Jeg har jo valgt og være piv hamrende ærlig og åben omkring min hjerneskade og mine vanskeligheder og begrænsninger efter ECT behandlinger. Jeg har delt i medierne og jeg har fortalt hvor der ville høres. Når jeg deler så åbenhjertet har det været for at få Focus på ECT og på dens bivirkninger, jeg ønsker der stoppes op og revurderes om ECT er mere ødelæggende end helbredende og jeg ønsker at blive taget alvorlig. Jeg ofrer gerne mig selv hvis det kan hjælpe andre til ikke at havne i min situation. Det frustrerende ved min hjerneskade er, at jeg ser SÅ rask ud, men dagligt er så hæmmet af den. Det er rigtig svært for mange at forstå de sygdomme der ikke kan ses og mange har svært ved at spørge. Det er jo kun de nærmeste der ser frustrationerne og afmagten og jeg indrømmer det er blevet en meget dårlig vane at prøve og holde på facaden. Mine største udfordringer er hukommelsen koncentrationen og trætheden. Jeg glemmer at handle, jeg glemmer hvordan man laver et måltid mad, det er faktisk nogen gange fuldstændig uoverskueligt at skulle lave mad, jeg glemmer forældre møder, jeg glemmer tandlægebesøg, hvor jeg skal hente Sascha, hvornår jeg skal hente hende jeg glemmer hvordan man vasker tøj. Jeg glemmer jeg har sat vores pisse dyre SORTE fliser i blød i afkalkning. Jeg glemmer hunden ude om natten i frost vejr. Jeg har svært ved at koncentrerer mig, jeg kan ikke læse en bog, jeg kan ikke se en film til ende og huske hvad den startede med. Jeg gaber som regel efter en halv time sammen med andre mennesker, og har svært ved at sidde stille og være social. Jeg hakker i ordene og glemmer hvad vi lige sad og talte om. Nogen gange bliver jeg så vred at jeg skælder skabslågerne ud og råber at mit eget spejlbillede. Nogen gange græder jeg så snottet står og nogen gange råber og skriger jeg af alt og alle fordi jeg er så frustreret og ked af det. - MEN mange gange griner jeg højt fordi jeg har verdens SKØNNESTE datter og en SKRUPSKØR kæreste. Det hænder sku også at jeg danser rundt i stuen for mig selv, bare fordi jeg KAN og nogen gange er jeg bare så LYKKELIG fordi jeg har et par skide søde veninder, en supermand af en bokse makker, samt en hjælper der vil mig og en hund der altid holder med MIG: Jeg er i fuld sving med genoptræning og jeg vinder det pis her meeeen det taager lang tid og der vil blive råbt og grædt og grint i en stor pærevælling. Om du vil være en del af det er op til dig. Jeg mærker og føler meget og derfor lader jeg mig drage af dem der vil mig uanset hvad andre må mene eller synes. Føler jeg omsorg varme og oprigtighed er det der jeg føler mig hjemme. Føler jeg det modsatte går jeg den anden vej. Jeg har ikke energi til at følge regler og normer, jeg gør hvad jeg finder rigtig for mig og dem jeg holder af. Ps. Hører du til dem der bliver støt over min ærlighed så føl dig fri til at slette mit venskab. Håber i alle får en røvskøn weekend,
Posted on: Sat, 23 Nov 2013 10:56:30 +0000
Trending Topics
Recently Viewed Topics
© 2015