I anledning af jul har jeg samlet guldkornene fra samtlige af - TopicsExpress



          

I anledning af jul har jeg samlet guldkornene fra samtlige af Steens (og Stoffers) breve til Julemande til et brev. Det vil lyde nogenlunde sådan her, enjoy... Kære Julemand! I år bedes du venligst huske at man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist. Jeg vil også anmode dig om at fortolke begrebet ”rimelig tvivl” så bredt som overhovedet muligt. Men inden jeg underkaster mig din moralske vurdering, forlanger jeg at vide, hvem der har gjort dig til herre over min skæbne? Hvordan kan du tillade dig at drage min opførsel i tvivl. Hvad giver dig ret til det? Og hvorfor ligger dit værksted helt oppe ved Nordpolen? Kunne forklaringen være billig arbejdskraft, minimale miljøkrav og lav firmaskat? Er det virkelig det eksempel, du ønsker at foregå os børn med? Sidste jul fik jeg ikke de 15.000 ting jeg havde ønsket mig i julegave, herunder et målsøgende termonukleart jord-til-luft-missil. I stedet for fik jeg et par sokker og en skjorte, så du må have forvekslet min ønskeliste med en andens. Tag dig lige sammen, hva’? Hvert år ved denne tid sender jeg dig en ønskeliste. Og hvert år ignorer du den og giver mig bløde pakker, som jeg overhovedet ikke er interesseret i. Hvorfor? Er du tosset? Er du blevet senil? Kan du ikke læse? Eller er du bare en pervers og ondskabsfuld nisse, der elsker at knuse små børns drømme? Hvis det ikke er tilfældet kan jeg kun konkludere, at din sekretærstab må være en flok underbetalte og håbløst inkompetente kontorvikarer, der har forlagt mit brev. For at undgå lignende tragedie i år beder jeg derfor nøjes med at sende mig en check på en million kroner, så skal jeg nok selv købe tingene. Med venlig hilsen Steen Kære julemand. Davs! Jeg er Steens lillebror, Helmuth. Vedlagt er en liste over, hvad jeg ønsker mig til jul. Pas på ikke at forveksle min ønskeseddel med Steens. Vi er to drenge i huset nu.
Posted on: Fri, 22 Nov 2013 10:46:09 +0000

Trending Topics



Recently Viewed Topics




© 2015