MIN BARNDOMS JUL Min barndoms jul var på mange måder en god jul. Jeg er født i 1955 i Thyborøn og husker de første jul klart, da jeg var begyndt i skolen. Som mange, der har læst min bog, ved, var min barndom meget svær, men julen hjemme var altid god, fordi min far var hjemme i juledagene og han var meget traditionsbunden og det gav han videre til mig. Skolen I skolen var der hele december måned tegnet med flotte farver på tavlen. Granguilander og klokker og på tavlen var datoen skrevet og der blev talt ned, med en ny dato hver dag i december. Et stort hvidt stearinlys lyste på lærerens kateter og jeg husker tiden, som var der mindre vold, fra lærerenes side. De var mere milde i denne juletid. Det helt store var forventningens glæde, især til juletræsfesten i skolens aula. Byens amatørorkester spillede op og var klædt i nissetøj. Det store grantræ, gik til loftet og var pyntet med stads, som alle eleverne havde lavet gennem årene.. Alle børnene havde deres forældre med, mine var aldrig med, da min mor altid var syg og min far ikke var hjemme. Men jeg kom alligevel...i mere eller mindre pænt tøj. Det kom meget an på, hvor syg min mor var. Var hun syg og sengeliggende, havde jeg bare mit gamle tøj på, som ikke var rent og blev selvfølgelig drillet. Men det store i julen og træet, alle lysene, nisserne og forventningen om julegodteposen, vi fik og appelsinen, som vi kom en sukkerknald i og trykkede og trykkede på den, så den søde saft fyldt munden med velbehag... og isen, to stpore skiver vanilieis og vaflerne, der hørte til...overskyggede svigtet, så de andre børns lede udmeldinger, gik ikke slet ind...mobberiet holdt ferie...det var jul og Kirsten var euforisk og lykkelig. Så var der en juletræsfest mere mellem jul og nytår, i socialdemokratiet. Der var mine forældre med, ihvertfald min far, som var en meget rød socialdemokrat. Sad tæt på ham og var stolt. Den kom jeg lidt nemmere igennem, da der var mange andre fattige børn med. Mit problem var egentlig ikke fattigdom, men mere svigt. Men barneøjnene strålede og jeg vidste, at der var en Gud og en dag ville Han hjælp mig. Jeg havde lært min bibelhistorie i skolen og vidste at Jesus, gik med de mennesker, andre ikke ville være sammen med og han havde også sagt: Lad de små børn komme til mig og det vidste jeg, dybt inderst inde, at han mente. Men kunne alligevel ikke, i mit lille barnehovede, forstå, hvorfor de kristne ikke hjalp mig, når de nu også troede på ham og lyttede til hans ord i kirken. Men salmerne, fortalte jo sandheden, det var menneskene der løj. Hjemme Julen hjemme blev altid god. Selv om indledningen...det halve af oktober og hele november, var mere eller mindre kaotisk, blev tingene gjort sporadisk. Min far, der sejlede, kom først hjem, et par dage før jul og da blev der først sat system i kaoset og der blev lige så stille julefred, i det lille hjem højt mod nord. Min mor som var psykisk syg og drak, faldt i igen og igen, i dagene før min far kom hjem og det kunne være midt i kødbjerge, fra en gris fra landet, vi havde delt med naboen eller i hendes rengøring, hvor hun hev det hele frem og så gik hun og blev væk et døgn eller mere, eller lå i sengen, så jeg kunne ret tidlig gøre rent og kokkerere, fordi jeg blev nødt til det. Når far så kom hjem, lå hun syg og jeg holdt sandheden tæt inde på kroppen. Nu skal vi være gode mod mor, hun er jo syg sagde min far og jeg tænkte mit, sagde ingenting, det var bedst at tie. Når far så endelig kom hjem, med køjesækken over skulderen...så blev de halvhjertede tiltag, fuldført, med mig og min bror som hjælpere. Juletræet blev hentet, min bror bagte og jeg gjorde rent. Jeg sad på køkkenbordet, med min lille blå salmebog og sang i viden sky, så taget var ved at lette, mens far ordnede al fisken, som skulle på julebordet. Næsten hvert år, byggede min far en ny kælke til os og vi havde efterhånden flere. Vi havde vi dem i alle modeller, både de gængse og de han selv fandt på modeller til. Nogle kunne vi være flere børn på og det gav venner. Skøjter havde vi også, men af den slags, som skulle skrues på støvlerne og enten var støvlerne for små og det gjorde ondt i fødderne eller også var støvlerne for store, fordi man havde lånt nogen eller havde mors på og så sejlede man rundt og slog sig. Og skruerne kunne sidde fast, fordi de var rustne eller være svære, at skrue i med små forfrosne fingre, med våde vanter eller uden...og så faldt skøjterne af, hver gang man havde skøjtet 2 meter...ja, De gode gamle dage for nogen, er det vist en skrøne....ihvertfald for mig i mange henseender. I disse år, i det miljø, kunne man ikke gå ind i julen, uden huset skinnede. Julerforberedelserne startede for mange kvinder allerede om sommeren, hvor der blev tapetserert og ferniseret og gjort ved. Intet måtte rode udenfor på den hellige aften, ingen tøj på snoren, kagedåserne skulle være fulde, leverpostej, rullepølse, blodpølse, krydderfedt, sylt, hjemmefiskede, saltede, marinerede sild, stegte sild, rulleål, hjemmelavet marcipan, havregrynstoppe, figner, dadler, appelsiner, nødder og fine røde æbler...det hele var der og vi kunne spise ubegrænset, så det var næsten traumatisk for børn, der levede det meste af året, med en mor, der ikke fungerede og tit selv skulle lave maden, ellers fik de ikke noget, da far sejlede. Så tit var vi halvsløje i julen med al den mad. Kasserne med æbler, appelsiner og slik, stod i soveværelset og godterne kom først frem juleaften. Og vi der ellers altid kom tidligt i seng, måtte blive oppe, så længe vi ville. Min bror sad altid og sov i en stol i julenatten, men jeg havde lagt pakkerne ved min hovedpude og lå og kiggede på dem, ved min lille lampe. Især husker jeg et par røde træsko, med hælkappe...duften, farven..åh, jeg elskede de træsko. Fra den 23. December om aften, startede julen for alvor, hvor der blev lavet æbleskiver, i den gamle æbleskivepande, min far havde fisket op i sin ungdom i Nordsøen. Jeg har den endnu og bruger den hvert år. Der blev lavet gløgg og hyggen bredte sig i det pyntede hjem. Kravlenisser overalt og julekalenderne hang på rad og række, kalendere vi fik gratis, hos de handlende og en enkelt sprællemand. Alt var rent, der var bagt og lavet til og så kom juletræet ind, bare duften af det friske gran og den blev pyntet med de gamle ting, fra mine forældres ungdom og barndom og vi børn havde lavet stads af kulørt papir, flettet hjerter og lavet roser af crepepapir og musetrapper i metervis. Lys i de gamle lyseholdere, levende lys, hvor vi altid havde en spand vand tæt på, hvis uheldet skulle være ude. Fehår, der sad fast i strømperne og stak i fødderne, når man trådte på det og stjernen...så smuk og i sølv. og den fine juletræsfod, min gar havde lavet og malet grøn. Den 23. var det dyrenes juleaften og vi bandt et rødt bånd, om hundens hals og den fik en lækkerbisken. Snelandskabet, vi fik lov at lave, med vat og små huse, nisser af røde piberensere og hvor far havde lavet et lille lys, der lyste i den lille kirke. Små råkid, vi havde samlet på, i vakepulveret, hvor der i hvert pakke, var et dyr. Den røde julesterne, der lyste i køkkenvinduet. Jeg husker også, at i mælkemandens vindue, var et snelandskab, der var meget flottere. Der kørte et lille tog, med nisser i. Jeg kunne stå der i timevis, i mørke og kulde og se på det lille tog i den duggede vindue, der kørte rundt og rundt og rundt, til jeg var stivfrossen og svimmel. Løb hjem og fik varmen og så afsted igen. Vintre, hvor kakkelovnen gik ud og vi krøb sammen og hvor der var isblomster på vinduerne og dynen næsten hang fast i væggen. Hvor vi opholdt os i køkkenet, ved gasblussen og ventede på, at far skulle komme hjem. Og selv om der var gang i kakkelovnen, var det altid koldt, hvor vi sov. Husker at vi børn, lå i vore iskolde senge og mor varmede dynen på kakkelovnen og kom løbende ind og pakkede dynerne ned om os. Den 24. December om formiddagen, hvor pakkerne blev lagt ind under træet og der blev smovset lidt i lækkerierne, som var lavet. Naboer, der kom forbi, fik en lille en eller en kop kaffe og skulle smage bagværket...eller en sildemad og en snaps og man diskuterede, hvilke sild var bedst.Man måtte jo ikke bære julen ud. Den store neg, der blev hængt op på plankeværket, så fuglene også mærkede, at det var jul. Jeg elskede hyggen, om eftermiddagen, hvor mor og jeg hjalp hinanden, med forberedelse til julemaden og sent på eftermiddagen, da far og jeg gik i kirke. Mor ville ikke med, hun ville ikke være sammen med de hyklere, som hun sagde (måske havde hun ret) men hårde ord. Juletøjet, kjolen som strammede og de fine hvide sportsstrømper og skoene, som var blevet pudset og klemte lidt. Pandehåret der var kort og skævt, fordi man selv havde klippet det. Kirken, som lyste i mørket, da der ingen gadelygter var og som var fyldt til randen, af glade mennesker i festtøj. De gamle i deres sorte tøj, kvinderne med tørklæde og mændene med bryllupshabitten og kasket. Det store grønne træ, så rent og enkelt, med levende lys og hvide engle. Gran ved alle bænkeindgange. Altetavlen med Jesus, lammene og børnene, hvide gule, brune...vidunderligt ..Og så kom præsten ind, i sin sorte kjole og alle holdt vejret, troede at han havde en direkte linje til Gud og synderne tog hatten af og bøjede hovedet. Orglets brusen, tropeternes klar smukke lyd og menneskerne, der sang af hjertens lyst...Det kimer nu til julefest.... Maden, hvor det hele var der, and, steg, pølse, rødkål, brune kartofler...ris a mande med mandel i og mandelgaven, som altid var en lyserød marcipangris, den søde kirsebærsovs....juleøllet og de fine sodavand med patentprop...en til hver...citronvand, appelsinvand og de røde, som jeg elskede og sparede på min, så den kunne holde hele aftenen. Oprydningen efter julemiddagen, som var endeløs, da min mor fik maudsyndrom og det hovedsaglig var mit område og vandet skulle koges på komfuret...puh...men der var noget der ventede forude, som gav kræfter i de små arme..... Møblerne skubbet ud til siden, træet ind midt på gulvet, lysene tændes på træet og det elektriske lys slukkes...udenfor er det buldravende mørkt...og vide, at hele byen, ja hele landet...lige nu tænder juletræet og synger...fandt de små hæfter frem, med de gamle jule sange...Julen har bragt velsignet bud, Glade Jul..dejlige jul, Dejlig er jorden, Et barn er født i Bethlehem...osv...ikke en blev glemt...og så gaverne, gaverne, gaverne, som havde været gemt i soveværelsets højeste skab, på den øverste hylde, helt inde bag ved tøjet. Som vi havde, i et øjeblik af skam, på en stige, haft hånden inde og røre ved. Bare høre den knasende lyd af papiret...åh..gaver som var købt i Londonbasaren i Lemvig eller senere hos Kjeld og gaven fra onkel Henning (ham vil jeg skrive om senere) ...gavepapiret, som vi strøg og båndet vi sirligt rullede sammen og brugte næste år...og de små fine kort. Så kom der slik på bordet...og frugt og kage...vidunderligt. Men inden vi rørte det, tog min far, den gamle store sorte bibel frem, men mine bedsteforældres navne på, med guldbogstaver og så læste han Jule evangeliet, jeg elskede det og ham
Posted on: Fri, 08 Nov 2013 13:10:54 +0000
Trending Topics
Recently Viewed Topics
© 2015