Man skal åbenbart finde sig i en del, når man tillader sig at - TopicsExpress



          

Man skal åbenbart finde sig i en del, når man tillader sig at udfordre Venstre og Socialdemokratiet på skattepolitikken her i Solrød Kommune. Vi har foreslået, at vi i første omgang sænker grundskylden med 2,14 promille, mens Venstre (og S) kun lægger op til en sænkning på 0,4 promille. Det kommer vi så til at høre for… Venstres byrådsmedlem Kim Sunesen skrev således følgende her på Facebook i går: ”Jeg ved godt, at De Konservative er midt i en overlevelseskamp, og derfor accepterer vi udfald fra dem.” Overlevelseskamp? Tak for bekymringen, men vi klarer os nu udmærket. Vi har to mandater, og vi er på vej frem. Og ”accepterer vi”? Hvad betyder det? Er magten ikke ved at være lidt for overdrevet, hvis man mener, at man er i en rolle, hvor man skal acceptere politiske udspil fra byrådets partier? Senere i går fulgte Kim Sunesen så op og skrev følgende: ”Synes bare, det er sjovt, at De Konservative har så travlt med at skose de to partier, som har givet dem langt mere indflydelse, end deres ene mandat berettiger.” Sikke dog en arrogant holdning! Bare fordi Venstre er byrådets største parti, er det altså ikke ensbetydende med, at man ikke skal tage de andre seriøst. Vi kæmper for livet løs for vores politik, og selvfølgelig gør vi, hvad vi kan for at gøre vores indflydelse gældende. ..og igen – så har vi faktisk to mandater :-)
Posted on: Wed, 17 Jul 2013 17:55:58 +0000

Recently Viewed Topics




© 2015