.. fra : mayday-info.dk/artikel-om-forsoegsvaergen.aspx .. kommer - TopicsExpress



          

.. fra : mayday-info.dk/artikel-om-forsoegsvaergen.aspx .. kommer dette : Medicinske forsøg og menneskerettighederne Af B. Kjærgaard, 30. juni 2013 I Danmark laver lægerne da ikke medicinske forsøg på patienter uden deres samtykke? Jo, det gør de, på trods af det er i strid med menneskerettighederne og flere internationale love! [1] I 2006 vedtog folketinget[2] efter langvarigt pres fra forskerne og medicinalindustrien, at der i akutte situationer må laves medicinske forsøg på bevidstløse eller svækkede patienter, uden patientens samtykke. Og de danske myndigheder arrangerede vel at mærke ingen offentlige borgermøder for at spørge befolkningen selv, om vi ønsker at blive brugt som forsøgskaniner uden vores vidende og samtykke. For dog at give beslutningen et skær af at være etisk og legitim oprettede man " en forsøgsværge," som blot pr. tlf. kan give tilladelse til forsøg til lægekolleger på hospitalet uden at skulle afvente, at familien bliver kontaktet og hørt, hvis familien da ikke allerede er tilstede! Etisk Råd foreslog i 2011 at Forsøgsværgen skulle afskaffes på grund af inhabilitet. I 2011 skulle den danske lov om forsøg[3] revideres, og Det Etiske Råd foreslog i sit høringssvar, at `Forsøgsværge-paragraffen´ skulle afskaffes. Begrundelsen var, at en forsøgsværge, der giver samtykke til forsøg til sine kolleger på hospitalet, næppe kan siges at være en uvildig beskytter af patientens interesser. Forsøgsværgen blev ikke afskaffet. Men sundhedsminister Bertel Haarder og folketinget valgte at ignorere opfordringen fra det Etiske Råd. Forsøgsværgen blev bevaret, og patienter, der kommer akut på hospitalet, kan derfor stadig blive underkastet medicinske forsøg uden deres vidende og samtykke! To Sundhedsministre har afvist en fritvalgsordning, f. eks. et donorkort, hvor borgerne på forhånd kunne tilmelde sig forsøg i akutte situationer. Det er her værd at bemærke, at Sundhedsudvalget både ved ændringen af loven om forsøg i 2006 og i 2011 kom med forslag om at give folk mulighed for på forhånd at tilmelde sig forsøg i akutte situationer. Men sundhedsministeren afviste det begge gange[4] med den begrundelse, at så ville lægerne ikke have nok akutte patienter at lave forsøg på! Endnu mere horribelt er det, at sundhedsministeren tilmed afviste at gøre det muligt for den enkelte borger at frasige sig at blive brugt til akutforskning ved bevidstløshed eller stærk svækkelse! Myndighederne og medicinalindustrien/forskerne ønsker simpelthen ikke at oprette en ordning, hvor den enkelte borger selv kan registrere sin frie beslutning om at deltage i eller frasige sig akutforskning. Men det er i modstrid selv med Bioetikkonventionen om forskning, hvor det ellers efter års pres er lykkedes medicinalindustrien og forskerne at få indført flere paragraffer, der ophæver individets selvbestemmel-sesret. I Bioetikkonventionens Art. 17, v står det nemlig sort på hvidt, at forsøg ikke må laves på en person der gør indvendinger[5]: ”En person som ikke kan give sit samtykke, må kun være genstand for forskning, hvis alle nedenstående betingelser er opfyldt. …….v. ”Den pågældende person fremsætter ingen indvendinger mod at medvirke.” Danmark har bare effektivt klaret sig uden om den paragraf ved at forhindre borgerne i på forhånd at registrere deres evt. indvendinger mod at blive brugt til forsøg i akutte situationer. Skal vi acceptere, at myndighederne i den grad manipulerer med befolkningen? Internationalt roser Danmark sig ellers af at være et demokrati, hvor man respekterer menneskerettighederne. Men et endnu større angreb på individets ret til frit at bestemme, om man vil deltage i forsøg, er nu på vej i EU. Et lovforslag,[6] der vil tillade ”efterfølgende samtykke” til forsøg i akutte situationer, forventes vedtaget i Europa parlamentet i første halvdel af 2014! På oprindeligt initiativ fra Danmark og med stor tilslutning fra EU´s medicinalindustri og forskerselskaber foreslås det nu, at lægerne skal kunne lave medicinske forsøg på ”akutte patienter der ikke kan give deres samtykke til forsøg.” Den nuværende EU- lov[7] beskytter patienter mod en sådan udnyttelse til forsøg, ved at stille som betingelse, at patienten eller dennes familie (eller en officiel værge) først har givet sit frie samtykke til forsøget. Men forskerne og medicinalindustrien har nu opfundet en ordning, som patienterne ikke kan sige nej til: ”Efterfølgende samtykke.” Læs: Lægerne bruger først en akut patient til et medicinsk forsøg, og så spørger de bagefter patienten om han/hun samtykker til forsøget! Det er jo absurd og en åbenbar udnyttelse af svage patienter! Vi opfordrer alle til at give deres underskrift imod denne lov, som vil fjerne borgernes ret til selvbestemmelse vedrørende forsøg, ”hvis man som patient er ude af stand til at give samtykke.” Hvis loven bliver vedtaget, vil Europas befolkning blive et tag selv bord af forsøgskaniner for forskerne. Du kan give din underskrift på: gopetition/petitions/forsoeg-uden-samtykke.html Venlig hilsen Oplysningsforbundet May Day og Forebyggelses- og Patientrådet. FPR Download artiklen som pdf for udskrift til uddeling / ophæng [1] FN´s konvention om borgerlige og politiske rettigheder Art. 7 ”Ingen må underkastes tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. I særdeleshed må ingen uden sit frit afgivne samtykke underkastes medicinske eller videnskabelige eksperimenter.” Og: i Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder, Art. 3, 1 ”enhver har ret til respekt for sin fysiske og mentale integritet. 2. I forbindelse med biologi og lægevidenskab skal især følgende respekteres – frit og informeret samtykke fra den berørte person i overensstemmelse med lovens bestemmelser. [2] § 20a i Lov nr. 272 af 01.04./2006. Loven havde titlen `Videre adgang til udførelse af kliniske forsøg med lægemidler på inhabile forsøgspersoner.´ [3] Den ny danske lov om forsøg fik navnet: LOV nr. 593 af 14/06/2011 - Retsinformation - Se om forsøgsværgen i Kap. 3, § 12 [Vigtig bemærkning om love og forsøgspersoners rettigheder: I starten af en lov om forsøg fremhæves det altid, at individets tarv og interesser går forud for samfundets og videnskabens interesser. Men længere henne i lovene finder man undtagelser, der lader samfundets og videnskabens interesser gå forud for individets.] [4] I 2006 Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen, og i 2011 Sundhedsminister Bertel Haarder. [5] Se Art. 17, v, i Bioetikkonventionen på linket bioetikkonvention.dk/bioetikkonv.htm [6] ec.europa.eu/health/files/clinicaltrials/2012_07/proposal/2012_07_proposal_en.pdf Proposal for a REGULATION OF THE EUROPEAN PARLIAMENT AND OF THE COUNCIL on clinical trials on medicinal products for human use, and repealing Directive 2001/20/EC [7] EU Clinical Trials Directive 2001/20/ - eortc.be/services/doc/clinical-eu-directive-04-april-01.pdf
Posted on: Fri, 12 Jul 2013 10:30:05 +0000

Trending Topics




© 2015