Muslimer tror på en enestående, uforlignelig Gud, der ikke har - TopicsExpress



          

Muslimer tror på en enestående, uforlignelig Gud, der ikke har nogen søn eller partner, og på, at ingen har ret til at blive tilbedt undtagen Ham (alene). Han er den sande Gud, og enhver anden guddom er falsk. Intet menneske har nogensinde set Ham, og Hans storslåede natur er udover menneskets fatteevne. Han har de mest storslåede navne og ophøjede fuldkomne egenskaber. Ingen deler Hans guddommelighed eller egenskaber. I Koranen beskriver Allah sig selv: Sig: Han er Allah den Eneste, Allah den Uafhængige, af Hvem alt afhænger, Han avler ikke, ej heller er Han født, og ingen er Hans lige. Koranen 112:1-4 Ingen har ret til at blive påkaldt, bønfaldt, bedt til eller vist nogen form for tilbedelse undtagen Allah (alene). Allah alene er Den Almægtige, Skaberen, Herskeren og Opretholderen af alt i hele universet. Han styrer alle begivenheder. Han har ikke brug for nogen af Sine skabninger, og alle Hans skabninger er afhængige af Ham for alt, hvad de har brug for. Han er Den Althørende, Den Altseende og Den Alvidende. På en fuldkommen måde omfatter Hans viden alle ting, det synlige og det skjulte, og det offentlige og det private. Han ved, hvad der er sket, hvad der vil ske, og hvordan det vil ske. Intet sker i hele denne verden, undtagen det er ved Hans vilje. Det, Han vil, findes, og det, Han ikke vil, vil aldrig være. Hans vilje er over alle skabningers. Han har magt over alle ting, og Han er i stand til alt. Han er Den Barmhjertigste, Den Nådigste, og Den Mest Godgørende. I en af Profeten Muhammads (fred være med ham) udtalelser får vi at vide, at Allah er mere barmhjertig overfor Sine skabninger, end en mor er overfor sit barn. Allah er højt hævet over uretfærdighed og tyranni. Han er Alvis i alle Sine handlinger og bestemmelser. Hvis nogen vil have noget fra Allah, kan han eller hun bede Allah om det direkte, uden at bede andre om at gå i forbøn hos Gud for sig. Allah er ophøjet. Han er fjern fra en hvilken som helst ufuldkommenhed. Han bliver aldrig træt. Han bliver aldrig døsig, og Han sover heller ikke. En arabisk beduin blev spurgt: Hvordan kender du din Herre? Han sagde: Spor tyder på gang, en kamelunge tyder på en kamel, så er himlen med plads til planeterne, jorden med brede stier og havet med bølgerne ikke tegn på Den Altseende, Den Althørende? Jo. Alle disse ting omkring os, har de skabt sig selv eller er de opstået tilfældigt? Hvis vi siger, at de har skabt sig selv, så er dette umuligt ren logisk. Alt det som ikke eksisterer, vil ikke eksistere før nogen får det til at eksistere! Hvis vi siger, at de er skabt tilfældigt, så er dette også logisk set, umuligt. Alt der er opfundet såsom fly, biler, computere og alle de forskellige maskiner, er de opstået tilfældigt? Dette er helt klart ikke muligt. På samme måde kan disse fugle, bjerge, solen, månen, stjernerne, træerne, sandet, havet mm. umuligt være opstået tilfældigt. Allah Den ophøjede har sagt: ”Eller er de skabt af intet? Eller er det dem, der er skaberne?” Koranen 52:35 Storheden i skabelsen og alt det, den omfatter, alle disse ting peger mod eksistensen af en Skaber, Enestående og Iagttageren over alt. Den Almægtige Allah siger: ”I himlene og på jorden er der tegn for de troende; i skabelsen af jer og i det, som Han lader udbrede sig af dyr, er der tegn for folk, der er faste i troen; i forskellen på nat og dag; i det, som Gud sender ned fra himlen af underhold, så han dermed giver jorden liv efter dens død; og i vindens vekslen er der tegn for folk med fornuft.” Koranen 45:3-5 Dernæst er det nødvendigt at kende Allahs egenskaber. Det er nemlig viden om de guddommelige egenskaber, der gør det muligt for mennesket at forædle de bedste menneskelige egenskaber, og forme sit liv i henhold til godhed og dyd. Hvis et menneske ikke forstår at der er En Gud, og kun denne Ene Skaber, Regent og Opretholder af universet, og at ingen som helst anden deler magt med Ham, end ikke så meget som en tråd af guddommelig magt, så forfalder et sådant menneske måske til at tilbede, og bede om velgerninger fra andre end Ham. Muslimer tror på, at Allah er Den Alvidende. Hans viden omfatter alt der foregår i hele universet. Han ved alt hvad vi ser og hører, og det vi ikke ser og hører. Allah ved hvad der er skjult i hjerterne og sindene i alle Sine skabninger. Allahs viden omfatter alt fra det enorme til det mikroskopiske: fra antallet af stjerner på himlen, til fiskene i floder og have, fra korn af sand i ørkenen til antallet af dråber i havet. Den Almægtige Allah siger i Koranen, "Og hos Ham er nøglerne til det skjulte. Ingen kender dem undtagen Han (alene). Og Han ved, hvad der er på det tørre land og i havet. Og ikke et blad falder af, undtagen Han kender det. Og der er ikke et frø i jordens mørke, ej heller noget grønt eller noget vissent, undtagen det er i en tydelig bog". Koranen 6:59 Muslimer tror på, at Allah har magt til at gøre alting. Når Han vil noget, siger Han: "bliv til!" og det er. Allah hører hver en lyd, nær som fjern, høj eller lav. Han hører os, når vi taler højt og når vi hvisker til os selv og Han besvarer vores bønner. Han hører alle Sine skabninger, store som små, om de tramper som en elefant, kryber som reptiler, flyver som fugle, eller graver sig stille ned som insekter. Og Han hører de skabninger vi ikke kender til. Allah ser alt stort og småt, synlige og usynlige for mennesker om natten og om dagen. Fordi Allah er Den Althørende og Den Altseende, skal man ikke gøre noget, der vil gøre Ham vred. En anden del af den islamiske tro er, at Allah er Forsørgeren, der dækker vores behov. Han giver menneskene hvad Han vil, ud af gavmildhed og velsignelse. Derfor er mennesket ikke den rigtige forsørger; denne rolle er kun Allahs (alene). Muslimer tror på, at lydighed mod Allah , tilbedelse af Ham, og udførelse af gode gerninger, vil forøge deres underhold og velsignelser. Hvis ens underhold bliver mindre, skal man ikke blive ked af det eller pessimistisk. I stedet skal man have tålmodighed og bede Allah med fuld tro på Ham, om at Han vil hjælpe een til at gennemgå denne test, at gøre ens underhold større og ens prøvelser mindre. Den Almægtige Allah siger i Koranen, "Har de ikke set, at Allah øger Sit underhold for hvem han vil og begrænser (det for hvem han vil). Sandelig, heri er der visselig tegn for folk, som tror". Koranen 30:37 Vi har allerede refereret til utallige Gudsmanifestationer, både i os selv, og i vores omgivelser, der vidner om det fakta, at der er en, og kun en Skaber og Regent i dette univers, det er Ham der kontrollerer og styrer dette univers. Disse manifestationer reflekterer de guddommelige egenskaber hos Skaberen; Hans store visdom, Hans altomfattende viden, Hans almagt, Hans barmhjertighed, Hans kraft - i al korthed, Hans egenskaber kan spores overalt i Hans værk. Men menneskets intellekt og evne til at absorbere viden, forfejler at observere og forstå disse tegn i skabelsen, Visse mennesker har argumenteret for to guder, andre har grebet til en tro på tre-enighed, og endnu andre har forfaldet til fler-guderi generelt. Andre har tilbedt naturen, og så er der nogle der har delt Skaberen op i guder for regn, luft, ild, liv, død og så videre. At tro på Allah gør det obligatorisk at adlyde Ham i praksis, for det at adlyde er ledetråden i Islam. Gennem Islam er det, at der opstår en sand forståelse af, at Han alene er Guden, og at vi er Hans skabning, Han er vores Herre, og vi er Hans slaver. Han er Herskeren, og vi er dem Han hersker over. Efter at have vedkendt sig Ham som Herren og Herskeren er lydighed den eneste vej, ellers ville man være at betragte som en rebel.
Posted on: Wed, 07 Aug 2013 01:01:08 +0000

Trending Topics




© 2015