NY MEDALJEHØST I BAGSVÆRD Vestervig roklub har haft stolte - TopicsExpress



          

NY MEDALJEHØST I BAGSVÆRD Vestervig roklub har haft stolte traditioner ved den årlige skolekaproning på Bagsværd sø. Det er en regatta hvor landets juniorroere mødes for at teste resultatet af sommerens træning. Som det kan læses på DFfR’s hjemmeside, så er det her morgendagens stjerner fødes, og mange af nutidens store navne inden for rosporten har vundet sine første medaljer ved denne regatta. Fra Vestervig Roklub skulle Christian Brøndum, Jonas Lund Madsen og Kasper Overgaard i år forsvare de stolte traditioner for Vestervig Roklub. I det første løb var det Jonas og Kasper i klubbens nye dobbeltsculler Marrebæk, der skulle forsøge sig, og mod stærke klubber som Odense, Sorø, Hadsund og Holstebro var spændingen stor. Drengene roede et flot løb, og kun overgået af Odense roede de en flot 2. plads hjem, og dagens første medalje var hjemme. Dernæst var det Jonas i sin singlesculler der skulle prøve kræfter, og det blev et meget tæt løb hvor Jonas faktisk førte løbet, men fangede så desværre en ”ugle”, og trods hård kamp om at nå op igen, måtte se sig slået på målstregen, men en flot 2. plads også i dette løb. Så blev det Christians tur til at forsvare Vestervig farver, og Christian roede et flot og veldisponeret løb i sin singlesculler, som også rakte til en flot 2. plads i et stærkt felt. Rosinen i pølseenden var så Kasper, og skulle der guld med hjem til Vestervig skulle det være i Kasper løb i singlesculler. Kasper satsede alt, og kæmpede flot op ad hele banen, og allerede ved 200 meter mærket blev spurten sat ind og resultatet udeblev heller ikke. Kasper roede en flot 1. plads hjem, og guldet var i hus med 24 sekunder ned til nummer 2. Alt ialt en god dag på Bagsværd sø!
Posted on: Mon, 02 Sep 2013 08:24:53 +0000

Trending Topics



Recently Viewed Topics




© 2015