Lolland sagde nej til Ruth Ruth satsede alt og troede at hun - TopicsExpress



          

Lolland sagde nej til Ruth Ruth satsede alt og troede at hun var flyttet til en landsdel med en uoplyst lollandsk bondebefolkning, der kunne tryllebindes med en massiv og agressiv valgmaskine med fantastiske valgløfter - altsammen samlet i en husstandsomdelt valgavis, hvor nogen af deltagerne der blåstemplede Ruths projekt - slet ikke har godkendt deltagelsen. Men lige meget virkede det. Den moderne lollandske landarbejder, der sidder i kabinen på roeoptageren og hører Stravinskys violinkoncert mens han drikker latte, kunne ikke lige se hvad en afsikret håndgranat som Ruth kunne udrette i kommunalpolitik til Lollands bedste. Ruth har således givet Lolland en kæmpe gave. Folket fravalgte Ruths formørkede middelalderlige menneskesyn ved en ægte demokratisk proces. Man kan ikke længere sætte lighedstegn imellem Ruth og Lolland, og når Ruth i fremtiden udtaler sig om noget der ligger udover hotellets menukort, så vil hun have nogenlunde samme autoritet som komiske Ali. Landarbejderen, sognepræsten, frugtavleren, gymnasieeleven og dyrepasseren i Knuthenborg kan derimod nyde æblekagen og middagsluren med god samvittighed. Ruth er ikke længere en trussel imod idylen i Bandholm og Lollands image.
Posted on: Tue, 19 Nov 2013 23:22:22 +0000

Recently Viewed Topics




© 2015