I Allahs Navn Islam har fastlagt rettigheder for både manden - TopicsExpress



          

I Allahs Navn Islam har fastlagt rettigheder for både manden over sin hustru, og for hustruen over for sin mand. Samtidig, er der rettigheder, de begge deles om. Hermed skriver jeg kort om de rettigheder, der er ifølge Koranen og profetens sunnah, både økonomiske og sociale rettigheder. Hvad angår kvindens rettigheder, har hun krav på: § Mahr (medgift), når ægteskabskontrakten er fuldført, for Allah siger: ”Giv kvinderne deres medgift som gave.” [al-Nisaa 4:4] § Nafaqah (forbrug). Manden skal spendere og sørge for kvindens forbrug i forhold til hans kapacitet. Allah siger: ”En velhavende mand skal give bort af sin velstand, og den, hvis underhold er knapt tilmålt, skal give bort af det, som Allah har givet ham.” [al-Talaaq 65:7] Og Han siger: ”Barnefaderen har pligt til at sørge for mad og klæder til dem med ret og rimelighed. Ingen skal bebyrdes over evne.” [al-Baqarah 2:233] § Husly. Manden skal sørge for kvindens bolig i forhold til det, han har råd til. For Allah siger: ”Lad dem (kvinderne) bo, hvor I bor, som I nu har råd til.” [al-Talaaq 65:6] Ud over de økonomiske rettigheder har hun ret til: § Retfærdighed. Dette forstås i forhold til en mand, der er gift med mere end en hustru. Manden skal være retfærdig mellem alle sine hustruer i alt i forhold til økonomi, bolig, mad, tøj, forbrug osv. § En god behandling. Hustruen behandles godt med ret og respekt. Manden må ikke være grov imod hende eller gøre hende fortræd, han må behandle hende med de bedste manérer og pli. Allah siger: ”Lev sammen med dem efter ret og rimelighed.”[al-Nisaa 4:19] § Retskaffenhed. Manden må ikke skade sin hustru, det er haram at volde skade – både fysisk og psykisk skade er haram. Hvad angår mandens rettigheder: § Kvinden må adlyde sin mand, og det er vigtigt, for Allah siger: ”Kvinder har med ret og rimelighed krav på det samme, som de er forpligtet til, men mændene står et trin over dem.” [al-Baqarah 2:228] Ibn ’Abbas siger, at hvad fortrin betyder, er, at kvinden skal adlyde manden i det, Allah har beordret hende til. § Manden må gives en fysisk rådighed over sin hustru. Hvis en hustru nægter at være sammen med sin mand uden grund, begår hun en stor synd. Allahs sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) har sagt: ”Hvis manden kalder sin hustru til sengen, og hun nægter, og han overnatter vred på hende, forbander englene hende indtil morgenen.” [al-Bukhari 3065 & Muslim 1436] § Kvinden må ikke tillade en person i huset, som manden ikke kan lide. Abu Hurayrah beretter, at Allahs sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) har sagt: ”Det er ikke tilladt for en kvinde at faste (frivilligt), når hendes mand er til stede, medmindre han giver lov, og lad ikke nogen komme i hjemmet uden mandens tilladelse.” [al-Bukhari 4899 & Muslim 1026] § At gå ud af hjemmet, medmindre tilladelse er givet fra manden. Kvinden må adlyde, og det er obligatorisk for hende, som tidligere nævnt. § Manden har ret til at disciplinere, hvis der er behov for det. § Kvinden må servicere sin mand, hvilket er obligatorisk for kvinden. § Kvinden må behandle sin mand på en ret og rimelig måde. Allah siger: ”Kvinder har med ret og rimelighed krav på det samme, som de er forpligtet til.” [al-Baqarah 2:228] Disse er en mands og en hustrus rettigheder, de bør frygte Allah vedrørende dem. Og Allah ved bedst
Posted on: Sat, 20 Jul 2013 23:32:19 +0000

Trending Topics



Recently Viewed Topics




© 2015