Sindsygt ubesindigt. Da skal Himmeriget ligne ti brudepiger, - TopicsExpress



          

Sindsygt ubesindigt. Da skal Himmeriget ligne ti brudepiger, som tog deres lamper og gik ud for at møde brudgommen. Fem af dem var tåbelige, og fem var kloge. De tåbelige tog deres lamper med, men ikke olie. De kloge tog både deres lamper med og olie i deres kander. Da brudgommen lod vente på sig, blev de alle sammen døsige og faldt i søvn. Men ved midnat lød råbet: Brudgommen kommer, gå ud og mød ham! Da vågnede alle pigerne og gjorde deres lamper i stand. Og de tåbelige sagde til de kloge: Giv os noget af jeres olie, for vore lamper går ud. Men de kloge svarede: Nej, der er ikke nok til både os og jer. Gå hellere hen til købmanden og køb selv. Men da de var gået hen for at købe, kom brudgommen, og de, der var rede, gik med ham ind i bryllupssalen, og døren blev lukket. Siden kom også de andre piger og sagde: Herre, herre, luk os ind! Men han svarede: Sandelig siger jeg jer, jeg kender jer ikke. Våg derfor, for I kender hverken dagen eller timen. (Mattæus 25:1-13) I den sidste uge op til selve korsfæstelsen, som finder sted om fredagen, der have Jesus om tirsdagen lagt vægt på at selve pagten med hebræerne, som var givet gennem Moses var ophørt. Da Jesus kommer rundt om Oliebjerget stopper han ved et figentræ som han taler til mens han ser ud over Kidrondalen og over på Jerusalem. Han taler figurativt om hebræerne ved træet, som symbolisere Jerusalem, nationen, efter de dagen før havde affejet ham og ikke ville tage imod ham som den han sagde han var, nemlig, Messias, Gud selv. Han tager på denne dag ind til Jerusalem og taler om at de er som en ufrugtbar vingård, og som arbejdere i denne vingård vil de blive smidt ud, og de som oprindeligt var inviteret til festen omkring hans komme vil blive afvist og invitationen vil blive givet til et folk uden for den oprindelige pagt. Det vil ske under en ny pagt og den gamle pagt vil blive afviklet netop i det sekund Jesus forbander træet. Efter endt undervisning siger Johannes billedligt at Jesus forlod templet, altså at Gud forlod templet under den gamle pagt. Mens Jesus er på vej ud af tempel området sammen med disciplene, taler han om den retning som verden herefter vil tage. Han vil på et senere tidspunkt komme tilbage helt uventet. Han befaler disciplene om at bevare dette i deres hjerter som noget utroligt vigtigt. Det er vigtigt at de gør noget med deres liv. De skal være årvågne og forvalte det som de er og har i sådan er grad at de fremstår forberedte på hans uventet komme. Nemlig, at være i og omkring det omdrejningspunkt som den Nye Pagt lægger op til gennem Skriften. Og eftersom det derfor forholder sig sådan at han vil komme tilbage for at samle et folk op som lever i og ved de spilleregler som den Nye Pagt reflektere, så fortæller han lignelsen om de ti brude jomfruer. Selve jomfruerne er i det græske parthenoi som betyder unge piger. Det er underforstået at de er jomfruer i den daværende kultur. De ville have været omkring 14-15 år gamle og ville ikke have været vant til at skulle være sent oppe. De ville være gået tidligt til sengs efter en lang arbejdsdag. Faklerne og olien, det at vente til langt ud på aften på at brudgommen skulle komme til brudens hjem, er det som ligger i den normale kultur. Det er altså en normal bryllups ceremoni hvor brudgommen ville vente med at ankomme sent for at drille bruden som det ligger i kulturen. Alle pigerne falder i søvn eftersom brudgommen er meget sent på den. Fem af pigerne bliver kaldt dumme, græske morai, som måske bedre skal forstås som at de ikke var kløgtige, og de vise piger betyder mere i retning af at de udviste fornuftig bedømmelse. Disse to beskrivelser af de to grupper af piger er selve omdrejningspunktet i lignelsen. Dens fokus er ikke olien, faklerne, brudgommen, eller det at de går ud for at købe mere olie eller bruden. Men den handler om deres sindstilstand, om de var forberedte eller ej. Om de var årvågne og forberedte er omdrejningspunktet. Det som Jesus siger, er at du har modtaget spillereglerne under den Nye Pagt. Han har fortalt at han kommer tilbage, og har bedt dig om at holde ud og at holde fast i det som han har overleveret. Vær derfor rigtig smart og brug din tid of dine kræfter på det som det handler om, nemlig, at bruge dit liv fornuftigt i og omkring Skriften og i og omkring Jesus som person, pagten. Det vil tage lidt tid før han kommer tilbage, og eftersom du ved det, så lad være med at være så lamme dum at misse det hele ved at falde i søvn. For seriøst, hvor dumt og ubesindigt er det.
Posted on: Fri, 01 Nov 2013 21:11:46 +0000

Trending Topics



Recently Viewed Topics




© 2015