Den rygende pistol? Det lyder som et falsum, brevet. Det er for let at finde en sekretær på et større østjysk skatteadvokatfirma. Der har deltaget i møder med Venstre. Men det er klart, at risikoen for at der faktisk findes en vred person med et loaded USB-stik derude bringer hele skattekommissionens arbejde i krise. Og, som minimum, har brevskriveren sikret sig at ikke mindst Venstres rolle kan forblive uforløst og ubeskrevet og dermed skabe grobund for en varig mistanke, rimeligt eller ej. TV2 News havde i går morges fanget en advokat fra Østjylland, som dels er medlem af Venstre og som dels ikke helt kunne garantere at brevet om Venstre-toppens rolle i skattesagen, var skrevet på hans kontor. Men hans sekretær havde eget kontor og han mente nok at han selv håndterede journalister uden indblanding fra sekretæren. Men han var bestemt ikke overrasket over at hans firma var kommet i søgelyset for hvor mange skatteadvokater findes der lige i Østjylland? At brevskriveren erklærer sig som advokatsekretær gør eksistensen af samme tvivlsom. Det er simpelthen for let at finde frem til den håndfuld advokatsekretærer der kan være tale om. Skal vi ikke gætte på, at der siden i forgårs har været ført en klapjagt på østjyske advokatsekretærer både fra deres chefers side, fra mediernes side og fra Venstres tops side? Nu foreligger den mulighed, at brevskriveren har tituleret sig som sekretær for at forvirre os alle. Måske er brevskriveren venner med en advokatsekretær? Måske er brevskriveren selv advokat? Eller måske er brevskriveren blot en vred socialdemokrat, der har kogt hele suppen op i blindt hævnøjemed? Uanset er det min påstand, at eksistensen af brevet reelt smadrer skattekommissionens arbejde. Som da John F. Kennedy blev skudt, risikerer vi aldrig at få en klar beskrivelse og afklaring, idet et kæmpe beviskompleks - muligvis - ikke indgår i rapporten fra kommissionen. Kommissionen havde sat en frist til i går kl. 12 for at brevskriveren kunne komme frem. Ellers vil kommissionen se bort fra brevet. Men kan den det? Formelt ja, men reelt nej idet fristen er meningsløs. For uanset hvornår brevskriveren måtte vælge at træde frem selv eller sende sit USB-stik, må kommissionen tage det ind i sin rapport. Ellers bliver det bizart. Og kommissionens værste mareridt er naturligvis om beviserne fra brevskriveren først fremlægges efter at kommissionen har fremlagt sin rapport. Da er rapporten helt værdiløs og alt arbejdet spildt. I Venstre er der selvsagt grund til voldsom bekymring, hvis man har deltaget i denne type aktiviteter, som brevskriveren påstår. Selv om det er næsten umuligt at tro på, at partitoppen har været så plim, at den fabrikerer et fagligt svagt juridisk bilag via et østjysk advokatkontor, så er motivet i den grad på plads. Politik er en kontaktsport, og kampen om magten rå. Venstre ville bestemt ikke være et unikt parti, hvis det dengang grublede intenst over hvad man kunne gøre for at skade sin politiske modstander – Thorning-Schmidt. Og man havde via Troels Lund Poulsen adgang til fakta om sagens forløb i Skatteministeriet. Problemet er bare, at såfremt Troels Lund orienterede Lars Løkke og andre om sagen, foretog han sig en ulovlig handling. Netop derfor er brevets påståede beviser interessante, hvis de findes. Findes en korrespondance med Venstre sekretariat, bilag fra Skatteministeriet mv. bliver det svært for kommissionen at frifinde Troels Lund Poulsen og resten af V-toppen. Og da venter Rigsretten lige om hjørnet, hvilket er det reelle problem for Lars Løkke, måtte sagen komme dertil. For i moderne politik er der meget man kan få tilgivelse fra hos vælgerne. Ikke mindst når den nuværende regering er så ufattelig upopulær. Men Rigsretten tager tid og vil skulle arbejde ind over næste valgdag om to år og dermed gøre Venstres top helt ukampdygtig. Reelt vil brevskriveren derfor – hvis der er hold i beviserne – kunne fremprovokere Lars Løkkes afgang, idet han ikke kan kæmpe sit partis sag fra bænken i en nedsat rigsret. Før vi kommer dertil skal vi dog have vished for at brevskriveren eksisterer i den form som vedkommende hævder. Og beviserne skal være til stede i form af de påståede dokumenter. Hvis ikke der fremkommer yderligere i sagen vil kommissionen nok så kunne påstå at den vil se bort fra brevskriveren. Men det vil resten af nationen ikke. Mistanken vil altid findes. Kommissionen har dermed reelt fået sit banesår og rapporten kan kun få et troværdigt indhold hvis brevskriveren træder frem inden det sidste punktum sættes. For Venstre vil sådanne beviser indebære at sagen går fra slem til værre. Brevskriveren har derfor allerede vundet – kendt eller ej.
Posted on: Wed, 09 Oct 2013 07:34:21 +0000
Trending Topics
Recently Viewed Topics
© 2015