, at politikerne udretter ingenting, end at de prøver at tage livet af os med atomvåben og krige. Jeg håber at jeg bibragte diskussionen lidt nuancer. Tak for at du læste mit indlæg.
Posted on: Mon, 02 Dec 2013 13:05:45 +0000
Trending Topics
Recently Viewed Topics
© 2015