Lørdag den 16. november klokken 12.00 på Gabels Torv i Aalborg - TopicsExpress



          

Lørdag den 16. november klokken 12.00 på Gabels Torv i Aalborg (pladsen ved Føtex, Friis og Vestre Landsret). Syge borgere i Aalborg Kommune oplever, at retstilstanden på social- og beskæftigelsesområdet er i opløsning, og syge borgere oplever, at de er i frit fald. Syge borgere føler sig dårligt behandlet, når Aalborg Kommune træffer afgørelser i sager om sygedagpenge, revalidering, fleksjob, ressourceforløb og førtidspension. Syge borger oplever, at deres afklaringssager trækker ud i urimeligt mange år, uden at kommunen viser oprigtig interesse i at finde udveje på sagerne. Syge borgere oplever, at deres lægepapirer bliver sjoflet af kommunen, uden at kommunen kan redegøre for sagligheden i det. Syge borgere oplever generelt, at forvaltningens skik er under lavmålet, når det kommer til saglig og korrekt behandling. Flere af sagerne har allerede set dagens lys i de regionale og landsdækkende medier, hvor Aalborg Kommune har nægtet at udtale sig, fordi der var tale om enkeltsager. Men at kommunen snyder sine borgere - det er ikke nogen enkeltsag, det er kommunens vanesag! Mød op - medbring dig selv, dine pårørende og andre sympatisører, og hjælp med at sige fra over for kommunens ulovlige arrogance over for egne borgere. Medbring kampagens symbol: En vissen og udtørret rose. Arrangører er borgerrettighedsgruppen Klemte Borgere i Aalborg Kommune samt borger- og selvhjælpsgruppen Syg i Aalborg, og demonstrationen er en del af valgkamp-kampagnen Sygt Valg i Aalborg
Posted on: Fri, 15 Nov 2013 10:31:17 +0000

Trending Topics



Recently Viewed Topics




© 2015