Hej Alle Jeg er en ung mand på 37 år som godt kunne tænke - TopicsExpress



          

Hej Alle Jeg er en ung mand på 37 år som godt kunne tænke mig at finde mit parti. Der skal jo snart være kommunalvalg og som Tillidsrepræsentant for Dansk Metal i TDC mener jeg et rigtigt politisk standpunkt er ekstremt vigtig. Jeg er far til 2 dejlige børn som selvfølgelig også er med til at sætte mine standpunkter. Jeg bor i Galten med min fantastiske familie. Jeg er selv vokset op i Galten har gået i børnehave i Galten børnehave, fritidshjem da der var det som hed kærnehuset og skole på Gyvelhøjskolen til og med 10. klasse. Jeg har gået i Galten Junior og ungdomsklub og spillet fodbold, bordtennis og badminton i Galten. Alle disse ting har jeg nydt og de har bla. været grunden til at jeg vente tilbage efter ca. 8 år i Århus.. undskyld Aarhus. Jeg kunne godt have tænkt mig en masse mere idræt i skolen dengang og det er et af de punkter som mit parti skal være interesseret i. De unge har behov for at motionere og det hjælper på indlæringen så det er ren win win. Jeg føler også at der skal gøres et kæmpe arbejde for studievejledning til de unge. Da jeg gik i folkeskole var studievejledning et forløb på ca. 30min hvor man blev spurgt hvad man kunne tænke sig. I gamle dage var det nemt jeg skal være det samme som min far. I dag er alle døre åbne for de unge mennesker og det har gjort valget af fremtid stort set umuligt især hvis folkeskolen ikke bruger meget mere målrettede tekniker for at hjælpe den enkelte elev på rette vej. Jeg har kunnet læse mig til at folkeskolerne intet får ud af at sende eleverne videre til andre uddannelser og det vil jeg kæmpe for bliver ændret. Hvis folkeskolen belønnes for at sende deres elever til de rigtige steder 1. gang vil man spare det offentlige helt enorme beløb. Det vil også betyde en masse meget mere engagerede elever og glade elever som vil gå fra skolen med et mål som er langt mere holdbart end det er i dag. Jeg er blevet udnævnt til Spydspids for Dansk Metal og det er jeg meget stolt over, her har jeg fået øjnene op for politik. Jeg håber i som partier vil fortælle mig lidt om jer selv og hvordan mine ønsker passer ind i netop jeres partis fremtidsplaner. Venlig hilsen Christian H. Frederiksen
Posted on: Wed, 16 Oct 2013 22:24:13 +0000

Trending Topics



Recently Viewed Topics




© 2015