Jeg er sgu glad for jeg endelig har taget mig selv i nakken, og er begyndt at rydde op i mit liv, og det er i ALT.... Er satme hårdt, og ved det bliver hårdt fremad rettet, men kan ikke blive ved med at pakke tingene i rygsækken og tro alt bliver bedre! Men jeg har lært at min medicin, den skal ændres ja, men jeg skal ikke bare droppe det, ja virker måske for nogle, men ikke for mig. Jeg har også lært, at de ting jeg mente var almindeligt som barn, det ser jeg jo på en helt anden måde nu, med voksne øjne, men føler sig jo stadig som barn når svigtet dukker op, men jeg er kommet dertil, hvor jeg kan handle konstruktivt udfra det. Det betyder dog også at nogle af de mennesker man troede man virkelig kendte, dem kender man måske ikke så godt alligevel, og det er der faktisk ikke nogen skam i, for vi bevæge os alle sammen fremad, men i forskelligt tempo, så derfor kan afstanden blive for stor, så hellere give slip og tænke på det der var sjovt og gode minder, end at holde fast, så det ender med at være bittert uvenskab..... Nu glæder jeg mig bare til mit videre forløb, og arbejdet med mig selv, i samarbejde med min super fantastiske støtte/kontaktperson Helene :-)
Posted on: Tue, 30 Jul 2013 15:38:35 +0000
Trending Topics
Recently Viewed Topics
© 2015