Serie 2 – 28.09.2013 – Horsens Freja vs. Odder IGF. Dagens - TopicsExpress



          

Serie 2 – 28.09.2013 – Horsens Freja vs. Odder IGF. Dagens kamp mod Odder IGF vidste vi ville blive en udfordring og det holdt 100% stik – men i en særdeles tæt kamp vinder vi 3-2 (2-0) og kan dermed ikke bare fortsætte vores stime med 7 kampe som ubesejret men meget vigtigt indsætte 3 point til den samlede stilling. Jeg er endnu engang tilfreds med vores indstilling og parathed – ikke den bedst spillende kamp vi har leveret men når vi efter 90 minutter står med 3 point bliver de små ting/forskelle altid mere positive for vi må erkende, som alle ved, at det i sidste ende er resultatet der giver point og dermed det vi bliver målt på. Vi kommer foran efter 10 minutters spil, et kontrolleret genpres i vores højre side gør at vi ved vunden boldbesiddelse kan ”tippe” bolden dybt til vores topscore, Bardh Jashari, som endnu engang kvittere med en scoring. Herefter er begge hold i skiftevis moment med tilløb til gode muligheder men vi skal en i halvlegens sidste minutter inden Michael Pedersen sender en afslutning fra kanten af feltet som via deres målmand pareres på stolpen og netop indskiftede Denis Bubalo er hurtigt/klogt først på denne og sender bolden i mål. Kort inde i 2. halvleg reducere Odder IGF på et flot mål – sparket direkte i højt modsat mål hjørne og dermed ny stilling, 2-1. Dette giver naturligvis moment til Odder IGF men heldigvis for os er Odder IGF gavmilde i deres centrale forsvar og giver os en friløber hvor Bardh Jashari dygtigt spiller på tværs til en fri Michale Pedersen der nemt kan sende den i et tomt mål og dermed er vi endnu engang i balance med en 2 måls føring. Vores udfordring er fortsat at vi er kommet for langt tilbage på egen banehalvdel og derfor ikke får lagt tryk/pres på Odder IGF opspillet hvilket giver en masse duel spil i og omkring vores felt – og efter en af disse situationer får de endnu engang reduceret og dermed fornyet spænding i kampen/resultatet. Dygtigvis/heldigvis lykkes det os som hold at forsvare vores føring til kampens slut fløjt og dermed notere endnu et flot resultat så vi nu er på point omgangshøjde med dagens modstanderhold fra Odder IGF – næste runder venter der et lokalt opgør mod Egebjerg IF hvilket vi ser frem. Desværre endte kampen med at dagens dommer valgte at bortvise undertegnet i en total håbløs aktion hvor jeg påtaler/spørger hvorfor han løber en ¼ bane længde for at ”jage på” vores netop udviste spiller (10 minutter) i stedet for bare at ligge +15 sekunder til i sidste ende – dermed 1 dages karantæne til mig! Hold nu op – skal man straffe andre fordi man selv har en håbløs dag ? Omvendt ser jeg spændt frem til hvor mange dage denne dommer skal på ”erhvervs erfaring” – hvis jeg skal have 1 dags karantæne for dette bør han minimum have 2 kamp runders pause hvor han passende kunne øve/se hvordan andre dommere med god autoritet/attitude/dygtighed kan forvalte 2 x 45 minutter fodboldkamp (bruges i England – kaldet ”tænke pause”). Dagens kamp var 90 minutter kaos/uden overblik fra han side hvilket skabte nervøsitet og fortvivlelse for alle og derfor kunne det jo være givende/passende at vi alle kunne se hans bedømmelse fra dagens dommer udvikler/bedømmer…. - Jeg har dybt respekt for de dommere der weekend efter weekend gør det muligt for os at kunne spille kampe – men hvis dette er normen/straffen/standarden har man absolut en udfordring omkring hvad/hvordan man tolker tingene – medmindre vi har ”Putin” enevælde/magt – heldigvis er det første gang i mine 5 ½ år som træner jeg oplever denne, for mig, skuffende oplevelse. Kommende uge vil vi fortsætte vores træning – flere spillere er tilbage på træningsbanen hvilket gør konkurrence og mulighederne endnu bedre til kommende weekend hvor både serie 2, 3 og 4 har vigtige kampe som vil indikere os omkring hvilken placering/ende vi skal have fokus på resten af efteråret. Kampen i tal: 10. min. – 1-0 Bardh Jashari (Søren Friis). 43. min. – 2-0 Denis Bubalo (Michael Pedersen). 48. min. – 2-1 Odder IGF / Ukendt. 53. min. – 3-1 Michael Pedersen (Bardh Jashari). 65. min. – 3-2 Odder IGF / Ukendt. Hold opstilling: Henrik Nutzhorn – Casper Bennick, Daniel Daugaard(A), Jesper Mogensen, Oz Yildirim – Søren Friis, Jonas Løvschal, Rasmus Hansen, Armin Mulalic, Michael Pedersen – Bardh Jashari. Indskiftere – Denis Bubalo – Per Poulsen – John Laursen (ikke benyttet/bortvist). Ugens program: Mandag – Træning kl. 19.00-20.45. Onsdag – Træning kl. 19.00-20.30. Torsdag – Træning kl. 18.00-19.30 (NYT)
Posted on: Mon, 30 Sep 2013 17:48:56 +0000

Trending Topics



Recently Viewed Topics




© 2015