SÆRPRÆGET KUNST I ILLUMS BOLIGHUS I fredags tog jeg en tur til - TopicsExpress



          

SÆRPRÆGET KUNST I ILLUMS BOLIGHUS I fredags tog jeg en tur til byen. Målet var Illums Bolighus, hvor min nieces søn, Daniel Nygaard-Mortensen, udstiller noget af sin kunst. Jeg havde smugkigget lidt her på facebook, så jeg vidste godt, hvad der ventede mig. Alligevel jeg blev meget, meget overrasket. Min opfattelse falder sikkert ikke i tråd med kunstnerens. Men sådan er kunst jo. Nogen synes, at opera er guf for ørerne. Andre synes, at det er organiseret skrigeri. Her er, hvad jeg oplevede. Tus på papir. Særpræget kunst. Dystre tegninger. Ubændig fantasi. Utrolig sikker hånd. Jeg var rundt hele tre gange for rigtig at studere billederne. Ligesom med malerier kan jeg godt lide at se "ind" i billederne. Forholde mig til teksterne kontra billederne Se, hvad de symboliserer. Billedet med træet, som har rykket sig selv om med rødder og går, mens latterfuglene sidder på grenene og skraldgriner, kunne for mig sagtens symbolisere, at selv den stærkeste og mest tålmodige kan blive træt af sine skvaldrende omgivelser, og bare går sin vej. Billedet med ansigtet som åbner sig for et nyt ansigt, hvori der sidder en dreng, kunne godt symbolisere, at selv i det hæsligste menneske findes der noget godt. Nu er og bli´r jeg aldrig kunstkender/anmelder. For mig er kunst, hvad jeg godt kan lide. Jeg kan rigtig godt lide dine billeder, Daniel, så du undskylder nok mine symbolske udlægninger. Håber, at rigtig mange vil lægge vejen forbi Illums Bolighus og kigge op på 2. sal, hvor udstillingen befinder sig i de smukkeste omgivelser. Da jeg igen kom ud på Strøget, skinnede solen stadig varmt og dejligt. Der var en masse optrædende, som underholdt med mange forskellige ting. Noget af det som trak flest tilskuere, var streetdanserne. Hold nu helt op, hvor er de fantastiske. Tænk, at være så stærke og have så megen kontrol over sin krop - og så musikken. Det er noget, man bliver glad af at høre på. Købte en kløbensbolle, som nu hedder en Canadabolle. Sluttede turen med et par timer i Tivoli. Atter en rigtig dejlig dag med mange forskellige oplevelser.
Posted on: Sun, 14 Jul 2013 18:57:23 +0000

Trending Topics



Recently Viewed Topics




© 2015