Indledning: Justin bliver barnepige for mig, da mine forældre skal på forretningsrejse, og de ville ikke have at jeg var alene i 2 måneder. Jeg mener dog selv, at jeg kunne, men da jeg ser det er Justin som skal passe mig har har jeg intet imod det. Det skulle nok blive hyggeligt, når han var omkring min alder. - Justin er ikke kendt, bare en lækker fyr der går random rundt i Canada. Jeg er dog bare en helt almindelig pige, ved navn Sofie. (Valgte Sofie, for så har jeg et kælenavn Justin kan bruge, haha, det kaldes logik..:D) *** Skat, han er en fin fyr, og det er kun 2 måneder. Alt bliver fint, jeg ringer hver dag, og så kan vi jo sagtens Skype, hun prøver at berolige mig, men mor, det hjælper altså ikke. Bare tanken om ikke at skulle have dem omkring mig, var forfærdelig. Selvom de af og til var belastende, og virkelig overbeskyttende, elsker jeg dem jo stadig. Okay, i må have det godt, kommer til at savne jer så meget. Hvornår kommer han? Vi går hen mod indgangen til flyet, jeg krammer min far, og så min mor, inden hun svarer. Han er der nok når du kommer hjem, minpige, Wtf, er han i vores hus nu?! Alene?! De må virkelig stole meget på ham. Tænk hvis han var sådan en pædofil, ej, så ville de nok ikke hyre ham til at se efter mig. Jeg nikker som et okay, giver dem igen en krammer, og de går ombord på flyet. De har fået en vinduesplads, eller min mor har, så hun vinker til mig, da de har fundet deres pladser. Jeg går ud af lufthavnen, og hen til den taxi, som de havde bestilt til mig. På en eller anden måde, skulle jeg jo komme hjem. Hvor skal du hen, unge dame? Spørger chaufføren, med en beruset stemme. Hvis han kører galt med mig, sværger jeg at jeg går amok. Medmindre jeg dør, så kan jeg jo ikke. Okay, hæslige tanker faktisk. Ned af vejen, og til højre, og så ned forenden, beordrer jeg ham, og prøver at få tanken om at vi ville køre galt, ud af hovedet. Han nikker, og kører der hen, hvor jeg bad ham om. Jeg åbner døren, står ud, siger farvel til den berusede chauffør, og går så ind i mit hus. Jeg tager mine sko af, og går ind i stuen. Som forventet, sad fyren som skulle passe mig der. Han sad med sin telefon, og jeg spotter hurtigt et skema. Hvad der står, ved jeg ikke. Hej, han fjerner opmærksomheden fra sin mobil, og vender sig for at kigge på mig. Jeg kom ind bagfra, hvilket også kun var derfor, jeg kunne se hvad han lavede på hans mobil. Hey, øhm, ja Hej, han virkede nervøs, men det var nok også hans første job. Han var ikke så gammel, nok omkring min egen alder. Han var nok et år ældre, så 17 var han altså. Eller måske. Aner det jo ikke. Hvad hedder du? Spørger jeg ham. Han rejser sig fra sofaen, og går hen og giver mig hånden. Hans læber former sig ind til et stort smil, så en lang række hvide, blanke tænder kommer til syne. Okay, jeg er jaloux. Perfekte tænder. Jeg tjekker ham kort ud, uden at være for offensiv. Han var virkelig lækker, altså som i virkelig, virkelig, virkelig lækker. Jeg hedder Justin, og dit navn er? Hans blik kører hurtigt op og ned af min krop. Okay, så han tjekkede altså også mig ud. Mit navn er Sofie Jeg kører hånden op af mit lår, og ned i min lomme. Omg, lyder som om jeg har en vildt lang arm, har jeg altså ikke, men årh, håber du forstod det! Smukt, jeg skal så se efter dig, håber du har det fint med det. Jeg tog jobbet fordi at, ja du så sød ud, og hvis jeg skulle have sådan en gammel dame til at gå og se efter mig, ville jeg flippe ud, så hvorfor ikke lade dig få det hyggeligt istedet, han blinkede med sit højre øje, og sendte et varmt smil. , Vi stod virkelig akavet. Bare midt i stuen. Omg, du min lifesaver, sagde jeg, med en stemme fyldt af glæde. Vi griner begge kort. Kommer lige om lidt, siger jeg på vej ud af stuen. Skulle sådan tisse, virkelig. Min blære springer næsten. Jeg tissede og gik ind i stuen igen. Justin var der ikke, underligt. Jeg gik ud i køkkenet, og så han stod og lavede mad. Klokken var vel også blevet aftensmad tid. Det går altså ikke så godt, siger han, da han ser jeg står i døren. Han står og fumler med en bøf, som mere ligner kul. Har du brug for en hånd? Jeg lyder venlig, men altså, jeg skal leve med ham i 2 måneder, så vi må da få det godt sammen, ellers bliver det satme nogle sørgelige måneder. Han nikker, tjek til pomfritterne, siger han panisk, og vender bøfferne hvert sekund. Måske skulle du tage dem af panden? Sagde jeg, og et grin slap ud af mine læber. Han nikkede og udgav en nååårh lyd. Han grinte kort med, og lagde bøfferne på en tallerken. Pomfritterne er vist færdige, jeg tager pladen ud af ovnen, og stiller dem på risten. Jeg må have været lang tid om at tisse, for maden var færdig, og han havde dækket bord. Vi placerede tallerknen med bøfferne, pomfritterne, og nogle drikkevarer, på det fint dækket bord. Jeg så skeptisk på bøffen, som havde fået alt for meget. Det lignede virkelig kul, no lie. Jeg tog kniven, og hakkede lidt i den. Er det meningen jeg skal spise dette? Jeg hentydede til den brændte bøf, og de næsten sorte pomfritter. Vi kan også bestille en pizza? Den idé kan jeg lide Justin. Jeg nikkede ivrigt, for jeg skulle godt nok ikke spise det her forbrændte mad. Han ringede hurtigt og bestilte nogle forskellige pizzaer. Hvilke det var, aner jeg ikke, men bare de smager godt. Imens smed jeg den mad, Justin forsøgede at lave, i skraldespanden. Pizzaudbringeren ankom hurtigere end forventet, men det var til min fordel, for jeg var virkelig sulten. Justin gav ham penge, og tog pizzaerne med ind til bordet. Kan jeg tilbyde den unge dame, noget hjemmelavet pizza? Han lod som om han havde lavet det, imens han nejede, og førte hånden med pizzabakkerne ud som en tjener. Ja, jeg vil med glæde smage din pizza, spillede jeg med, og lagde tryk på din. Vi grinte begge, og spiste så. * * * * * Hvor sover du egentlig? Spurgte jeg Justin, som sad i den anden ende af sofaen. Han stenede facebook på sin mobil, den nørd man. Jeg sad bare og så fjernsyn. Her på sofaen, han klappede sofaen, som var det en hest. Jeg nikkede bare. Han begyndte at grine, så han må sikkert have set et sjovt opslag på facebook. Fie prøv at sige pind-is, og bliv ved med at sige det, sagde han, og kiggede på mig med et ulæseligt blik. Men aw, han havde givet mig et kælenavn :))) Pind-is, pind-is, pind-is, pind-is, penis, penis, justiiiiiiiinnnn, jeg slår ham blidt på overarmen, og rejser mig op, du virkelig underlig, jeg kigger bestemt på ham, men han griner bare. Så det var dét, han havde set. Tak for at afprøve det på mig, Justin. Godnat, siger jeg, og Justin rejser sig op for at give mig en krammer. Sov godt, mumler han i min skulder. Jeg trækker mig fra krammet, smiler og går så op på mit værelse. Jeg smider hurtigt mit tøj, og hopper i et par natshorts og en toppe. Putter mig så ned under min elskede dyne, og ligger og tænker lidt. Mig og Justin havde det allerede virkelig godt sammen, og vi fik da grinet en masse, hvilket jo var godt. Savner dog stadig mine forældre, selvom de kun tog afsted for cirka 8 timer siden. Savner deres strenge kommentare, og overbeskyttende bøvl, eller vent.. Nej jeg gør ikke. Men savner dem. Mine øjne lukkede langsomt i, og jeg var på vej ind i drømmeland. Eller måske bare et sort rum, hvor alt jeg kunne høre, var mit savl, der dryppede fra mundvigene. Klamt alligevel.. / / / / / Har i nogle idéer til hvad der kan ske i næste kapitel? Kommenter endelig, så det næste kan komme hurtigst muligt. Måske give lidt feedback? Skriv bare hvad jeg kan gøre bedre, og sådan noget :) Håber i tager godt imod denne her serie, og håber i synes om den. - Maiken ❤️
Posted on: Thu, 17 Oct 2013 22:36:51 +0000
Trending Topics
Recently Viewed Topics
© 2015