Kender i det med man har lyst til bare at skrive noget om sine heste? Noget sødt, positvit.. Noget flot, fordi man elsker dem sådan.. Og jeg har virkelig en trang til at skrive om Smut lige nu, og alle de andre, ja også Lukas i: Men der er så meget, så forskellige ting. Så svært at starte i en ende, hvor skal man starte? Ved det gode, det dårlige, eller nu? Vi fik jo først Smut, fordi Ecko ikke havde nogen foldkammerat dengang Ginger og Silja blev solgt hestegalleri.dk/galleri/152747-haflinger_ginger__min_gamle_laane_pony Silja var forresten en shetlænder (;.. Men det var min papmors søsters hyps! (: Smut kom hertil, han var billig, spiste ikke så meget, og min søster manglede en ride pony.. Fordi han kunne jo rides (Sagde de.. ) Det resulterede i at hun faldte af, op til flere gange! Smut var ponyen der bed, sparkede, lagde ørerne ned når man nærmede sig. Stak af på folden, ville ikke havde løftet hove, ville gøre skade når han fik chancen. Langsomt, meget langsomt fik han tillid til mig, for jeg ville ikke give op. Det endte med en sommerferie at vi red rundt på ham på folden (Med grime, og intet torv) Det endte med galop, vi kunne fandme galopere på den der helt umulige pony.. Hvilket får en lyst til at blive ved med at arbejde videre. Jeg har stadig ar fra vores arbejde sammen, vores kampe. Jeg vidste intet om horsemanship, tricks eller andre trænings former, jeg havde gået på rideskole, og så kunne jeg jo selv regne ud hvordan man behandlede en pony. Så en dag kedede jeg mig, om aftnen for sent til at gå ud til pony, så jeg tog ind på nettet, og kiggede lidt, så fandt jeg Hestegalleri, hvor jeg faldt over Rynke, og Vito, to helt igennem fantastiske ponyer, med to fantastiske ejere. De ting de kunne få deres ponyer til, den måde de elskede dem på, og ponyerne elskede dem. Jeg søgte rundt på nettet, og langsomt fandt jeg mere og mere. Og derfra er Smut blevet så dygtig som han er idag. Han er stadig en del rå, og kan godt finde på at bide folk han ikke kender hvis de laver for hurtige bevægelser, men han gør det næsten aldrig. Jeg lærte ham at løfte hove, dog var det kun mig der kunne gøre det, langsomt begyndte jeg at udvide det, så bare jeg er i nærheden kan smede beskære ham
Posted on: Sun, 30 Jun 2013 12:41:12 +0000
Trending Topics
Recently Viewed Topics
© 2015