ORDET VORT KØD ABCDEt A. Jens Bonderup. Æret være hans minde. - TopicsExpress



          

ORDET VORT KØD ABCDEt A. Jens Bonderup. Æret være hans minde. Jens Bonderup var forstander på Ry Højskole, da jeg i sin tid, foråret 1995, tog på højskole - for at få min nysgerrighed stillet og komme lidt væk fra det etablerede skole- og uddannelsesmæssige, arbejdssigtende samfund. Systemet kaldtes det også og det skyldes, at der opstår, forlængst var og er opstået sande livserfaringer omkring den institutionelle danske samfundsorden, nærmere betegnet, hvordan den ene generation efter den anden, slægtsled på slægtsled skal igennem det samme eller noget tilsvarende omkring skole, uddannelse og arbejde, så der kan tjenes penge til at holde hus og hjem samt til at betale skat til de mange ansatte på overførselsindkomst. Jeg talte med ham, efter opholdet - hvor jeg da var begyndt på Universitetet i Århus - til et elevstævne, omkring uddannelse. Og det jeg husker er, at han nævnte, hvor mange studerede der var, da han i sin tid, midt i ‘70erne, vil jeg tro, læste på Musik Videnskab. 6000 studerende stod indskrevet. Jeg kunne derfor tilføje, at tallet i min tid, slut ‘90erne var steget til 20-25.000. Det sagde man, om ikke andet, jeg mener, det fremgik ikke, hvor mange, der blot fortsat stod indskrevet fra tidligere år, men ikke reelt var tilstede endsige arbejdede med studier. Og denne bemærkning hænger sammen med, at der en overgang var en anden opfattelse af at studere og have det studiemæssige med i sin tilværelse livet igennem. Deraf desuden det lidet flatterende udtryk, da det blev brugt nedsættende: Evighedsstudent. Lægges dertil den universitære og derfor universelle udvikling, i det danske samfund, nærmere bestemt det forhold, at man har søgt at strømline uddannelsessektoren med forbillede i det gamle universitet, og i den forbindelse har gjort en lang række øvrige uddannelser og deres respektive åndskulturer til universiteter, så får vi noget helt særligt, dejligt indenbords i vort kød!!! Det være sig Idrætsuniversiteter, Pædagogiske Universiteter, Tekniske Universiteter og vel også Land- og skovbrugs Universiteter, i hvert fald en overgang forsøg på en omstrukturering af Den Kongelige Veterinære og LandbrugHøjskole. Mig bekendt. I min studietid, i slut ‘90erne - fornuftens årti!!! - var “Sproget” kommet på dagsordenen. Måske især, som altid, fordi de kloge filosoffer århundreder forinden var begyndt at reflektere kraftigt over sproget og logisk sands forbundet dermed. Det gider jeg ikke at snakke om her, udover, hvad jeg mener, der er nødvendigt, for at forstå, hvor jeg vil hen. Jeg bryder mig ikke om det spor, de står i op til begge ører eller rettere sagt de logikker og det åndsliv omkring sproget som de får vakt. Og som følgeligt indtager hele studiemiljøet, samtlige akademiske fag al den stund, at de alle er givet hver deres fagsproglige orientering. Sidenhen resten af samfundets forskellige miljøer via den akademisk uddannede og embederne. Ret skal dog være ret. For det er ikke alt sammen forkert, det man har arbejdet med omkring “sprog” eller “sproget”. I forbindelse med det sandhedstryk, jeg har følt måtte skulle omsættes til noget bæredygtigt, leveringsdygtigt, noget gavnligt, støder jeg selv på den hjerteskærende omstændighed, at sandheden kan være i sit rette sted, ved sin rette forstand som personligt menneske undervejs med budet, uden at det dog af den grund er muligt at dele den med andre eller det omkringværende samfund. Fordi “sproget” til at finde afløb og videre udretning, eller udfoldelse, af det sande hjerte i sin gode forstand, så at sige er blevet smadret af fagbevægelser og politik. Magten forbundet med sædvanen og det etablerede samfund kom - og kommer vel fortsat - til at bestemme over agten, den agtværdighed, ærelighed omkring de iagttagelser, man selv kommer med, op fra mulden, som jeg gerne siger som bondeknægt, men hjertensgerne også alligevel siger, eftersom mulden også betyder den frugtbare grøde og trivselsbetingelse. Tilmed i forhold til den befolkning, man som godt menneske, vokser op med hørelse for. - Kunne vi bare finde et sprog, der kunne håndtere sandheden, gøre den hørbar og synlig, og konkret til vore hænders handlinger, så vil vi kunne komme langt. Sådan, noget i den retning var jagtinstinktet, sidenhen frustrationen, eftersom historien, jeg mener, den institutionelle og folkelige, dog især religiøst eller politisk politiserende, har medført så utåleligt mange kollaps i forbindelse med meningsfuld tale, opvækst, oplysning og dannelse, dygtiggørelse og kommunikation, at det halve kunne være nok. Og dernæst i forbindelse med handel og økonomi. Jeg, Jens Haarup Mortensen, bliver blandt andet af disse, ovennævnte grunde trist til mode. Og ført på afveje, da jeg ikke havde tænkt mig at give op. De afveje, jeg så at sige mere eller mindre fortaber mig i, er af det gamle danske. Det kan opfattes meget enkelt: 1. Er man ung, tror man på et godt liv, sådan ganske umiddelbart. 2. Dernæst oplever man, at der også er et arbejde, der skal gøres for at komme i land med sit, men også med vort. 3. Når det ikke lykkes at komme frem, og til forstand med sit vidnesbyrd, sin sande ånd og person, på grund af gamle akademiske og politiske diskussioner i forbindelse med hele det etablerede samfund, så: 4. Kan I rende mig i røven. Sagt på anden måde: Nye erkendelser, erhvervet igennem såkaldt forskning eller bare indsigtsevne, skal naturligvis tilvejebringes, deles med den øvrige befolkning. Sådan er forpligtelsen. Og den følte jeg i høj grad også. Men samtidig, måske på grund af min landbrugsmæssige baggrund, vidste jeg eller tænkte jeg meget over, ikke at belaste den såkaldt arbejdende del af befolkningen unødigt. Jeg mener: Det gamle danske, som også står og er foregået i mit kød, ved min hørelse for vort, det kender de danske slægter jo fra tidligere tider. Og herunder hører for eksempel Erasmus Montanus-pointen, der handler om, hvordan belærte og belæste kommer rendende i tide og utide og vil kloges på, hvordan alverden er skruet sammen og hvem vi er!!! Men da jeg så selv kommer i lag med arbejdsmarkedet, så opdager jeg for alvor, hvad forskellen er på den, skal vi sige, ærelige arbejdsmoral, som jeg fra barns ben er rundet af og så den socialdemokratiske arv i samfundet. Og dét ovenikøbet helt ind i mit privatliv, mit familieliv, eftersom min ellers ærede og elskede, udkårne, kommer fra et socialdemokratisk hjem. En far i industrien og i Dansk Metal og en mor i omsorgsarbejdet og Foa. - Jeg opdager sådan set ikke engang, i hvert fald ikke før det er for sent, at kæreligheden ved sit gode hjerte, min ellers oplysende forstand og personlige udvikling som menneske derudfra, forpligtelsen som ovenfor nævnt, efterhånden er blevet tilsidesat så mange gange, gennem så mange refleksioner og beslutninger - der jo ellers oprindeligt handlede om at komme på plads i mere end én forstand, nemlig i og med vort - forsvandt. Var blevet mentalt afledt, forført eller ført over i et paradigme, et åndsliv af folkelig art, jeg overhovedet ikke kan finde mig i. Og hvad sker der så. Jo, der sker dét, at min ellers forholdsvis store agtelse for det gamle danske gør, at jeg bliver ført ind i hele den kristne sorg i landet. En sorg, fordi at min hørelse for mit eget bud og vidnesbyrd, den jeg ellers er, blev tilsidesat til fordel for det sprog og den optik eller menneskeforståelse, det åndsliv, der er forbundet med det og som fortsat gør sig gældende hos dem. Nemlig dem, der bare er vadet videre i det samme forkastelige spor i Faderen, Sønnen og Helligåndens tranlampe af et navn, smurt ind i et olieret fedt af græsk-romersk-jødisk-katolske åndsmagter. Jeg oplever i den forbindelse hele konflikten mellem ‘det akademiske’ og ‘det folkelige’. Og under det folkelige hele konflikten mellem ‘det danske’ og ‘det kristne’ eller ‘jøde-kristelige’. Og det sker fra helvede af - tilmed med hele mellemøst-affæren og Islam hængende indover Danmark - altimens min oprindelige person er sat i parentes, i himlen!!! Og den almindelige danske befolkning, der nu er blevet multietnisk med plads til alle mennesker fra hele verden, herunder deres afguder, templer, gamle lovreligioner og retskulturer, går jo bare på arbejde!!! Og ser naturligvis derfor skævt til mig, sådan en dum evighedsstudent, der ikke kan forstå, at vi alle sammen er nødt til at gå på arbejde, tegne forsikringer og blive medlemmer af en eller anden politisk, faglig eller religiøs retning!!! Det stiller alt sammen udfordringen desto klarere hos mig. Der skal findes et sprog, og der er i forvejen allerede et “sprog” til håndtering af sandheden. Også, og endda, på samtlige relevante planer. Fordi, at det egentlige sprog handler om erkendelse af livet og ærelig indrømmelse af vort menneskekød, hvilket så, tilmed, skal talen og skriftskulturen også kunne finde vej med det, indbefatter det danske. - Hele rundturen og forførelsen af min ånd, mit sandhedspotentiale og mit ellers så oprigtige vidnesbyrd, skyldes at midten af samfundet er indtaget af alskens begrebsligt svineri og sprogligt lort, der ikke bærer dansk stamtavle. Og det er lige fra SkatteRetStatsKommunismens placering midt i Asgård, den ellers oplysende og åbenbarende midte af vor livskraft og dømmekraft, hos os, danskere af Norden, til alt, hvad der er foregået omkring især skriftskulturen og dermed vor talemåde, hørelse og forstand, i Danmark og det nordiske område gennem tiderne. B. Jeg havner til slut med indsigten i ordet-vort-kød. Men på en ny måde, det vil sige med et fortsat ærinde omkring vor hørelse og forstandige udvikling som mennesker af livets danske natur. Ærindet handler om frasortering af de afarter af galskab, som landets ledere, især i forbindelse med de gamle institutioner ynder at iklæde sig som om der var tale om noget klogt, oplysende og livsudviklende af vort oprindelige danske kød, land og samfund. Og det betyder ikke mindst, at lade det danske hos danskerne sætte det udenlandske, som Danmark har indenbords, på plads, i stedet for omvendt. Ordet-vort-kød er en erkendelse. Og den erkendelse betyder, at uanset, hvad vi siger, tænker, skriver og udtaler på forskellig vis - eller ikke kan eller formår at sige - så forbliver vi kødelige mennesker med almindelige menneskelige behov. Jeg opdager med andre ord en ensidighed omkring den gamle erkendelse af ordet-vort-kød. Man har alle dage villet vende det om, vende vort kød om, hvilket er gallimatias, men som har at gøre med skriftkulturens gamle forankring i lov- og retskulturen og ikke mindst Kirkens, Biblens, dermed jødernes omskårne habitus med åndslivet omkring skriften. Hele omvendelsestemaet, missionskulturen, har handlet om kravet om underlæggelse af Gud, herunder Guds udvalgte slægter og deres visdom, jødernes samfundshistorie i forbindelse med romernes besættelse af Israel, Jesus den Savlende og så videre med liden trøst hos Maria. Og sidenhen er det så blevet forvansket, omend det fortsat går igen i f.eks. ‘alle-er-lige-for-loven’ - og demed sagt de officielle, samfundsvejledende skrifter og deres bygninger til opnåelse af autoritet omkring dem. Det er latterligt! Prøv at sige det omvendt: Kødet er vort ord. Og hør da derved, hvad jeg lige har sagt igen. - Skærer i tungen ud på mig, så kan jeg ikke tale. Skærer i fingrene af mig, så kan jeg ikke skrive. Undlader I med andre ord at lade mig være hørt i det danske samfund eller lignende, SÅ KAN JEG KRAFTSTEJLME GODT FORTÆLLE JER, HVAD DER KOMMER TIL AT STÅ OG GØRE SIG GÆLDENDE I JERES BØRNS KØD, FORSTAND OG HJERTE, VORE EFTERKOMMERES DANMARK. For åndens hørelse for og syn for sagen, vort sande menneskekød med sine raske kræfter og gode forstand vil under alle omstændigheder sejre over løgnen, ondskaben og alt det forvirrende og forskudte. Skal det imidlertid ske i Danmark, så vi kan finde tag med det, så foregår det på dansk og ud fra vort danske menneskekød, hvor sygt det end måtte være eller forekomme de mange, der gennem århundreder, her i Danmark, ikke har bestilt andet end at hytte deres eget sølle skind og afkom. C. Fejltagelsen omkring ordet vort kød, og den ellers sande åndsudretning gennem menneskenaturlig opvækst og personlig voksende menneskeforstand dermed, skyldes universalismen, gamle universaliestridigheder - og derfor i sidste ende, først som sidst Universitas-Delfinnarrehus, universiteter og den myndighedskultur, embeder, der foregår i forlængelse deraf. Hørelsen hos mennesket kan med andre ord blive forført af gamle logiske fejltagelser omkring vort liv på jord, herunder verden, der vel at mærke sig ikke var fuldstændig kendt i tidligere tider. Og som man derfor ikke kunne tage højde for. Det sker ofte i forbindelse med sprog og skrifter fra gamle dage af, herunder ikke mindst i kraft af de svin, der dyrker gamle skrifter, gamle utidige, ikke tidssvarende, livserfaringer på skrift, som var der tale om trolig sand, god og gangbar visdom i dag. Ikke mindst i dagens oplysende Danmark. - Fy for satan, føj for ind i helvede, professorer, lektorer, præstesvin og menigheder! Og så skulle den potte med sine pottemagere jo være ude. Det er den imidlertid ikke, eftersom en forstandig god og ærelig opvækst som menneskeperson, her i det danske, ikke sker uden også at tage bestik af landets bygninger, åndsvirksomhed og myndigheder derved. På den måde glider osten og lorten altså ind, nok engang, i næste generation og næste generation og næste generation, indtil at mennesket, det danske menneske indser, at det ikke stopper, medmindre at vi sammen stopper det. Og jeg foreslår jo, at vi skal reformere og reformulere os ud af det. Blandt andet ved at stifte et Fællesblad: Fællesbladet Danmark, som jeg har udtænkt til formålet, skitseret og lagt frem på nettet samt sendt til landets myndigheder og interesseorganisationer. I véd nok, myndighederne, dem, der lever i kraft af den skattemæssige overførselsindkomst, og således indenfor SkatteRetStatsKommunismens tonedøve og hjertedøde forstand af selvangivne og selvretfærdige ånder. De kan også kendes på deres tilbøjelighed til at kræve og forvente ligestilling indenfor alle af livets områder, hvilket joså f.eks har den konsekvens at unge mennesker vokser op og føler sig nødsaget til at lære både at være mand og kvinde. For ellers kan de jo ikke forstå de fransk-tysk-jødisk-katolske menneskerettigheder, EU, Internationale og så videre. Man skal med andre ord for samme både være dreng og pige, mand og kvinde i én og samme åndrige person, for ellers kan Harald Børsting, (Poul Nyrup), Helle Thorning, Poul Erik Skov Kristensen, Dennis Kristensen, Ole Sohn, Ritt Bjerregård, Roskilde Universitet med Marx og Freud, mv. ikke forstå, hvad de har kæmpet for og hvordan, det vil sige, hvad konsekvensen deraf er i kødet på vore efterkommere. Vort ellers vikongstrolige danske menneskekød båret af ligeværdighedens oplysende ånd af vor åbenbarne forstand. D. Den universalistiske ånd bæres oppe af det gamle romersk-katolske verdensbillede. Og derfor også Kirken, da den har sin historie og grundlæggelse derud fra. Men den bæres også oppe af videnskaberne og dernæst teknologien på arbejdsmarkedet - derigennem socialdemokratismen, socialismen og nationalsocialismen - eftersom videnskaberne, opdagelsen af universets mere sande indretning og måde at bevæge sig på, historisk set sker på baggrund af det gamle romersk-katolske verdensbillede, som altså vel at mærke sig blev indført som trosafretning i stort set hele den europæiske befolkning. Og som derfor også går videre i USA og Amerika. Videnskabernes sprog, i særlig grad med afsæt i matematikken og dens rene kapitallogik!!! - bærer altså på hele den forskydning, hele den brutale romantiske fejltagelse, der dog videre kan føres tilbage til jødernes omskårne lem, Guds lemlæstende lov- og retskultur. Lovmæssighedsdyrkelsen op gennem historien om de såkaldt naturvidenskabelige landvindinger bærer helt klar præg af et menneske, der bruger sin egen forstand med henblik på at finde vej ud af den ækle løgns lovmæssighed, der - skete i de dejlige juledage, hvor Kejser Augustus holdt mandtal og de vise mænd fra østen kom til Israels jubilæum med en fredhellig handling, der gik ud på at gøre Jesus den Savlende spastiker til sejrherre over Europa!!! - blev sat i arv. Sprogligt, men derfor også begrebsligt set, da vor evne til at danne begreber også handler om vor forestillingsevne, der videre handler om, hvordan vor menneskelige sandselighed, vor forstand påvirkes i opvæksten, herunder hørelsen. Sprogligt set har kirken - og den gamle romersk-katolske myndighedskultur i landet og i Kongehuset - med sit afsæt i, hvad der i dag må betragtes, følgeligt betegnes som et ufuldstændigt verdensbillede, opretholdt den universalistiske ånd i og ved latinlegemet. Derved gennem de kirkelige handlinger, omend man i mellemtiden så har søgt at fordanske dem. Nadveren, den forstørknede jødesperm, oblaterne er jesu legeme og hedvinen er hans blod...ifølge den fromhellige gudstjenestes mange ligegyldig navne i akademisk fornufts teologi og kirkelige blablablatro. Og når jeg så på vandretur i Spanien, på en gammelkendt rute, hvor disciplen Jacob var på vej til verdens ende, er inde omkring diplom-udstedelsen, der beviser, at jeg kan lide det samme som han kunne!!!, så hedder jeg ikke Jens, men Giovanni, der betyder Johan eller Johannes. Kirkesvinet vil altså, da jeg er døbt, fastholde mit navngivne hjertes hørelse og dermed min personlige forstand med sit åbenbarne vidnesbyrd, i adlydelse af Gudsatans løgn og dennes utålelige paveskranke til fordel for kejser Nero og Napoleons Hitlergridske verdensbillede: Pavens homoseksuelle hjerte med sit inkarnerede jødehad, der følgeligt skal sones som skyldigt menneske i alle uendelighedernes uskyld. - Slå præsterne ihjel og bomb Peterskirken. Og tag gerne Israel og Mekkas kødhoveder med i samme ombæring. E. Skyld. Det er eller rettere sagt bliver altså, i kraft af de universitære og universallogiske sindelag i forbindelse med ellers dansk samfundsvirksomhed, min skyld at jeg må gå fra forstanden!!! Det er derfor selvfølgelig også min skyld, at Jesus kom galt afsted på korset og at alle tåberne, der vader ham i røven, fordi de har lært at tradition betyder at gå i andre, foregængeres fodspor, intet nyt bringer. Og følger til dørs, som man siger. Det er da selvfølgelig også, som værende skabt, født og opvokset i et land i Europa, min skyld at tyskerne koncentrerede sig om den jødiske afstumpethed med det resultat at de selv blev helt romantiske, følgeligt fandt det så såre naturligt og ganske menneskeligt nødvendigt at pløkke dem ned, gasse dem og udsulte dem. Det er da klart!!! - Og EU har jo ikke noget somhelst med dét at gøre, nejnej!!! - Og USA, iiih de er så frie omkring deres Forenede Stater at de ligefrem må belønne de tre vise mænd fra østen med en atombombe i Japan!!! Det er naturligvis også min skyld, da Danmark har været deltager i den vesterlandske Forsvars-alliance, NATO!!! Den, der jo kom til at stå overfor WarsczawaPagten, de røde russere med deres Forenede Stater, hvis socialisme og kommunisme da overhovedet ikke har noget somhelst at gøre med nedslagtningen af det Franske Kongehus i sin tid og den efterfølgende folkelige Frihed med sine Liderligheder i det Brådne romersk-katolske karbad, nejnej, slet ikke!!! Og da slet ikke har noget at gøre med Marx’ kapitallogik, forfattet i London og Lenin på studierejse i Europa, nejnej, slet ikke!!! Vort livs skyld. Vort gode livs skyld kan med andre ord, grundet brutale fortiders nedarvede logikker og forskudte sindelag, ikke mindst når de opretholdes i forbindelse med, hvad der i et hvilket somhelst samfund vil blive opfattet som autoritet eller forbundet med myndighed - vort gode livs skyld kan blive nødsaget, nærmest nødtvunget til at bære skylden for de mange svinestreger, der ingen samvittighedsfuld forstand overhovedet er givet, det vil sige agter på. Og da bliver livet tungt, eftersom de åndsforladte jo lever så dejligt frit videre, kanske også tjener kassen og ad den vej involverer en hel masse mennesker i deres nedarvede stupiditet af et virksomt liv. Det vil sige i den udstrækning, at de gentager arvesynden ved deres handlinger, beslutninger og måde med livet, hvilket ikke er et sjældent syn. Den skyld, jeg således er kommet til at tage på mine skuldre, på trods af, at det ikke i egentlig, ret forstand er min skyld - ejheller danskernes som værende troligt danske mennesker - den har afsendere. Den kommer ikke fra mig af, men som jeg ovenfor har redegjort for det, fra fortiders ævl og kævl, nid og nag. Herunder de sprog og åndsvirksomheder, der bærer det lort videre. Men dernæst og så fremdeles kommer den, nærmere betragtet, også fra de mennesker i det danske samfund, jeg véd, lyver - med andre ord ikke tager sandheden alvorligt i sit menneskehjertelige og forstandigt givne danske udgangspunkt, men dernæst også, ad det spor, ejheller gør det i forhold til de sandheder, der kommer for dagens lys omkring vort danske menneskeliv og samfundsvirksomheden med sit tungemål og skrivemål. For god ordens skyld skal jeg derfor, i forbindelse med tilvejebringelsen af ovenstående sandhed af ORDET VORT KØD, herunder i særlig grad den oprindelige danske befolknings, det vikongstrolige oplysningspotentiale indbefattet, samt af mange flere, både almindelig hjertegode og forstandige grunde, tillige ikke mindst i ære af de mange døde danskeres minde, gøre opmærksom på: DAGSORDENEN I DANMARK 1. Danmark SKAL ud af EU og danske EU-politikere skal dømmes for landsforræderi. Det er Helle Thornings opgave at meddele vore nabolande om beslutningen. Vi er naturligvis fortsat til fred mellem vore respektive lande, men ønsker med andre ord ikke at medvirke til et UNITED socialistisk-liberalistisk-katolsk EUROPE. 2. Etablér det fællesblad, kaldet: Fællesbladet Danmark, jeg har skitseret og forelagt offentligheden. Etablér samtidig en kontrollérbar dansk internetkultur, eventuelt med en dertilhørende DAN-computer, så vi kan sikre ytringspligten i forlængelse af oplysningspligten, samt meningsudvekslingen, i en dansk kontekst. 3. Afvikl parti-politisk kultur, ikke mindst ungdomspolitiske foreninger. Gør det ved i samme ombæring at flytte Det Nye Folketing til Viborg. Og lad den gamle Jesus-Kristus-borg, Christiansborg, være et folkekulturelt oplysningsorgan for vore dansk-nordiske egne og tilhørsforhold. Afvikl ligeledes religiøse fraktioner; se pkt. 7. 4. Afvikl Staten/Regioner/Kommuner til fordel for vore respektive borgmesterbyer regeret ved en renovering af land- og byrådskulturen. Lokalområdet skal udvælge skikkelige repræsentanter til Det Nye Folketing. Og der skal knyttes en mindre uddannelse til at forestå det repræsentative oplysningsmæssige arbejde for lokalbefolkningen i Det Nye Folketing, der skal fungere som en tinge-kultur på landsplan. Det er forbeholdt danskere at deltage i Det Nye Folketing, hvilket vil sige, at man som minimum enten er gift eller med barn i dansk slægt. 5. Genopbyg Forsvaret. Værnepligten: Indkald danske drenge til vikongstrolig opbyggelighed. Træn dem godt og grundigt op fysisk ved den første indkaldelse som 18-20 årig. Brug flere kropstraditioner til det. Og lær den danske natur og naturlige fødevare-ressource samt dansk lægevisdom bedre at kende. Som 23-25 årig indkaldes de igen til oplæring i millitært forsvar samt med indgående kendskab til erhvervene/folkegrupperinger, sprog og kommunikation. 6. Luk universiteterne og etablér videregående uddannelser på dansk. Livsoplysning af ånd og krop med henblik på at videreudvikle oplysende, almennyttig og helbredende virksomhed i samfundet. Knyt dertil et indgående kendskab til talefærdighed og skriftlighed samt til historie, kategorier, begreber og sprog. Lad en international afdeling opstå for sig, så det danske ikke bliver mere forurenet og sammenrodet end det i forvejen er. 7. Reformér Kirken og vor tro. Smid hele oldtidsarven ud, dvs. Jesus på Korset, Biblen og i det hele taget det forfærdelige åndsvid og den forkastelige hørelse ifølge græsk, latin og hebræisk, henholdsvis det græsk-romersk-katolske jødelem, som man tilforn gennem 1000 år forgæves har praktiseret. Få danske stenhuggere til at lave et hjerte af sten med et stort V for VORT indgraveret, til ophængning over alters. Og lad præsterne dyrke livets indsigter i al evighed, fremfor Guds lemlæstelse og dyrk skriftlig dansk, dansk historie og danske skrifter som nye vidnesbyrd, fremfor at fastholde jer ved den gamle dogmatik, der i sin tid er indført fra udlandet syd fra. 8. Kongehuset bedes ligeledes holde sig velorienteret i Danmarkshistorien og i det dansk-nordiske samfund. Og jeg ser gerne, at Deres Kongelige Højheder sørger for, at der fortsat er dansk kød, blod og ånd i kongehusets slægter fremover. I det mindste nordisk. Det har nemlig betydning for vor hørelse og ægteskabende forstand i forbindelse med vore dansk-nordiske slægters oplysningsmæssige potentiale. Og det skal jo fremmes og opløftes, fremfor indføres i den gamle katolsk-kristne sorg, der alle dage har ødelagt VORT. 9. Udlændinge skal sendes hjem, medmindre de er gift eller med barn i dansk slægt. Ikke mindst grundet den forestående reformering af al vort. 10. Erhvervslivet i Danmark er forpligtet på at handlen med den danske krone, kongens mønt, foregår i henhold til dagsordenen med vort samlede, danske samfund. Det betyder, at det ikke er lige meget, hvad der handles med, ejheller, hvordan der handles samt hvordan virksomheden tager sig ud i forhold til de lande og befolkninger, der handles med. Og det gælder ligeledes i forhold til den danske nær-omgivelse, eftersom der er eller gerne skulle opstå en åbenbaren og virksom livsudviklingskultur indenfor det offentlige. Der er med andre ord en livsbetonet dagsorden omkring kongens mønt, den danske krone og det bedes I, Jer der driver virksomhed i Danmark, respektere. Med tak for Ordet Vort Vikongelige Kød Hjerterkongstrolig Hilsen Danske Jens Haarup Mortensen BEMÆRK VEL følgende reformerende dagsorden og målsætning for vort land, Danmark: Dette er i al evighed VORT vikongelige-hjertetrolige-oplysningssigtende DANSKE kød, blod og ånd i treenighedens åbenbarne forstand af vort, på og med vore egne, med vort skrivemål i sigte af vort hjertemål, i og med hovedformålet med vor næringsdrivende overlevelse og vort velbefindende: DANMARKs Kirke: Livet-Mennesket-&-Samfundets NAVN DANMARKs Kongehus: Hjertegodset-Slægten-Ansvaret DANMARKs Folketing: Landet-Befolkningen-Virksomheden Ærbødigst Jens af Danmark >>>>>>>>>>>>>>>> VEL BEMÆRKET!
Posted on: Wed, 21 Aug 2013 13:20:12 +0000

Trending Topics



Recently Viewed Topics




© 2015