Årets båltale på Bakkegården blev holdt af Venstres byrådsmedlem, Helge Fredslund. Du kan her læse talen: *** Tak for invitationen til at holde båltalen her i aften. Jeg blev naturligvis glad for henvendelsen fra Jens, og det er faktisk 2. Gang, jeg står her for at holde båltale. Sidst var mens min mor boede her på Bakkegården, og det ligger nogle år tilbage. I midsommervisen synger vi: "Men mod ufredens ånd, under mark over strand, vil vi bålet på fædrenes gravhøje tænde" Sankt Hans indbyder i høj grad til at tale om alt det, vi kan samles om. Om de værdier, det er vigtigt for os at forsvare. Og her er heldigvis meget mere der samler, end der deler os. Vi ønsker, at vores børn kan vokse op i tryghed og blive godt rustet til fremtiden. Vi ønsker, at mennesker, der har behov for pleje og omsorg, får det. Vi ønsker demokrati og frihed, hvor meninger kan brydes i gensidig respekt. Vi ønsker at bevare den smukke natur, vi lever midt i. Ja, vi er heldige at bo et rigtig dejligt sted. Ikke bare her i Hørve, men i et rigtig dejligt land. Jeg og min familie er jo kommet her på Bakkegården rigtig meget gennem årene, og derfor er det en særlig glæde for mig at stå her på tærsklen til indvielsen af den meget omfattende renovering og ombygning, der har været foretaget de sidste halvandet år. Da jeg sad med i projektgruppen, som forberedte hele denne om- og nybygning, og derfor fra sidelinjen har fulgt hele processen med alt det nye, så kan jeg kun glæde mig over, at vi her i Hørve har fået et plejehjem, der opfylder tidens krav og til dels også er fremtidssikret. Når jeg siger til dels bunder det i, at den teknologiske udvikling går meget stærkt, og også indenfor plejesektoren er der hjælpemidler, der i dag i særdelseshed kan være en overvejelse værd. Nu skal det her ikke være en politisk tale, men jeg kan ikke lade være med at konstatere, når vi nu er samlet her på Bakkegården, at vi som Byråd til stadighed bliver udfordret på ældreområdet. For et halvt år siden vedtog vi en ny ældrepolitik, som blev til efter en meget grundig process, hvor alle aktører indenfor ældreområdet blev hørt, og var direkte medvirkende i tilblivelsen. Den blev til som kulmination på en turbolent periode efter kommunesammenlægningen. Store overforbrug blev konstateret, og budgetterne var ikke til at styre. Konsekvensen blev meget store nedskæringer og besparelser. Medarbejderne skal roses for det store arrangement, de udviser, og har udvist, i disse tider. De piber ikke, men jeg synes også at fornemme, at det er hårdt. Jeg synes jeg ser nogle tegn på, at vi måske har skåret for dybt. Indrømmet, vi har skåret helt ind til benet, men hvis vi har skåret så dybt, at vi har ramt benet, må vi være voksne og realistiske nok til at få rettet op på det. Det er med den tilgang jeg går til de kommende budgetforhandlinger for 2014. Overalt i landet samles nu børn og voksne, unge og gamle for at nyde bålet, se heksen gå til i flammerne og hylde landet med Drachmanns smukke midsommervise. Der er noget udpræget dansk over en sådan aften, og jeg glæder mig over at være en del af idyllen – nyde en af de lange lyse aftener og korte nætter. Jeg tror, at mange, ligesom jeg, føler, at det er selveste danskheden, vi fejrer. Men hvad er det så? Heksen på bålet er en tysk tradition, men det tænker vi ikke over, når vi står og betragter flammerne, mærker varmen mod vores krop og hører fællessangen. Så får jeg sådan lidt gåsehud – tænker tilbage til min barndom, hvor hele familien kørte til Havnsø strand for at nyde fællesskabet og sangen med andre. I gamle dag brændte man hekse. Det gør man ikke mere – og da slet ikke i Danmark. Vi brænder da heller ikke ord – ikke endnu, men her skal vi være på vagt. I vores lovgivning er vi sikret ytringsfrihed. Jeg kan sige det, som jeg finder rigtigt. Men ordet er under pres. I dag er der grupper i samfundet, som vil have lagt bånd på ytringsfriheden. Vi har ikke censur, men… vi er tolerante, men…. Lige så snart vi tilføjer dette lille men, er vi kommet på afveje. I vores samfund har vi ikke censur, alle har ret til at sige det, som man finder rigtigt. I vores samfund er vi tolerante, alle har ret til at oprette foreninger, have en religiøs eller politisk overbevisning – og det skal vi værne om – for det er noget ganske særligt dansk. For mig er heksen et symbol på, at vi skal passe på vores fine samfundsværdier. Hekse var kvinder som var anderledes, som skilte sig ud fra mængden, som sagde og gjorde det, som de fandt rigtigt, og ikke mindst uopnåelige for mænd tilknyttet den katolske kirke – de havde ikke ytringsfrihed – derfor blev de smidt på bålet, så alle i samfundet kunne se, hvordan det går, når man ikke indordner sig efter magthavernes eller meningsdannernes værdisæt. Vor tids kvinder er anderledes, og jeg synes det er unfair at det altid er kvinder der bliver benævnt, eller sammenlignet med hekse. Jeg vil derfor gerne, som mand, på denne aften hylde kvinden som en uundværlig del af menneskeheden. Det skal I ikke være i tvivl om. Vi mænd sætter jer meget højt. Danmark har altid været åbent. Folk er kommet til, og sammen med dem nye traditioner. Heksen på bålet kom fra Tyskland, ligesom vores juletræ gør det. Sådan vil det også være i fremtiden. Danmark og danskerne vil få nye input fra omverdenen, vi vil tage noget af det til os, og pludselig tror vi, at det er da en særlig dansk skik. Men det er ikke hvad som helst, vi skal tage til os. Vi skal tænke os godt om – således at vores værdigrundlag ikke forskydes. Det særlige danske med ytringsfrihed og foreningsfrihed skal altid være nogle af de bærende søjler i vores samfund. Så er jeg sikker på, at det også i fremtiden vil gå Danmark godt. Nu da vi har en heks blandt os i aften, skal vi så ikke sende hende til Bloksbjerg – Så kan vi tænke på, hvor heldige vi er at leve i et samfund, hvor der er ytringsfrihed, mens vi nyder bålet og Drachmanns smukke midsommervise. Tak for ordet og hermed ønsket om en fortsat god aften og en fantastisk sommer til enhver af jer. Helge Fredslund
Posted on: Tue, 25 Jun 2013 09:43:54 +0000