HJÆLP til ideudvikling: Kan vi lave en Tour de France-inspireret - TopicsExpress



          

HJÆLP til ideudvikling: Kan vi lave en Tour de France-inspireret konkurrence til næste sommer? Ideen er Morten Pihlsbechs, og jeg har fået lov at poste den her, hvis jeg undlader at fortælle, at Morten og jeg desværre ikke er tilstrækkelig innovative til at skrue konkurrencen sammen på en hensigtsmæssig måde :-) --------- Mortens forslag --------- Var det en ide at lave en løbeudgave af Tour de France i 2014 - hvor man løber 1/10 af distancerne der cykles - på samme dage, samme type etape osv. Altså fx: Hvis prologen er en flad 5 km - så løbes der flade 500 m første dag. Hvis etape nr. 17 byder på bjergkørsel over 130 km - så løbes der 13 km i bakker. Det giver i alt ca. 350 km løb over 3 uger - ikke umuligt for langt de fleste. Problem nr. 1: Det idelle ville være samlet start på samme rute. Dermed lander vi i noget "københavneri" og helt ærligt tror jeg ikke at forstadskøbenhavnere eller sjællændere vil pendle til København 21 dage i træk for at løbe. Jeg har ikke ret meget forstand på fx endomondo - men måske kan man fikse noget så folk kan løbe hvor som helst .... Problem nr. 2: Hvis man skal kåre en etapevinder, og evt samlet vinder, skal der så indlægges "handikap" - som tager hensyn til fx køn og alder? Problem nr. 3: Hvis der arbejdes med et begrænset deltagergebyr (fx 100 kr) vil det så være en god ide at sige at den samlede vinder vinder retten til at donere de samlede deltagergebyrer til et velgørende formål efter eget valg? --------- Mit svar til Morten --------- Det er en vildt interessant tanke, men jeg kan heller ikke finde på et optimalt setup. Jeg kunne godt være fristet til med din tilladelse at slå ideen op på Løbeklubben på Facebooks side og efterlyse gode ideer. Distancen med over 100 km/uge bliver nok lidt elitært. Det vil skræmme mange, og kun et fåtal vil kunne passe det ind i dagligdagen eller sommerferien. Jeg ville nok selv melde pas. Jeg har stort set aldrig været over 100 km på en uge. --------- HJÆLP SØGES --------- Ideen er indtil videre strandet her? Hovedspørgsmålet er vist, hvordan vi sætter det op på eks. Endomondo eller et mere velegnet sted? Distancen skal nok yderligere ned, men det ser jeg som en detalje. / Jakob
Posted on: Tue, 23 Jul 2013 19:00:00 +0000

Trending Topics



Recently Viewed Topics




© 2015