Hvor er det velgørende når den stoute Venstre-bonde og tidligere - TopicsExpress



          

Hvor er det velgørende når den stoute Venstre-bonde og tidligere formand for Folketinget, Christian Majdahl, så utvetydigt lægger afstand til Lars Løkkes bilagssjusk og grådige overforbrug af offentlige midler. Det er noget alle kan forstå og forholde sig til, siger Majdahl. Og han har så evig ret. Det er noget andet med Bertel Haarder m.fl., der i Berlingske-læserbreve råber op om heksejagt på Løkke. Måske, men den er i så fald såre fortjent. Claes Kastholm, engang en Groft Sagt-kommentator i Berlingske med vid og bid, er nu reduceret til en surbenet gammel retoriker, der som en anden Erasmus Montanus på pinlig arrogant og bedrevidende vis vil belære vi vantro om Løkke-skamdalens rette sammenhæng (skamdalen er ikke en slåfejl!) . I den ellers til tider udmærkede denkorteavis.dk, som udgiverparret Karen Jespersen/Ralf Pittekow ynder at fremstille som klar, skarp og seriøs, går det helt galt. Webavisen har i dagevis excelleret i sort snak og fortænkt vrøvl i et hjælpeløst forsvar for Løkke. Man korrekser sgu den øvrige presse, der på seriøs journalistiskvis gør et godt stykke for at komme hele vejen rundt om Løkke. Det er godt nok ellers en lang tur! Specielt Karen Jespersen er et studium værd. Hun indledte sin politiske karriere hos Venstresocialisterne. Men fandt ud af at der nok var mere fremtid i at blive socialdemokrat. Godt set, Karen! Hun blev siden S-indenrigsminister. Senere - efter et nyt partiskifte - blev hun velfærdsminister i Anders Foghs VK-regering. I dag medlem af Venstres folketingsgruppe Det kalder jeg en politisk ironman! Troværdigt? Absolut ikke! Imens fortsætter Venstre strudsepolitikken og holder vejret op til kommunalvalget. Tyndt, siger jeg. Skub Løkke ned af formandsstolen nu - og gerne på turistklasse!
Posted on: Sun, 10 Nov 2013 10:02:20 +0000

Trending Topics



Recently Viewed Topics




© 2015