Når man rammes af en kræftsygdom, så bliver man naturligvis bange for, at det er enden af livet. Det ved Knud Uldahl-Jensen, fordi han har prøvet det på egen krop. ”Og det er derfor, jeg meget gerne vil i kontakt med andre, der kæmper imod kræft, de såkaldte fightere," siger Knud Uldahl-Jensen. Det er nemlig sådan, fortæller han, at når man er alvorligt syg, så har man brug for at snakke om, hvordan man har det, hvilke tanker der kører rundt og rundt. ”Fordi jeg har været igennem et forløb med kræft, så ved jeg præcis, hvordan kræftramte har det. Jeg kan ikke fortælle dem, hvordan de skal tackle deres frygt, men jeg kan fortælle, hvad jeg gjorde," forklarer han. Netop det at Knud Uldahl-Jensen kender til tingene gør, at alting ikke skal forklares helt forfra, som det skal, når man taler med folk, der ikke selv har været ramt. En familie-sygdom Når der er en i familien, der får en kræftdiagnose, så er det hele familien, der rammes. Pårørende er helt naturligt bange for at miste et menneske, de holder af. ”Derfor vil vi også gerne snakke med pårørende til kræftramte. Vi ved jo, de har det lige så svært som den, der bærer på sygdommen," siger Knud Uldahl-Jensen. Kom frem i lyset Knud Uldahl-Jensen håber, han ser fightere på Ringriderpladsen til Stafet For Livet. Det betyder ikke det mindste, om de melder sig til selve stafetten. De skal bare komme og møde andre, der er i samme situation. Måske bare gå og lytte. Måske snakke lidt med en af os andre. ”Der er ingen, der får det bedre af at sidde alene – og til Stafet For Livet er kræftpatienter æresgæster. Fighterne går i deres gule t-shirts for at vise, de kæmper for livet, men det er også helt i orden at gå anonym rundt blandt andre," siger Knud Uldahl-Jensen, der selv går med sin gule t-shirt under Stafet For Livet. ”Det gør jeg for at vise, jeg har kæmpet for livet, og jeg kan fortælle, at jeg kom hel igennem min kamp," siger han. Han er slet ikke i tvivl om, at forløbet har lært ham rigtigt meget om sig selv. Endnu en sygdom Det er ikke længe siden, Knud Uldahl-Jensen havde smerter tæt på det område, hvor kræften sad. Naturligvis fik han taget prøver hos lægen, og han husker tydeligt, da han troppede op for at få svar på prøverne. ”Jeg havde lige så stille forberedt på at høre ordet kræft endnu en gang. Jeg var nået derhen, hvor jeg sagde, at skal jeg dø af kræft, så er det ok. Bare det går stærkt. ”Men prøverne viste, jeg ikke havde det mindste at frygte, og lige da jeg hørte det, brød alle mine forsvar sammen. Det var en helt utrolig lettelse, og jeg følte nærmest, jeg skulle være glad for, at jeg havde nogle galdesten, der gjorde ret ondt," siger han. Jeg kan ikke fortælle kræftramte, hvordan de skal tackle deres frygt, men jeg kan fortælle, hvad jeg gjorde.
Posted on: Sun, 23 Jun 2013 07:04:16 +0000
Trending Topics
Recently Viewed Topics
© 2015