Husk dyrevelfærden på ferien "Se delfiner lege og lave kunster" - TopicsExpress



          

Husk dyrevelfærden på ferien "Se delfiner lege og lave kunster" - "Oplev to modige mænd trække krokodillerne i halen" - "Se en babyelefant spille fodbold". Det vrimler med lokkende tilbud, og turister tager ofte imod. Det er nemt at glemme, at dyrene ofte mistrives i underholdningsbranchen. Heldigvis er der også turister, der ikke lader sig friste. Det er oppe i tiden at rejse med etikken i behold. Mange vil gerne gøre en forskel for dyrene, når de er i udlandet – arbejde med orangutanger på Borneo eller passe på skildpaddeæg ved den mexicanske kyst, blot for at nævne nogle eksempler. Lader vi være med at betale for attraktioner, hvor dyr lider, giver det et klart signal til arrangørerne om, at vi ikke vil støtte dyremishandling. På den måde kan vi være med til at presse underholdningsindustrien og turistbranchen til at påtage sig et større ansvar for dyrene. På sigt kan det føre til bedre velfærd for dyrene. Skriv under på, at du siger nej til opvisninger med vilde dyr >> Delfiner trives bedst i det åbne hav Tjekliste til kufferten – dyrevenlige tips Deltag ikke i begivenheder, der udnytter eller mishandler dyr. Det gælder for eksempel delfinarier, tyrefægtning, hanekampe og andre shows, hvor vilde dyr som tigre eller krokodiller optræder. Træningsmetoderne er ofte meget stressende og til tider direkte skadelige for dyrene. I shows optræder dyrene ofte med adfærd, der er unaturlig og nogle gange endda fysisk ødelæggende for dem. Betal aldrig for at få taget billeder med vilde dyr. Ofte er de bedøvet for at gøre det sikkert nok for turister at komme tæt på dem, og mange er blevet taget fra naturen som små. Klag til ledelsen, hvis dit hotel har vilde dyr udstillet. Se på vilde dyr i naturen, hvor de hører hjemme. Vi anbefaler kontrollerede safarier i for eksempel nationalparker, hvor dyrene lever i naturlige omgivelser. Hvis du beslutter dig for at tage på en ridetur på en dromedar eller en hest eller en tur i en vogn trukket af en hest eller et æsel, er det en god ide at se godt efter, hvordan dyrene har det. Som minimum bør man sikre sig, at dyrene har mulighed for at stå i skyggen, drikke vand og få hvile. Køb ikke souvenirs, der stammer fra vilde dyr. Dyrene er måske truede, eller de kan være opdrættet under forfærdelige forhold. Det gælder for eksempel ting som pels, elfenben og tænder. Undgå madvarer fra dyr, der er blevet slagtet på inhuman vis - for eksempel foie gras fra tvangsfodrede gæs og ’bushmeat’, som ofte stammer fra truede dyr. Hverken køb eller fjern levende organismer fra havet. Undgå hoteller, hvor liggestole og natlige projektører forstyrrer skildpadder i at lægge æg på stranden. Betal aldrig for at se skildpaddeunger svømme i bassiner for senere at blive sat ud i havet. Ungerne mister kræfterne i bassinet, så de bagefter ikke kan overleve i havet. Hjælp omstrejfende katte og hunde med et bidrag til et lokalt internat i stedet for at fodre dem. Undersøg, om der er lokale dyrebeskyttelsesorganisationer, som du kan støtte eller underrette, hvis du oplever dyremishandling. Vores 5 gode råd til rejsen Hvis du vil være sikker på ikke at støtte udnyttelsen af dyr til underholdning, er der fem ting, du kan gøre: Oplev vilde dyr i naturen Hvis du gerne vil opleve vilde dyr, anbefaler vi, at du gør det i naturen på dyrenes præmisser. I naturområder og nationalparker på land eller i vand er der ofte gode muligheder for at se dyrene i deres naturlige omgivelser. Hvis man vælger en bæredygtig og ansvarlig udbyder, kan man være med til at støtte beskyttelsen af vilde dyr i naturen. Se ikke vilde dyr optræde Køb ikke billet til delfinarier eller andre shows, hvor vilde dyr optræder. Vær opmærksom på, at der kan være dyreshows inkluderet i arrangerede udflugter. Spørg, før du køber. Betal ikke for at se dyremishandling Køb ikke billet til underholdning, hvor dyr udsættes for smerte eller stress. Det gælder ikke kun arrangementer med vilde dyr, men blandt andet også tyrefægtning og hane- og hundekampe. Betal heller ikke for at se skildpaddeunger svømme i bassiner for senere at blive sat ud i havet. Ungerne mister kræfterne i bassinet, så de drukner i havet. Betal aldrig for at få taget billeder med vilde dyr Mange vilde dyr i fangenskab er blevet fjernet fra naturen, og deres mødre er ofte blevet dræbt under tilfangetagelsen. Ofte får dyrene fjernet tænder og bliver bedøvet, så de nemmere kan omgås mennesker. Klag lokalt Hvis du overværer mishandling af dyr på en rejse, er det en god ide at optage eller fotografere, hvad du ser. Fotografier og videooptagelser er uvurderlige beviser, men betal aldrig andre for at lave optagelserne. Samtidig er det vigtigt, at du protesterer lokalt. Informér dit rejsebureau, dit hotel, det lokale turistkontor eller evt. en dyreværnsorganisation.
Posted on: Sat, 03 Aug 2013 08:55:49 +0000

Trending Topics



Recently Viewed Topics




© 2015