Nedenfor ses forudsigelser for kommunerne med startbogstav H og J. - TopicsExpress



          

Nedenfor ses forudsigelser for kommunerne med startbogstav H og J. Forudsigelserne er lavet af redaktionen på CPAK. Hver kommune kan være delt op i en af fire kategorier: “sikker”, “skifter”, “sving” og “obs”. Karakteristikken for hver kategori er som følger: Sikker: den siddende borgmester bliver genvalgt. Skifter: den siddende borgmester bliver skiftet ud (disse kommuner kan også være listet under “sving”. Sving: i disse kommuner kan alt ske og det bliver meget spændende. Obs: en forhistorie eller andet gør en sådan kommune interessant at følge udfaldet i d. 19. Haderslev (Sving): Kommunen har en mulighed for at blive blå, men der er størst sandsynlighed for, at borgmester, Jens Christian Gjesing (S), bliver genvalgt. BUD: S bevarer borgmesterposten. Halsnæs (Sving): En kommune med et meget lille byråd. Valget i 2009 var utrolig tæt og Helge Friis fra Socialdemokratiet blev genvalgt. S var kun et mandat støtte end V ved dette valg og ligeså tæt ser det ud til at kunne blive i år, men denne gang ser det ud til at Dansk Folkeparti kan få en hovedrolle ved konstitueringsforhandlingerne. CPAK vurderer at Venstres spidskandidat, Steen Hasselriis, kan sætte sig i borgmesterstolen efter valget med hjælp fra De Konservative, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Visionslisten, men det kommer til at blive meget tæt. BUD: Borgmesterposten skifter fra S til V. Hedensted (Sikker): Den østjyske kommune er Venstre-land og det vil det blive ved med fire år frem. Borgmesteren er Kirsten Terkildsen. BUD: Kirsten Terkildsen bliver genvalgt. Helsingør (Sving): Før valget i 2009 var der politisk stilhed i Helsingør. Tidligere MF’er, Per Tærsbøl (K), havde været borgmester i 15 år og stod også til at skulle fortsætte sådan efter 2009-valget. Dette skete dog ikke, da Johannes Hecht-Nielsen (V) valgte at konstituere sig med de røde partier til stor vrede for Venstre-vælgerne. Sidenhen har det været fire turbulente år og borgmesteren har absolut ingen opbakning, så én ting er sikkert: borgmesteren bliver ikke genvalgt. Spørgsmålet er så, om tidligere Socialminister, Benedikte Kiær (K), eller socialdemokraten, Henrik Møller, bliver ny borgmester. Normalt ville Benedikte Kiær - på grund af sin folketingskarriere være favorit - men det vurderer CPAK ikke til at være tilfældet i Helsingør. CPAK vurderer derfor at Henrik Møller bliver ny borgmester i sundbyen. BUD: Borgmesterposten skifter fra V til S. Herlev (Sikker): Kan man tale om socialdemokratiske højborge, så er Herlev ret højt oppe på listen. Samtidig er den siddende borgmester, Thomas Gyldal Petersen (S), yderst populært blandt borgerne i Herlev. Der er ingen tvivl om, at Gyldal Petersen bliver genvalgt. Spørgsmålet er bare hvor længe han bliver siddende. Gyldal Petersen kan have en stor politisk karriere foran sig i landspolitik, så det kan være at Gyldal Petersen tager samme tur som sin partifælle Nicolai Wammen. BUD: S bevarer borgmesterposten. Herning (Sikker): Borgmester, Lars Krarup (V), er lige blevet kåret til Danmarks mest innovative borgmester og Lars Krarup er populær i det midtjyske Venstre-land, så der er ingen tvivl om, at Krarup bliver genvalgt ved dette valg. Spørgsmålet er bare om Krarup også kan blive formand for Kommunernes Landsforening (KL). BUD: Lars Krarup bliver genvalgt. Hillerød (Sving): Kommunen kan blive interessant på valgnatten, men umiddelbart tyder tingene på et borgmesterskifte. Borgmester, Kirsten Jensen (S), er ikke særlig populær og det kan blive Venstre-manden, Klaus Markussens, held. BUD: Borgmesterposten skifter fra S til V. Hjørring (Sikker): Nordjylland er typisk besat af socialdemokrater og det samme er tilfældet for Hjørring. Borgmester er Arne Boelt og han ser ud til at blive genvalgt. BUD: Arne Boelt (S) bliver genvalgt. Holbæk (Sikker): Borgmesteren i Holbæk hedder, Søren Kjærsgaard, og er fra Venstre. Genvalget til Kjærsgaard synes ganske sikkert og kommunen er vigtig for Venstre, da den er stor og på mange måder forbinder meget af sjælland med Holbækmotorvejen som sløjfe. Holsterbro (Sving): Kan man tale om et dansk præsidentvalg, så kan man godt have det in mente i Holsterbro. De to borgmesterkandidater er den siddende borgmester og stemmesluger, H.C. Østerby fra Socialdemokratiet og tidligere udviklingsminister og MF’er, Ulla Tørnæs, fra Venstre. Her er der lagt op til et meget spændende og tæt valg i en kommune, som tidligere har haft både S- og V-borgmestre. Derfor kan valget gå begge veje. CKAP vurderer at både V og S vil gå voldsomt frem ved valget og målinger har vist, at mange partier kan risikere at ryge helt ud af byrådet. Spørgsmålet er så: hvem bliver borgmester. H.C. Østerby eller Ulla Tørnæs? I 2009 troede først Venstre og derefter De Konservative, at det var lykkedes dem at blive borgmester, men i sidste ende blev det H.C. Østerby. CPAK er meget i tvivl, men vurderer H.C. Østerby til gengvalg, fordi at De Konservative og Liberal Alliance, som er i valgforbund med Venstre, ser ud til ikke at blive valgt ind. MEGET FORSIGTIGT bud: H.C. Østerby bliver genvalgt. Horsens (Sving): I 2009 vandt Socialdemokraterne valget i Horsens med Jan Trøjborg i spidsen. Trøjborg blev dermed borgmester, men i 2012 skete det meget tragiske, at Trøjborg døde i en alt for ung alder og hans efterfølger blev Peter Sørensen (S). Sørensen er stadig borgmester, men er ikke nær så populær som afdøde, Jan Trøjborg, var. Alligevel vurderer CPAK, at Peter Sørensen bliver genvalgt, selvom det kan blive meget tæt. Bud: Peter Sørensen bliver genvalgt. Hvidovre (Sving): Valget i Hvidovre kan blive historisk: Dansk Folkeparti kan tage sin første borgmesterpost nogensinde i form af MF’er Mikkel Dencker. I øjeblikket hedder Hvidovres borgmester, Helle Adelborg (S), og Adelborg har kun været borgmester siden december 2012, hvor Milton Graff Pedersen fratrådte på grund af helbredsproblemer. Tingene skal gå oppositionens vej, hvis Adelborg skal væltes, men det ser bestemt ikke umuligt ud og med et stort valgforbund kan det sagtens lade sig gøre. Det vurderer CPAK til at ske og regner med, at Dansk Folkeparti bliver det største parti i oppositionen og Mikkel Dencker skriver historie og tager borgmesterposten. BUD: Mikkel Dencker (DF) ny borgmester. Høje-Taaastrup (Sving): I 2005 og 2009 havde De Konservative et godt valg og dermed blev Michael Ziegler borgmester. Det ser også ud til at kunne ske i år, men spørgsmålet er om Danmarks Lærerforenings negative kampagner omkring ham under lærerlockouten vil smitte af, når vælger står i boksen på tirsdag. I så fald ser det ud til, at sociademokraten, Thomas Bak, bliver ny borgmester. Spørgsmålet er dog hvem De Radikale peger på og det melder partiet ikke ud før valgresultatet foreligger natten til onsdag. Derfor er Høje-Taastrup Kommune svær at spå om, men i 2009 pegede De Radikale på Michael Ziegler og det vurderer CPAK bliver tilfældet igen i år. BUD: Michael Ziegler bliver genvalgt. Hørsholm (Sikker): Morten Slotved har været borgmester i Hørsholm siden 2010 og det har været succesfulde fire år. Slotved har i år lidt utraditionelt støtte fra hele rød blok og i en konservativ kommune som Hørsholm - på trods af tilbagegang for partiet - ser chancen for fire nye år for Slotved mere end gode ud. BUD: Slotved bliver genvalgt. Ikast-Brande (Sikker): Ikast-Brande er Venstre-ledet af Carsten Kissmeyer-Nielsen og det vurderer CPAK vil fortsætte de næste fire år. BUD: V-genvalg. Ishøj (Sikker): Kommunen, hvor Danmarks nuværende statsminister er opvokset i. Det er socialdemokratisk kerneland og det nyder Ole Bjørstorp godt af som borgmester og derfor vurderer CPAK også, at Bjørstorp får fire år mere på posten på trods af, at Socialdemokratiet i en vestegnsk kommune som Ishøj er gået markant tilbage de sidste to år. BUD: S-genvalg. Jammerbugt (Sikker): Mogens Gade (V) er borgmester i Jammerbugt og Gade har stor opbakning blandt kommunens borgere og V er i et solidt valgforbund, så derfor vurderer CPAK chancen for et fire års genvalg til Gade som meget god. BUD: Genvalg til V-borgmester Mogens Gade. CPAK håber at vores læsere lyder læsningen og vil igen i morgen komme med nye analyser og forudsigelser. Til orientering har CPAK - modsat tidligere udmelding - valgt ikke at fokusere på regioner og derfor er CPAKs fokus kun på kommunerne op til valget på tirsdag. God lørdag aften og fortsat weekend til alle CPAKs følger!
Posted on: Sat, 16 Nov 2013 20:03:19 +0000

Trending Topics



Recently Viewed Topics




© 2015