Kamp referat Brabrand - SK Århus 16-25 (9-11) Et vaskeægte - TopicsExpress



          

Kamp referat Brabrand - SK Århus 16-25 (9-11) Et vaskeægte lokalopgør var i vente denne søndag i Brabrand-hallen. De to hold har de to seneste sæsoner ikke krydset klinger i turneringen, så det var med stor spænding - ihvertfald i SK Århus omklædningsrummet - at vi gjorde os klar til kampen. Flere af pigerne kender hinanden fra forskellige regier, så der var mere end blot to point på spil. Vi havde i forhold til kampen mod Vendsyssel hele tre nye spillere på holdkortet, så hvordan vi skulle lykkes med disse nye konstellationer kunne vi ikke på forhånd tegne eksakte mønstre for. Brabrand startede kampen bedst og selv om vi havde et par helt konkrete fokuspunkter i forhold til Brabrands angrebsspil, var det faktisk præcis på disse parametre, at Brabrand fandt mål i starten. Efter at have været bagud 1-3 arbejder vi os langsomt ind i kampen - vi havde en klar idé om, at vi fysisk kunne matche Brabrand relativ hårdt på vores 6:0-forsvar og deraf kontrafase spil og netop dette går vi foran 6-3 på. Den resterende del af halvlegen formår vi ikke at skabe afgørende afstand, og de to følges forholdsvis tæt med bedre forsvarsspil end angreb for begge holds vedkommende. Brabrand kommer klart bedst ud til 2.halvleg og går på 13-12 og virker til at have overskud. Vores nye konstellationer havde svært ved at finde fodfæste, især på angreb. Vi får dog strammet grebet på vores forsvarsspil, som begynder at skabe større og større problemer for Brabrand. Vi står de sidste 20 min. rigtig meget i forsvar og laver mange frikast i denne periode, hvor vi får rigtig fin dybde og deraf tacklinger på vores forsvarsspil. Dette resulterer i, at vi i højere grad kan profitere af vores 2.fase kontra, hvor både Josephine Secher og Anne Petersen begynder at finde mål, samtidig får Laura Nørgaard større rum at arbejde med på stregen. Vi går fra at være nede 12-13 til en føring på 21-15, hvor kampen reelt finder sin afgørelse. I dag var spillet for os haltende på angreb, det blev periodevis for individuelt og uden det tempo samt struktur som vi stiler i mod. Til gengæld var indsatsen og udstråling god - det er det væsentligste lige nu - og når vi laver 38 frikast og holder modstanderen på 16 scoringer, så er sandsynligheden for at vinde håndboldkampe relativ god. Det blev en kamp i Brabrand-hallen med to hold, der investerede en masse energi og intensitet i kampen, dog bliver spillet ganske givet bedre i løbet af sæsonen for begge hold. Brabrand kan og kommer til at volde alle holdene i puljen vanskeligheder med deres gode kollektiv. Vi spiller allerede igen på tirsdag et nyt lokalopgør - denne gang mod Randers - som vi altid har interessante opgør mod, hvor vi skal forsøge at få den tredje sejr i lige så mange kampe. Referatet kan også læses på Ubold
Posted on: Mon, 28 Oct 2013 09:21:07 +0000

Trending Topics



Recently Viewed Topics




© 2015