denkorteavis.dk/2013/boykot/ BOYKOT NETTO! Diskrimination: Dansk Supermarked giver muslimer rettigheder, som andre ikke får TOPHISTORIER Dansk Supermarked har besluttet at give kvindelige muslimske ansatte ret til at bære tørklæde i butikkerne hos virksomhedens kæder Netto, Føtex og Bilka. Beslutningen kommer, efter at en gruppe muslimske kvinder har demonstreret foran en Netto i Odense og opfordret til boykot af Dansk Supermarkeds butikker. Der var varslet en ny demonstration på lørdag. Frontfigurer i protesterne har været Alaa Abdol-Hamid og Safia Aoude. Alaa er ligesom sine søstre Asmaa og Safaa også kendt for at være aktiv i arbejdet for at give islam mere plads i samfundet. Safia Aoude har flere gange været i vælten, blandt andet fordi hun ikke ville tage klart afstand fra Holocaust-benægtere. Nu har Dansk Supermarked givet efter for presset. Der er tale om en brat kursændring hos en virksomhed, der tidligere har afvist religiøs hovedbeklædning hos de ansatte. Andre får ikke de samme rettigheder Beslutningen er især opsigtsvækkende, fordi Dansk Supermarked hermed diskriminerer andre religiøse grupper i forhold til muslimer. Virksomheden giver nemlig ikke jøder tilladelse til at bære kalot eller sikher tilladelse til at bære turban, når de er på arbejde. Det bekræfter Dansk Supermarkeds pressechef Mads Hvitved Grand i et interview med Den Korte Avis: ”Det her gælder for alle medarbejdere, men i første omgang er det kun tørklæder, der specifikt er taget stilling til”. Dermed synes muslimer at have fået en særret, fordi de har protesteret. Mads Hvitved lægger ikke skjul på, at beslutningen er taget på baggrund af den aktuelle debat: ”Med den seneste tids interesse for vores beklædningsreglement så har vi fundet, at det har givet mest mening at melde det ud nu”, fortæller han. I øjeblikket er virksomheden i gang med en større revidering af beklædningsreglementet, som man ville have præsenteret i endelig form på et senere tidspunkt. Uklar begrundelse Det er uklart, hvorfor Dansk Supermarked ikke har valgt at give andre religiøse grupper den samme ret. På spørgsmålet om, hvorfor man ikke har givet tilladelse til også at bære andre former for religiøs hovedbeklædning, svarer Mads Hvitved Grand: ”Vi giver jo i hvert fald alle mulighed for at bære tørklæde, hvis de måtte ønske det, men hvis der måtte være andre medarbejdere, der tilhører andre religioner, som vil have indflydelse og gøre deres frihed gældende i forhold til, hvordan beklædningsreglementet fremadrettet skal udformes, så er de jo i hvert fald velkommen til at gøre opmærksom på det”. Det er altså ikke sikkert, at andre grupper vil få ret til at bære religiøs hovedbeklædning hos Dansk Supermarked, sådan som de muslimske kvinder nu har fået det. Mosaisk Trossamfund Dansk Supermarkeds beslutning om kun at tillade virksomhedens ansatte at bære tørklæde overrasker formand for Mosaisk Trossamfund, Finn Schwarz: ”Det vil i forhold til forskelsbehandlingsloven være meget vanskeligt at sige, at én gruppe må noget, som en anden gruppe ikke må”, fortæller han. Finn Schwarz, der selv er advokat, udgav i 2011 en bog om netop forskelsbehandling på arbejdsmarkedet. Han påpeger, at Dansk Supermarked i 2005 vandt en sag i Højesteret om at nægte ansatte at bære religiøs hovedbeklædning med henvisning til, at butikslokalerne var ”religionsneutrale”. Sagen drejede sig om en muslimsk kvindelig ansat, som havde insisteret på at gå med tørklæde i strid med virksomhedens beklædningsreglement og derfor var blevet bortvist (advokatkontoret.dk). I strid med forskelsbehandlingsloven Finn Schwarz mener ikke, at Dansk Supermarked oven på den nye beslutning kan nægte medarbejdere at bære andre typer religiøs hovedbeklædning end lige tørklædet – bordet fanger med andre ord: ”Når man vælger at sige, at nu vil vi af forskellige årsager (…) tillade, at én gruppe (…) bærer tørklæde i forretningslokalerne, så har man et problem med den højesteretsdom, man allerede har vundet, for så fjerner man den meget væsentlige præmis, at det ikke længere er et religionsneutralt område”, understreger han. ”Så må andre religioner jo stille sig det spørgsmål: hvordan kan det være, at vi ikke har lov til at have vores (religiøse, red.) beklædningsstykker i samme forretningslokale”. 31 MAJ 2013
Posted on: Thu, 06 Jun 2013 19:56:06 +0000
Trending Topics
© 2015