Una eqqarsatitsisartoq nuannarinermut maanga ilannguppara: Denne tankevækkende tekst, har jeg fra en bog, jeg synes den vækker omtanke i forhold til hvem man er, hvordan man danner sine meninger osv, derfor vil jeg gerne dele den her: Siumoortumik ilisimariikkat – Forforståelse Allerede som små socialiseres vi, vi indskoles i et bestemt samfund, så vi opfatter virkeligheden på en måde som stemmer overens med dette samfunds kultur. I andre kulturer kan det samme opfattes helt anderledes. Mennesker indenfor samme kulturkreds, men fra forskellige samfundsklasser med forskellige ideologiske opfattelser og forskellige videnskabelige teorier, har også forskellige forforståelse. Og der er umiddelbart ingen grund til uden videre at gå udefra, netop ens egen forforståelse er den rette. Forforståelse kan føre os på vildspor, det er ikke forkert at have at have forforståelse, men pointen er at vi overhovedet ikke kan forstå nogen uden forforståelse. At erkende man har forforsåelde. Det kan ikke tilstrækkeligt fremhæves, hvor vigtigt forforståelse er. Alt hvad vi siger, alt hvad vi ser, oplever, hører, tænker og mener! bygger på forforståelse. Eksempel: Nogle turister var på bilferie i Norge. Gruppen standser ved kysten af en bred fjord. På den anden side af fjorden gik en vej og på vejen kørte en bil. En fra gruppen sagde: - Hvad er det derover? Er det en kat? Om noget er det vel tegn på dumhed ikke at kunne se forskel på en bil og en kat. Overhovedet ikke. Vedkommende var vokset op i en skovområde og havde aldrig været udenlands. Derfor havde aldrig haft mulighed for at bedømme størrelser på lang afstand. Evnen hertil anses ofte for medfødt, men det er noget man lærer. Det der kan virke som et simpelt sanseindtryk, forudsætter altså en form for forhåndsviden. Det kaldes forforståelse. De tilsyneladende rene sanseindtryk rummer i virkeligheden god portion forforståelse. Eksempel 2: Indiske kvinder bærer ofte et lille rødt mærke på panden. Hvad betyder dette mærke? Spørgsmålet kan synes let at svare. Eftersom mærket kaldes ”kastemærke”, angiver det naturligvis, hvilken kaste kvinden tilhører. Men det kan også andre ting, glem for et øjeblik denne forforståelse og brug fantasien: Mærket kan også angive civilstand, det kan være religionsforhold, det kan angive nationalitet, det kan have magisk betydning, beskytte mod sygdomme og ulykke og altså modsvare en amulet. Mærket kan også betyde udsmykning og det er da også hvad det er. De såkaldte kastemærker har intet med kaster at gøre. Disse eksempler viser hvordan vores forforståelse kan føre os på vildspor. Når vi synes noget er indlysende, beror det altså på, vi allerede har lært det som børn. Vi er blevet socialiseret. Antag at jeg rejser til Indien, jeg er fuld af forudfattede meninger om kastemærker, hellige køer og alt muligt andet. Så konfronteres jeg med den indiske virkelighed, og lærer hurtigt at kastemærker ikke er kastemærker og køerne langtfra er så hellige som jeg troede. Så revidere jeg min forforståelse ved hjælp af min nye erfaring. Så rejser jeg hjem og føler mig betydeligt klogere. Næste år rejser jeg til Indien igen. Det viser sig atter at jeg har en masse fejlagtige forestillinger. Endnu engang må jeg revidere min forforståelse udefra min ny vundne erfaring. Og sådan kan jeg fortsætte og lære mere og mere om landet, få stadig et bedre billede af det. Men uanset hvor mange gange jeg rejser til Indien, og hvor mange bøger jeg læser, vil jeg altid blive tvunget til at revidere mine opfattelser. Forforståelse præger vores måde at opleve og opfatte virkeligheden på. Det gælder dagligdagen, hverdagen, og det gælder videnskaben – både naturvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora. Ofte er forforståelsen ubevidst. Allerede som små socialiseres vi i en bestemt måde at opleve verden på. En ubarberet mand, dårlig klædt mand sidder på en bænk, og drikker en billig vin. En alkoholiker, siger en. En udstødt, siger en anden. En drukkenbolt, siger en tredje. De tre ord kan virke til at have samme betydning, men er det ikke: Kalder man manden alkoholiker, mener man, manden er syg og har brug for behandling. Kalder man ham udstødt, mener man han er offer for ydre omstændigheder. Kalder man ham drukkenbolt, mener man han er skyld i sin egen situation. Han har en svag karakter og bør hive sig selv i nakken. Man taler om hans socialer arv, om sociale misforhold, måske om diskrimination. Hvis jeg lærer manden at kende, får jeg en mere indgående viden om ham og hans baggrund. Forforståelsen præger i højere grad, end vi tænker over, vores måde at se virkeligheden på.
Posted on: Sun, 06 Oct 2013 16:57:33 +0000
Trending Topics
Recently Viewed Topics
© 2015