KV 13 Kommunens penge Efter at have deltaget i en valgdebat - TopicsExpress



          

KV 13 Kommunens penge Efter at have deltaget i en valgdebat om idrætten i kommunen, har jeg kun fået underbygget at byrådet trænger til nye medlemmer. Visse byrådsmedlemmer formår ikke eller vil ikke foretage prioriteringer, visse byrådsmedlemmer er så ”sammenspist” med, i det her tilfælde, idrætsrepræsentanter, at det udelukker nytænkning, visse byrådsmedlemmer føler sig helt sikre på, at de bliver genvalgt og at de også, i det her tilfælde, skal fortsætte med at styre idrætten i kommunen. Ovennævnte er skidt for en kommunens demokrati og for kommunens mulighed at få mest muligt for pengene og samtidig nytænke. Det skidte for demokratiet er, at enten er man inde i varmen ellers er man ude i kulden og at for meget magt i for lang tid typisk ender i, at man bliver immun over for andres meninger og holdninger. Det skidte for kommunens penge er, at budgettet enten bliver videreført, som det var året og årene før eller at evt. nedskæringer foregår efter grønthøstermetoden, uden at man tager stilling til om visse områder skal udholdes og om andre kan bære større nedskæringer. Ligeså foretager man heller ikke en omfordeling af pengene indenfor de enkelte forvaltningsområder af betydning. Jeg vil som byrådsmedlem arbejde for, at grønthøstermetoden udgår ifm budgetlægning. Helt konkret ift det føromtalte debatmøde vil jeg omfordele fra kultur til idræt og som sagt på mødet, så vil jeg lade undersøge om der er basis for en ”ren” svømmehal i Viby som dog ikke udelukker en 50 meter i Roskilde. Af: Michael Philip Hansen, Byrådskandidat, Michael Philip Hansen-Listen
Posted on: Sun, 03 Nov 2013 22:14:30 +0000

Trending Topics



Recently Viewed Topics




© 2015