Vores hold Dans For Livet hylder livet ved igen i år at deltage i - TopicsExpress



          

Vores hold Dans For Livet hylder livet ved igen i år at deltage i Stafet For Livet – Frederiksberg. Vær med til at gøre en forskel – tag en time, 2 timer, ½ dag eller 1 helt døgn ud af din kalender i weekenden den 24. til 25. august. Kom og vær med til at kravle, gå, hoppe, danse eller løbe – du vælger selv hvordan, vigtigst er at du deltager på holdet og med lige nøjagtig den indsats du har mulighed for. Du kan tilmelde dig her stafetforlivet.dk/stafet/frederiksberg/tilmeldte-hold/hold/341/deltag Vi har brug for deltagere på vores hold, så hjælp os med at sprede rygtet eller endnu bedre skaf et nyt medlem til holdet. Hvis vi hver især skaffer et medlem, så bliver vi dobbelt så mange! Holdet har brug for T-shirts, kender du et firma, der vil give holdet 20 stk. T-shirts med deres firmalogo og vores holdlogo, så kontakt mig her på FB. Stafetten afholdes på Duevejens Skole på Frederiksberg, med startskud kl. 12 lørdag den 24. august og slutter kl. 12 søndag den 25. august. Der er underholdning hele døgnet og mulighed for at købe mad og drikke, så du er også meget velkommen til bare at kigge forbi. På stafetforlivet.dk finder du programmet, som udover underholdning på scenen også byder på en masse børneaktiviteter. Kom og deltag i den meget smukke lys ceremoni lørdag aften, hvor vi sender varme kærlige tanker til dem, der har vundet over kræften, er midt i kampen eller ikke vandt. Dit bidrag på 100 kr. for at deltage på holdet Dans For Livet går ubeskåret til Kræftens Bekæmpelse. Så kom glad og meget gerne det I kan, jo flere vi er, jo bedre!
Posted on: Mon, 08 Jul 2013 17:41:55 +0000

Trending Topics



Recently Viewed Topics




© 2015