„Når vi er presset på konkurrenceevnen, og når den muligvis - TopicsExpress



          

„Når vi er presset på konkurrenceevnen, og når den muligvis har været stagnerende siden 1997, skyldes det med andre ord, at vi trods vores lidenhed ikke kender og forstår os selv. Vi mangler den samlende overordnede fortælling, som en regering, de toneangivende partier og samfundets ledere kunne være fælles om – og burde kæmpe for. Den fortælling som kunne udløse de initiativer og det momentum, der afgør vores placeringer på fremtidens ranglister. I stedet forfalder vi til en stigende udbredelse af anekdoter med afsæt i »Dovne Robert« og »Fattige Carina«, samt diverse bøger og rapporter om de dovne, magelige, selvtilfredse danskere. Det er måske en del af sandheden, men langtfra den hele – medmindre vi fortsætter med at misforstå os selv. Problemet er, at Danmarks virkelighed er politisk og økonomisk ukorrekt: At Danmark har bevist, at en stærk stat er en betingelse for en stærk konkurrenceevne. At en langsigtet, stabil konkurrenceevne er afhængig af en veludviklet og effektiv stat samt af højtudviklede velfærdsydelser og sociale balancer. Ingen vækst- og konkurrencestrategi kan separere den offentlige og den private sektor. De er dybt afhængige af hinanden og bliver det endnu mere i et hastigt stigende omfang. De høje skatter – og dermed en veludviklet offentlig sektor – er en af hemmelighederne bag den danske succes. Hvor kættersk og provokerende, påstanden end måtte være, vil de danske og de nordiske erfaringer antagelig blive kopieret i forskellige udgaver verden over inden for det næste tiår. Det vil bl.a. ske igennem udbredelsen af nye samfundsmodeller i stil med Michael Porters nye Social Progress Index. Tillid og social sammenhængskraft bliver afgørende vækstparametre i en stadig mere turbulent og ulige verden. Men det forudsætter visionære politiske ledere, der har evnen og viljen til at bygge stærke, velfungerende stater.“
Posted on: Sat, 08 Jun 2013 21:13:34 +0000

Trending Topics



Recently Viewed Topics




© 2015