Mille Stockner I husker måske alle Pelles blog indlæg til - TopicsExpress



          

Mille Stockner I husker måske alle Pelles blog indlæg til arrangørerne bag sidste weekends konference i Taastrup (modkraft.dk/blog/pelle-dragsted/spil-rligt-kammerater) Her er et modsvar fra to af arrangørerne (men det er vist ret dækkende for hele arrangør gruppens holdning, kan jeg vist godt tillade mig at sige) Kære Pelle, Arbejdet med at stable konferencen ”Hvor skal Enhedslisten hen?” på benene har forhindret os i at svare på dit indlæg ”Spil ærligt, kammerater” før nu. For god ordens skyld skal vi fastslå, at nedenstående indlæg ganske og aldeles står for vores egen regning. Først og fremmest tak fordi du ved at skrive dit oplæg og ved personligt at møde op på konferencen understregede det umættede behov, der er i Enhedslisten for diskussion af centrale spørgsmål, ikke blot for ELs udvikling og fremtid, men for hele venstrefløjen. Et behov ELs centrale organer ikke har haft ressourcer til at imødekomme, men som god, gammeldags selvorganisering bidrog til blev opfyldt. Du mener at kunne konstatere, at der bag ønsket om at få Enhedslisten tilbage på sporet ligger en holdning om at udviklingen i partiet de senere år har været ”skadelig og forkert”. Det mindes vi imidlertid ikke at have ytret os om. Men at vi er uenige i partiet om hvilken vej, vi skal, er der ingen tvivl om. Vi glæder os alle over den fremgang Enhedslisten har haft både medlemsmæssigt og vælgermæssigt og at partiet ikke længere er til at komme uden om i den offentlige debat. Denne fremgang har imidlertid også bragt en mængde vigtige spørgsmål – hvoraf mange har været diskuteret siden socialismen trådte sine barnesko - - på banen som f.eks. spørgsmålet om Enhedslistens interne demokrati, Enhedslistens rolle i parlamentet, hvad vil det sige at være et revolutionært, socialistisk parti osv. Og det er netop disse spørgsmål, konferencen blev afholdt for at tage hul på. Men glæden over fremgangen må ikke få os til at glemme, hvorfor vi er til stede i dansk politik: Vi ønsker et andet samfund. Og begejstringen må heller ikke få os til at glemme, at prisen for kvantitet kan være at kvaliteten forringes – der ligger en balance som er delikat, men ikke desto mindre afgørende for den retning partiet udvikler sig i. Du og flertallet i partiets ledelse har åbenbart den opfattelse, at der er en klar sammenhæng mellem nedtoning af politiske holdninger, der opfattes som skarpe, og antallet af tilhængere. Hvorfor har ELs ledelse f.eks. ellers valgt at nedtone diskussionen om ejendomsbeskatningen i dette års finanslovsudspil? Eller i lighed med regeringen og resten af folketingspartierne begyndt at bruge udtryk som ’danskerne’, der tjener til at sløre magtstrukturerne? I din blog ser du helt bort fra, at Enhedslistens fremgang først og fremmest er en konsekvens af højredrejningen og sammenbruddet i SF. Det sandsynliggøres på ingen måde, at Enhedslistens fremgang blot delvist skyldes den konkrete politik, som Enhedslisten har ført. Du mener ikke at kunne få øje på en afstand mellem top og bund – nej, det kan man ikke, hvis man mener, at et flertal automatisk har ret og hvis man har en teknokratisk tilgang til politikudvikling. Hvis du undersøgte sagen nærmere ville du opdage, at mange afdelinger og medlemmer føler sig koblet af politikudviklingen i partiet i den grad, at de har opgivet at henvende sig. Den slags kalder man i sociologien for ’mørketal’, fordi de giver et falsk positivbillede. Vi påstår ikke, der eksisterer et ’tavst flertal’, som vi skulle repræsentere, men vi påstår, at der eksisterer et problem, som du og partiets ledelse benægter eksisterer – det er en af grundene til, at det er så svært at få den dialog, der er selve livsnerven i partiets eksistens, op at stå. Men vi ved faktisk ikke, om der er et flertal af partiets medlemmer, der er enig i den drejning af politikken, der har fundet sted de senere år. Det er nemlig ikke en politik, der er blevet diskuteret og vedtaget på vores årsmøder. Tvært imod er sagen, at når flertallet i HB har fremlagt forslag om politikændring på årsmøderne, så er de ofte blevet nedstemt eller korrigeret afgørende. Det gælder f.eks. politikken i forhold til indgåelse af finanslovsaftaler i 2010 og senest her i foråret. I 2010 besluttede årsmødeflertallet en linje, der var mere radikal og kritisk end den, HB-flertallet havde foreslået – og i 2013 var der tale om en skærpelse af kravene i forhold til sidste års finanslovsforlig. De faste udvalg, der eksisterer og som blandt andet kunne hjælpe folketingsgruppens medlemmer og hovedbestyrelsen, med at udforme politik og skaffe baggrundsviden på de forskellige politikområder, fungerer i høj grad i et tomrum – udvalgene tages kun sporadisk med på råd, de ansatte rådgivere prioriterer dem ikke, med det resultat, at medlemmer, der har meldt sig med en specialviden og –erfaring opgiver ævred. Vi underkender ikke årsmødets kompetence. Det gælder årsmødets vedtagelse af den famøse demokratiresolution, hvor du glemmer, at netop kritikken af, at den oprindeligt kun indeholdt en troskabsed til det borgerlige POLITISKE demokrati medførte, at den faktisk blev udvidet med et ændringsforslag, der krævede et udvidet demokrati, der ikke stopper ved fabriksporten. Ej heller sætter vi spørgsmålstegn ved årsmødets ret til at omgøre en vejledende urafstemning om kandidatlisterne til folketingsvalget, skønt vi ikke kan huske hvornår det tidligere er sket. Men hvis man vil holde sammen på partiet og hvis man mener, at mindretallene også kan bidrage til partiets udvikling, er det så klogt med en formel ret at majorisere en beslutning igennem? En klog partiledelse ville i det mindste anerkende, at Enhedslisten har problemer, hvilket vel ikke er så sært når man vokser så stærkt, både organisatorisk og politisk. En klog partiledelse ville også sørge for at undgå, at der sætter en afmagtsfølelse ind i afdelingerne ved af egen drift at tage initiativer til, at de centrale emner, som vi f.eks. diskuterede på ”Hvor skal Enhedslisten hen?”, blev debatteret i alle afdelinger og at vort medlemsblad ”Rød+Grønne” tog disse emner op. Hvorfor er f.eks. spørgsmålet om sammenbruddet i Enhedslistens strategi med at trække regeringen til venstre og skaffe sig indflydelse a la Dansk Folkeparti ikke sendt ud som fælles debat i afdelingerne? Det ville jo have været en enestående chance for at genoplive den levende vekselvirkning mellem top og bund? Er det fordi afdelingerne skal afvente at de centrale eksperter og rådgivere får udtænkt en forklaring og en ny strategi, som så vi så måske får lov til at tage stilling til på årsmødet? Det duer bare ikke, Pelle, vi vil have lov til at være med til at udforme partiets politik løbende, ikke bare med et minuts taletid engang om året. Og vi ønsker ikke at de 10.000 medlemmers guldgrube af viden og erfaring skal erstattes af ansatte rådgivere og eksperter – de centrale organers opgave er først og fremmest at give medlemmernes initiativer, viden og erfaring mulighed for at komme frem og udfolde sig. Det er øjensynligt, at der hersker uenighed i Enhedslisten om kursen: En strømning sigter mod at udfylde det tomrum, som S og SFs forladte politiske positioner udgør ved at trække partiet ind mod den politiske midte og dermed gøre det attraktivt for de hjemløse eller utilfredse S- og SF-vælgere. Derfor nedtoningen af de mere radikale elementer, som de fremstår i partiets principprogram og en forsigtig, defensiv sprogbrug og politik. Men hvad stiller man så op med den strategi, når S efter et folketingsvalg bliver sendt (decimeret) i opposition og derfor skruer op for retorikken? Så risikerer EL at tabe en masse vælgere, fordi disse hellere vil vælge S og SF end EL. Med vore øjne ville der være langt mere perspektiv i, at EL fastholdt og udbyggede sin anti-kapitalisme og åbent satte magtspørgsmålet i samfundet på dagsordene. Den krise, kapitalismen nu gennemløber, har en sådan karakter, at den kan forventes at udløse flere bobler: Siden halvfjerdserne er produktiviteten overalt i den vestlige verden faldet konstant og investeringerne er fra realøkonomien i stigende grad flyttet over i finanssektoren. Denne stagnation har ingen udsigt til at ophøre, tværtimod vil financialiseringen af økonomien fortsætte med endnu flere bobler til følge, så krisen er slet ikke ovre. De herskende klasser aner ikke deres levende råd, se blot på rodet i EU, det europæiske centrum-venstre er stendødt og i vores egen afdeling af politikken er der ved at ske en spaltning i det, man kunne kalde en radikal-demokratisk linje og en linje der fastholder, at det er magtspørgsmålet, der er den centrale dagsorden. En udvikling, der kan spores i hele den europæiske venstrefløj og derfor også i Enhedslisten. De forestillinger man måtte have om at kunne dreje regeringen til venstre eller blive et venstreorienteret DF må man erklære for endegyldigt døde og fremover behandle regeringen, dvs. socialdemokratiet som alle andre partier, dvs. med en kølig og forretningsmæssig afstand. Dermed vil man også kunne fortælle vælgerne uden uld i munden, at forsætter regeringen den nuværende kurs, er det på eget ansvar. En tydelighed i ELs anti-kapitalistiske politik vil også være en støtte til de kræfter i S og SF – og de er der - der kæmper for at ændre S og SF indefra. De ændrede vilkår for partiets arbejde, der efter et regeringsnederlag ved næste folketingsvalg vil opstå, vil, selvom EL skulle få flere mandater, betyde at vægten i det politiske arbejde i endnu højere grad må ligge udenfor folketinget og især i en revitalisering af fagbevægelsen, der er den sidste demokratiske masseorganisation af betydning. Og dermed er vi tilbage til udgangspunktet, Pelle: En gearing af Enhedslisten til de fremtidige betingelser kræver, at den hidtidige centralisering af politikudviklingen og topstyring med de facto fokus på folketingsarbejdet ændres til fokus på medlemsdemokratiet og på det ikke-parlamentariske arbejde. Nu ved du hvad ”Enhedslisten tilbage på sporet!” betyder. Så må udviklingen i partiet afgøre, om det skal ændres til ”Enhedsliste, skift spor!”. Der er i hvert fald mange aktive, der ønsker at forsætte og forstærke det arbejde, konferencen ”Hvor skal Enhedslisten hen?” startede. Hilsen NIELS FRØLICH, medlem af bestyrelsen EL Østerbro, medarrangør af ”Hvor skal Enhedslisten hen?” HELGE BO JENSEN, medlem af bestyrelsen EL Albertslund, medlem af ELs hovedbestyrelse og medarrangør af ”Hvor skal Enhedslisten hen?”
Posted on: Sat, 14 Sep 2013 10:29:59 +0000

Trending Topics



Recently Viewed Topics




© 2015